Viser opslag med etiketten Kobjælde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kobjælde. Vis alle opslag

søndag den 19. april 2015

Den perfekte forårsdag

                  

Solen højt på en skyfri himmel og vindstille i haven. Lørdag og søndag har vist sig fra deres aller flotteste side og virkelig budt foråret velkommen.
At der stod havedag på kalenderen var en selvfølgelighed, og vi har alle - firbenet, som tobenet - været i haven fra tidlig morgen til sen aften.


Det værste af alle havejobs er nu overstået efter to lange dage. Plænen er befriet for mos, hvilket har betydet at traileren har lagt i pendulfart ud til genbrugspladsen. Vi døjer meget med mos i plænen, der hvor hækken skygger for solen, det meste af dagen.


Vi har endnu ikke opgivet, og hvert år bliver mosset fjernet, der bliver sået nyt græs og der bliver gødet. Som noget nyt i år, har vi luftet hele plænen, både nye som gamle dele af den. Håber på at det kan give det ekstra, som der skal til. Lige nu er plænen dog ikke værd at vise frem.


I stedet viser jeg lidt af de smukke vækster, som allerede danser i solens stråler. Stauderne er så småt på vej op i bedene, alt i mens forårsbebuderne lystig gør sig til. De er rent guf for øjnene og jeg nyder at liste rundt i haven og finde de smukke skabninger.

Weekenden har også budt på hemmeligheder - meget mere om det projekt senere :-)



torsdag den 19. marts 2015

Sikke en smuk forårsdag

Blå himmel, minimal vind og tocifret varmegrader. I dag har helt igennem været en fantastisk forårsdag.
Endnu heldigere har jeg været, da i dag også var min studiedag,. Jeg skulle derfor ikke møde op på arbejde på mit praktik sted.
Kunne dog ikke lave dagen helt om til en havedag, men at læse og blive klogere, alt imens man nyder varmen i drivhuset, hvad mere kan man ønske sig?

I solskinnet måtte kamerater dog ud på opdagelse. Mon jeg kunne finde noget som var begyndt at komme op af jorden?
Skulle ikke lede længe, da det pibler op af jorden overalt i flagstangs bedet.
Med det blotte øje, ser det ikke ud til, at der er kommet rigtig gang i bedene endnu, men går man tættere på ses det tydeligt.


Løjtnantenshjerte er klar til at vise kærlighed

Sankt Hans Urt fra min bedstemors have

Lilla kobjælde kæmper sig frem mellem de visne grene fra sidste år

Bjergknoburt klar til at invadere bedet igen i år

Den inderste ring af bede blev i efteråret ryddet for roser - bare rolig, de har fundet en bedre sted i haven, hvor de kommer til deres ret. Jorden er renset, og jeg skal have lagt sort plastik hen over, i håb om at varme jorden hurtigere op. Derefter skal bedene fyldes med sommer blomster - Cosmos, Zennia, marmelukærme og hvad jeg ellers finder i gemmerne. Glæder mig allerede til at plukke løs til buketter hele sommeren.


Men lige nu, ses mest brunt jord i haven. Det er ikke den bedste tid for mig, at tage billeder, men det går an. Om godt to måneder, skulle der gerne igen begynde at være lidt mere fest og farver.
Kan næsten ikke vente - kan du?

lørdag den 19. april 2014

De små ting i hverdagen

Kender i det, at nogen gange, så fylder de store projekter alt i haven? Man glemmer simpelhen de små ting og gøremål, som sætter prikken over i'et. Sådan har det været hos os et stykke tid. Alting drejer sig om at få lavet "Projekt 2014"

Kobjælde
I går var vejret ikke alt for godt hos os. Efter torsdag med dags regn var jorden stadigvæk meget våd, og samtidig blæste der en vældig vind. Ikke just en dag som indbød til at sidde på knæ og ligge fliser.

Fransk anemone
I stedet for besluttede manden og jeg, at lave de små ting i haven. Små hængepartier, som altid bliver sat i sidste række - for det tager jo kun et par minutter, så det laver vi lige senere!

Løjtnantshjerte
Først hentede vi de sidste fliser ude hos mine forældre, og på turen hjem kørte vi i byggemarked og købte hvad vi manglede. Og så gik vi i gang.

Det blev til følgende små projekter:
- Støbe alle stolper fra mine rumdeler hegn, fast med beton - Bodil skal ikke forsøge at vælte dem igen.
- Hænge ny pakke-post-kasse op.
- Flytte vindue i drivhus.
- Luge ukrudt under hækken.
- Hænge holdere til haveredskaber op.
- Reparere tagrende nedløb til 1000L opsamler tank.
- Få dørstopper til brændeskur dør sat op.
- Plante de største hjemmesået stauder ud.

Og selvfølgelig lege med hundene (vi har ekstra feriehund), drikke kaffe med gæster som dumpede ind forbi, og generelt bare nyde livet, haven og hinanden.

Fuji kirsebær
Sikke en fantastisk dag, trods vind og vejr.

tirsdag den 8. april 2014

Lidt ekstra gods at gro på.

Lørdag var første feriedag efter min eksamen, og nøj hvor skulle den bare nydes.
Startede med at køre på loppemarked med en veninde i Petersmindehallen i Uhrhøj. Kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har været på et rigtig loppemarked, og ulig dengang for mange år siden, så syntes jeg nu det er yderst spændende. Lige nu ser jeg alt med have øjne - hvad kan jeg mon bruge den her til? Hold op den ville være skøn med spanke margueritter i, o.s.v.


Det blev dog ikke til de hele store køb. 9 potter med små spæde planter og to forme til at lave fuglebuffet eller isskulpturer i til vinter. Men det var uden tvivl en rigtig hyggelig formiddag, og ikke årets eneste loppemarked jeg skal på.

Hjemme igen stod arbejdet og ventede ved kantstenen. En hel trailerfuld kompostmuld fra genbrugspladsen ville frygtelig gerne fordeles ud i mine flagstangsbede.


Så var det jo blot at finde trillebøre og skovl frem og komme igang. Er godt nok imponeret over hvor mange gange man skal løbe frem og tilbage for at få fyldt små 3 cm kompost på bedene.
Det er første gang jeg prøver det, og vil ikke fylde for meget på. Man siger jo at komposten fra genbrugspladserne er meget koncentreret, og jeg skulle jo helst ikke skade mine stauder, som er på vej op.


De 4 rosenbede tætteste flagstangen turde jeg dog ikke give noget. De må nøjes med almindelig rosengødning. Men sikke en forandring det gjorde for øjet som ser. I stedet for kedelig grå er bedene nu helt sorte, og man kan tydelig se at stauderne er på vej op. Kobjælden herunder får i hvert fald en fin kontrast i den sorte muld.


Hvad angår min tro følgesvend, så valgte hun at være en lige så stor hjælp, som hun plejer. "Hvorfor yde, når man kan nyde" må være hendes motto.



Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have