Tiden løber fra mig

Solen skinner og vi kan næsten ikke få hold på arbejdet og projekterne ude i haven.
Alting går rigtig stærkt lige nu, på nær opdatering af bloggen. Det undskylder jeg mange gange, men det er virkelig svært, at sætte sig til computeren, når man hellere vil hygge rundt udenfor.

Derfor er det også med en underlig fornemmelse i maven, at jeg i dag skal starte dette indlæg op, hvor det sidste sluttede. Mest fordi at billederne er gamle og haven overhovedet ikke grøn og frodig, som nu. Men jeg må give den en skalle, så bloggen igen kan blive tidsmæssigt med igen.

Faktisk skal vi helt tilbage til midten af april, for at fange den røde tråd i vores haveprojekt.
I april løb vi om kamp med alle vores krukker og planter. Drømmen var, at planterne skulle i jorden på deres blivende sted inden sæsonen rigtig gik i gang.

Udenfor vores gamle havestue var der allerede anlagt et lille bed og jeg tænkte, at dette var det helt perfekte sted til mine tre Beverly roser. Det var i hvert fald en plads, hvor jeg ville kunne se dem både inde og udefra.

Bedet bestod allerede af den røde troldhassel, som blev stammet op sidste år. En stor og deform buskbom, som jeg ikke rigtig kunne beslutte mig for, om den skulle have en chance eller dø. Ja, og så endnu en gammel thuja, som blev skåret helt ned sidste år.

Som altid er det Flemming, som står for det hårde arbejde med at fjerne rødder. Meningen var at vi ville leje en bobcat og tage det hele på en gang, men da han først kom i gang, var det vist lettere end han havde regnet med.

Så imens jeg plantede mine tre skønne roser, forsatte Flemming med at grave rødder op i det store bed midt på plænen. Effektiv var han, for selv om bedet var fyldt til randen med rødder og skud, så tog det ham kun en lille dag, at komme det hele igennem.

Ovenover ses det skønne bed, efter han var færdig og oveni også havde fræst det godt igennem. Bedet skal reduceres, så det kun er halv størrelse, men mere om det senere.

Det var helt klart en træt og tilfreds mand, som lagde sig i sofaen den aften og en meget glad og stolt hustru, som forkælede ham.

Starten på et skattekammer

Havestuen er mit skattekammer.

Det meste af vinteren har havestuen været pyntet op med grønt og naturprodukter. Mit gamle træspisebord har dannet rammen for adskillige stilleben, men nu er tiden kommet til, at blive mere praktisk anlagt.

Baggangen måtte igen ligge bord til en masse leg med jord. Det er prøvet før med enkelte uheld, så jeg tænkte, at denne gang går det sikkert bedre.

Det gik gudskelov og på ganske kort tid, var der produceret masser af potter med jord. Alle er de blevet lavet klar til at hjælpe små staude frø med at blive store buskede blomster.

Frø har jeg rigeligt af, da jeg er noget af en impulskøber. Desværre har jeg endnu ingen overblik over dem alle, så ingen af dem har, i skrivende stund, endnu fundet vej op i de nylavede potter.
Planen er, at den opgave er løst inden weekenden er ovre.

Potterne er allerede stillet frem på bordet i havestuen. Her står de og suger vand, som det sidste led inden de er helt klar til forårets opgave.

Det skarpe øje, har nok opdaget, at der på bordet allerede står en bakke potter med navne skilte.
På den første dag i 2018 besluttede jeg, at haveåret startede og derfor fik jeg sået fire forskellige stauder. Hvis du har lyst, kan du læse om det HER. En af rækkerne med de smukke stokroser er allerede begyndt at spire, så dem følger jeg nøje hver dag.

Chilifrøene jeg såede sidst i januar er ligeledes godt på vej. Spire procenten har været rigtig god, så jeg kan allerede nu se, at der bliver flere i overskud. Men hvad betyder det med ekstra rigdom, som man blot kan forære væk i gave. Det er i hvert fald en af de ting, jeg holder meget af.

Er du kommet i gang med at forspire?

Efter regnen kommer solen

I en hel uge har regnen drillet min søde mand. Han lovede hundene sidste fredag, at inden weekenden var omme, så ville den store have være åben for fri leg. Men ak og ve, himmelen åbnede sine sluser og ned kom regnen. Hver dag har min søde mand taget trillebøren og kørt om bag tujaerne, for at sætte de sidste 20 m hegn op. Og hver dag er det begyndt at regne, lige som han har sat pæleboret i jorden.
Men i går stoppede regnen og frem kom solen. Hen på eftermiddagen kunne vi endelig åbne havelågen og lukke hundene ind i den store have. Efter lidt tøven, som kan ses på min instagramprofil, tog nysgerrigheden over - og væk var de!

Håber du også har lyst til en tur rundt i min nye have, nu hvor havelågen er blevet åbnet.
Vi starter med en tur op langs stalden. Her skinner solen dagen lang og jeg leger lidt med ideen om at fjerne de mange sten langs væggen og anlægge et langt dahlia bed. Tænker at de smukke farver kunne blive et fantastisk supplement til et langt kig op igennem haven.

Helt oppe i den anden ende drejer vi skarpt til venstre og ikke overraskende, så er det her jeg finder begge hunde. For selvfølgelig skal hegnet tjekkes godt igennem længst væk fra huset.

Hegnet her er ikke noget vi selv har sat op. Vi har ganske enkelt brugt den eksisterende indhegningen fra engen, som bagkant for haven.
Engen udgør ca. 40 % af vores grund og selvom vi ikke har nogen anvendelse for den som sådan, så er vi utrolig glade for den skønne vilde udsigt.

Herfra vender vi om og går tilbage til det skarpe venstre hjørne.
På hjørnet ligger frugthaven. I forlængelse af stalden står følgende træer: Blomme, pære og kirsebær. Her skal vi have fundet en god løsning med en form for indhegning af træerne. For som i kan se, så er Hailey allerede igang med at lede efter nedfaldsfrugter.

Lige overfor træerne er der lavet æble espallie. Der er rigtig mange æbler på og vi glæder os til at smage på de forskellige sorter. Måske vi kan begynde en lille produktion af frisk æblesaft, hvilket ville være helt fantastisk i mine øjne.
Ved espsallien lister vi ind af den lille sti til højre.

Her finder vi den store havedam med vandfald og hele molevitten. Lige nu står den uden filter og er derfor knap så ren. Planen er et befri vandfaldet, installere filter og sætte fisk ud. Ikke overraskende, så skal der også laves hyggekrog, så vi kan nyde skønheden i fulde drag.

Forbi havedammen deler stien sig i to. Højre rundt om det store bed står buske og træer tæt og der er meget skygge. Ideelt sted at skabe en skov have og i kan tro ideerne står i kø for at blive realiseret her.

Turen forsætter venstre om det store bed. Her er direkte kig ned mod huset og terrassen, som er skærmet af store buske og træer.
Til venstre på billedet ses den store japanske kirsebær - ih, hvor jeg altså glæder mig til at se den springe ud til foråret.

Vi forsætter turen ned igennem haven, med det store bed på højre side og huset på venstre. Billedet er taget for enden af det store bed med kig tilbage hvor vi kommer fra.
Det store bed består hovedsagelig af ureagerlige buske og ganske få stauder. For de som kender mig kan det nok ikke komme som nogen overraskelse, men dette bed skal forvandles til en rosendrøm.

Vender vi os om igen, er vi nået til hjørnet af huset, eller rettere sagt havestuen. Det er her vi har åbnet op med kig ud over marken. Et kig vi nyder hver aften uanset vejret.

Igennem buskene kan man ane belægningen op langs huset, op mod stalden. Det var her vores have vandring begyndte.

Haven rummer ikke mange blomster og ikke meget farve. Dog er vi velsignet med de smukkeste hortensia, som blomstre lige nu. Tre i blå, som bliver en del af skovhaven og denne skønne pink, som står på terrassen.

 
Vil afslutte vores tur med billeder i fugle perspektiv, da vore hus rummer en første sal. Måske kan det hjælpe lidt på fornemmelsen af, hvordan haven er indrettet. Om ikke andet, så kan jeg om 5 år tage disse billeder frem igen og juble over den store forandring jeg har skabt.

Håber i har nydt rundturen i min nye have.
Jeg er så ubeskrivelig glad for at bo lige netop her og glæder mig til at forvandle dette til et blomster paradis, hvor man kan nyde og blot være til. Velkommen i min have, i mit paradis.