Haven i forfald

Efteråret er så småt ved at tage hårdt fat i haven.
I weekenden var jeg ude at tjekke op på planterne, inden vores mulige storm melder sin ankomst. Forfald kan også være smukt.

Dahlia

Vist en pink kattehale!

En væltet solhat

Flotte spir

Stjerneskærm

Det sidste blad på vinget benved

Stolte kavaler

Kvægurt

Endnu en dahlia

På turen rundt i haven, fik jeg mig også en uventet overraskelse - den vil jeg dele med jer i morgen.

På kanten af stormen

Mandag var der varslet storm over Danmark. 

Så i helt vindstille vejr, gik jeg min morgentur rundt i haven og stormsikrede hvad jeg kunne. Alt som ikke sad fast i jorden eller som vejede godt til, kom indenfor. Nu kunne stormen bare komme an....

....og det skal jeg lige love for at den gjorde. Selvom Hedensted ikke just lå i stormens øje, så var der godt gang i den.

Tirsdag gik hunden og jeg i haven for at tjekke evt. skader. Hvor har vi da været heldige på vores matrikel. Følgende skader blev listet på i vores have:

Den værste:

Hegnet som deler terrassen hælder en del til den ene side. Men som min mand siger, så støber vi "møget" fast i foråret, så det aldrig sker igen.

Mine små jernstativer er også begyndt at hælde lidt, men det tog kun 2 sek lige at rette dem op igen. 

Og så er der jo alle de dejlige planter og stauder, som fik sig en ordenlig rusketur. Det er ikke alle, som står lige flotte og ranke længere.

Stormen tog også en konsekvent beslutning for mig. Har længe gået og overvejet om jeg skulle forsøge at overvintre mine undersmukke chokoladeblomster, som har været utrolig gavmild med blomstringen i år.

Stormen har i den grad sørget for, at jeg ikke behøver at tænke over den beslutning længere.

Som i kan se, klager jeg overhovedet ikke over stormens indtog i vores lille villa have. Har de sidste par dage, set ødelagte drivhuse i stakkevis på facebook, og jeg føler oprigtigt med dem som har mistet. Håber i allerede i foråret kan begynde med genopbygningen af det tabte.

P.S så mistede min høne jo også en ven. Men den bliver sat op igen i weekenden.

Alene i stormen

Normalt sidder mine høns glade sammen på deres hvide stakit.

Men nu hvor stormen raser, har jeg måtte skille dem ad.

Den ene høne drejede rundt om sin egen akse (metal spyd i maven) da jeg kom hjem fra skole. Den havde løsrevet sig fra stakittet og var ved at være godt søsyg af at dreje rundt - så den kom med indenfor.
Så kunne den sidde i vinduet og kigge ud, alt imens stormen rasede udenfor. Dens arme kammerat måtte ride stormen af, for den var nemlig urokkelig.

Umiddelbart ser det ud til at vores have endnu er intakt.
Tænker på alle jer, hvor stormen har fejet sin klamme arm igennem jeres haver og jeres drivhuse.

Havens stolthed

Det gamle syrentræ i vores have, er om noget en fantastisk smuk og betagende skønhed.
Jeg har igennem dette år taget billeder af træet i de forskellige stadier, og dette vil jeg gerne forevige på bloggen - specielt fordi det næste år står til at skulle beskæres kraftigt.

Syrenen når den blomstre i maj - her kan den duftes helt op på terrassen.

September - bladene holder stadigvæk stand.

Oktober - bladene begynder så småt at drysse af.

November - nøgen og bar i solen.

Januar - det føles uendeligt til den blomstre igen. 

De sidste roser

De sidste roser er ved at takke af for denne sæson.
Sikke en vemod, elsker roser af hele mit hjerte. Heldigvis kommer de igen år efter år. Så det er en glæde uden ende.

Dejlige klokkeranke

Den hvide klokkeranke jeg købte i foråret holder stadigvæk stand mod efteråret, og den har ikke tænkt sig at stoppe med at blomstre lige forløbelig.

Da jeg købte planterne i foråret blev de plantet samme dag, men ak og ve, to dage efter kom nattefrosten. Heldogvis var det nogle hårdfør damer jeg havde fået fat i, og til trods for nattefrost et par dage, kom de alligevel.
Hele sommeren har planterne prydet min terrasse, men er først begyndt at blomstre sent.
Ved ikke om de skal opføre sig sådan, da det er første år jeg prøver denne sommerplante. Men glad har jeg været for den, det må der ikke herske tvivl om.

Kan slet ikke få nok

Den dejlige Asters jeg har fået af en veninde blomstre endnu. Jeg er fuldstændig betaget af dens skønhed, og er sikker på at jeg næste år, vil pryde haven med flere af slagsen.

Skoven ved Vejle Fjord Hotel

Nu er det rigtig blevet efterår. Og hvordan fejre man det bedre, end med en tur i skoven.
Elsker denne årstid, mest pga farverne og så fordi, at jeg elsker at lege rundt i de løse blade i skovbunden.

Hunden er mere utålmodig på det område, og vil hellere fremad end at vente på at jeg bliver færdig med at tosse rundt.

Skoven vi denne gang tog ned i var ved Vejle Fjord Hotel. Et rigtig lækkert område.

Perfekt vejr, perfekte omgivelser - hvad mere kan man ønske sig på sådan en gårtur?

Giv agt....

...nattefrosten kommer måske.

Min dejlige svigermor var så sød, at gøre mig opmærksom på, at nattefrosten muligvis gør sit indtog i min have i nat. Derfor har jeg taget mine forholdsregler, og været ude og klippe i mine dahlia.
De står så flot med masser af blomster, og det ville jo være en skam hvis frosten tog dem alle.

Flere vaser blev fyldt og arrangeret sammen med min nye lysestage. Har just hentet den på Holtumgård, som sælger mange dejlige loppefund.

Har i år kun to forskellige slags dahlia, men hvis det lykkes mig at overvintre dem, så skal haven bugne af flere skønne sorter næste år.

Lidt ferie i haven

Det er nu mange år siden, at jeg har holdt efterårsferie sidst. Men som studerende er jeg nu så heldig at have en hel uge. En hel uge i haven, godt og vel.
Så vidt vejret tillader det, befinder jeg mig udendøre. Det er nu dejlig med den skønne efterårs luft, og jeg værdsætter at se haven i dagslys. Jeg har fået ordnet en masse småting. Bla. har jeg fået lavet stenkant på det hvide bed, så gemalen kan slå græsset uden problemer.

Og som det vildeste af det hele, så har jeg fået sået stauder i drivhuset. Det er første gang nogensinde jeg prøver det, og jeg kan næsten ikke vente til foråret. Mon det bære frugt? Kan jeg næste år plante mine egne vækster ud i haven? Uha det bliver så spændende.

Der er sået solhat i to farver, tidselkugle, to slags akeleje og ridderspore.

Det er jo ikke meget der er sået i forhold til nogen af billederne, fra jer garvede havetosser. Men alt begyndelse med måde. Skal lige gøre mig mine erfaringer. Og så har jeg jo også en masse sommerblomster, som skal sås til foråret og valmuer, som er sået direkte på voksestedet.

En lille høstanemone

Nogen gange er jeg bare for langsom til at tage den rigtige beslutning.
I haven betyder det, at jeg fik plantet mine høstanemoner ud i bedene, alt for sent. Kun fordi jeg ikke kunne bestemme mig for, hvor de skulle stå.
Konsekvensen er at blomsterfloraen ikke er særlig prangende i år - men lidt er også godt. Og jeg glæder mig også over selv den mindste lille blomstring.

En hyldest til min mand

I fredags kunne alle haveelskere læse om, hvordan øjnene på Lenes mand - 'Bag Havelågen' - bliver trætte og matte, når hun igen kommer med et nyt og muskelkrævende haveprojekt.  Artiklen 'Fra græs til stenmel' på bloggen 'Havefolket' har fået rigtig mange kommentar. Her fortæller den ene havequinde efter den anden, om deres arme mænd med matte og trætte øjne.

Min mand får også hurtig disse øjne. Specielt når jeg helt fascineret fortæller om nye idéer og projekter, som jeg syntes vil passe perfekt ind i vores lille villa have. Selvom han på ingen måde kan begejstres af havearbejde, så har han hele året puklet, som en gal. For han elsker at gøre mig glad, og elsker min barnlige glæde, når hvert projekt afsluttes og derefter pryder vores have.

Så dette er en hyldest til min mand

- uden dig ville mine havedrømme ikke være andet end drømme.

Uden dig ville jeg være fortabt.

Etablering af flagstangsbed (Uendeligt meget græs blev fjernet)

Opførelse af drivhus i foråret

Udvidelse af terrassen

Fjernelse af bedet foran køkkenvinduerne

Tilblivelsen af mit kreative hjørne

Alle disse skønne projekter har min mand realiseret for mig i 2013, og meget mere til.

Jeg er verdens heldigste kvinde og takker ham af hele mit hjerte.

Arbejdet kalder

Mandag eftermiddag kom jeg hjem til en fyldt indkørsel - så fyldt at jeg ikke kunne komme ind til hoveddøren.
10 rummeter træ lå klar til at give os varme og hygge i brændeovnen vinteren over. Men først ventede en god eftermiddags arbejde med at kløve og derefter stakke det hele i brændeskuret.

Tirsdag gik vi så i gang med at befri indkørselen. Manden kløver og jeg stakker omme i brændeskuer bagerst i haven. Normalt tager det ikke særlig lang tid, og igen i år var træet let at gå til.
Men arbejdet fik en brat ende, da jeg hørte min mand forbande træet langt væk. Et stykke træ var sprunget tilbage op i ansigtet på ham, og havde næsten fraskilt næsetippen fra resten af næsen. Efter kort tid panik, fik vi stoppet blødningen og var på vej mod skadestuen. Heldigvis var det ikke så slemt, som først formodet. Intet 'vigtigt' havde taget skade og efter 2 timer og tre sting, var næsen igen på plads.

Hjemme igen var brændeskuret kun fyldt halvt op, og min mand, som nu ligner en slagsbror, havde fået det røde kort. Minimum tre dage skulle såret have til at hele, inden han måtte arbejde igen. Så brændestakken blev dækket til og måtte vente lidt endnu.

Fredag kunne tusind vilde heste ikke holde ham tilbage længere, og brændestakken i indkørselen er nu fortid.

Sidste stub

Skuret er nu fyldt op og klar til vinteren. Og manden min, må arbejde igen og er derfor glad som før.
Forhåbentlig er det første og sidste gang, at det vil tage os en uge at få brændet i hus - og vigtigst af alt, at manden aldrig kommer til skade igen.