Før jeg accepterede, at min prolaps i ryggen kom med begrænsninger, holdt jeg mig ikke tilbage med at arbejde i haven. Nu er jeg ved at få styr på mine begrænsninger, men i starten af september var jeg ligeglad og ville bare i haven, koste hvad det ville. Denne dags arbejde, jeg nu vil fortælle om, kostede godt en uge på sofaen.
Siden vi flyttede på landet den 1. juli har jeg haft et ønske om, at give den en ordenlig skalle i haven. Haven er groet godt til og der er mere end rigeligt at gå i gang med. Det som forvirrede mig mest, var såmænd hvor jeg skulle starte og hvor jeg skulle slutte. Så en dag tog jeg en beslutning og gik i gang.
Valget faldt på den del, vi kalder skovbedet. Et kæmpe buskads som danner lidt skygge i haven.
Det startede med, at jeg ville befri de smukke hortensia for alverdens ukrudt og brændenælder, hvilket hurtigt var gjort.
Jeg fik også renset hullet i læhegnet, hvor jeg havde besluttet at randhortensiaen fra Bedstemor skulle stå. Men jeg kunne ikke stoppe mig i selv igen og så var det, at det gik galt.
Alle de vilde brombær blev ved med at drille mig, så havesaksen blev fundet frem og jeg begyndte at klippe lidt. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Alle der har haft vilde brombær, ved at de vikler sig ind i alt og alle. Havesaks blev til håndsav og håndsav blev til hækklipper.
Et godt stykke af buskadset i skovbedet måtte lade livet og jeg var vældig tilfreds med mig selv. De mange hosta'er blev befriet og kom nu virkelig til deres ret.
En trillebør fuld ukrudt blev til bunker af træ og krat. Læg lige mærke til, at jeg rent faktisk havde en stol klar til at hvile i, og den blev hyppigt brugt.
Det hele endte med at min søde mand måtte træde til og hjælpe med oprydningen. Det blev simpelthen for meget for mig, som alt lå og flød overalt på græsplænen. Heldigvis fik Flemming hurtig alle bunkerne op i traileren og haven var igen smuk og overskuelig.
Hortensiaerne stod utrolig smuk på dagen og strålede om kap med solen. Som I ved fra sidste indlæg, så er endnu 10 hortensia plantet i skovbedet og jeg glæder mig ubeskrivelig meget til at se resultatet af vores anstrengelser.
Hvad angår skovbedet, så mangler vi stadigvæk at fjerne vildskabet i over halvdelen af bedet, men det må vente til bedre ryg-tider.
