6. december - Udestuen pyntes op

Vores fantastiske udestue føles tom og trist uden blomster. Det skal der gøres noget ved. I dag, lidt forsinket, skal der julehygges i det vinterkolde glashus.

Vores gamle spisebord er blevet vendt og pladerne trukket ud. Nu har jeg to meter at udfolde mig på, om ikke andet kan man sige, at der er plads til at lade kreativiteten fylde. Mit første indskud er umiddelbart at holde det simpelt og mest af naturmaterialer.
Og når først jeg er kommet i gang, glemmer jeg som altid at tage billeder af processen.

Første runde af bordet er færdigt. Det blev, som min første indskydelse, meget simpelt, om end meget smukt. Jeg er glad og tilfreds.

Den firnurlige trætop giver, sammen med de to små træer, højde i opstillingen uden at fylde. Den lille pokal har jeg fået af min bedstemor og jeg syntes farverne passer helt perfekt ind. En enkel lille stedmorblomst pryder pokalen.

Juleroser er ikke til at undvære og som altid føler jeg, at jeg ikke har indkøbt nok. Måske jeg må endnu en tur forbi Jem & Fix, hvor de sælger til blot små 30,- kr. Er jo først lige begyndt på at lave juleopstillinger og skønhederne får hurtig ben at gå på.

Det smukke pyntede træbord kan ses i fuld længde fra stuen igennem det store vinduesparti.
Om kreationen er færdig? Det tror jeg næppe. Men nogen gange er det godt, at stoppe op og holde pause under processen. Forsættelse følger....måske.

Når man er en lille brik i det store univers!

Tik tak tiden går og lige pludselig er det en måned siden jeg proklamerede, at jeg var tilbage på bloggen for at blive. Men nogen gange går livet ikke helt som vi havde forestillet os og vi bliver tvunget til at stoppe op og lytte.

Livet så i den grad ud til at flaske sig for os, da vi startede på det nye år 2017.
Jeg gennemførte min uddannelse som sygeplejerske og havde et barselsvikariat, som ventede på mig. Et drømmejob, som jeg længe havde hungret efter blev til virkelighed. Kort tid efter blev vores hus solgt og vi stod nu foran et eventyr med at skulle finde vores drømmebolig for livet. At se på hus var en process, som vi virkelig havde glædet os til.
Så umiddelbart var alt i den skønneste orden.

Første gang jeg stoppede op og tænkte - "Det var godt nok mærkeligt" var i haven. Min glæde var forsvundet! Ikke at havesyslerne var blevet til en pligt, men det var lige som om boblerne i maven ikke indfandt sig i løbet af forårets kommen. Mange siger til mig, at jeg bare skal lade stå til, nu hvor huset er solgt, men sådan et menneske er jeg ikke. Så haven bliver holdt, så den er flot og ikke andet. Den er luget i bund og vedligeholdt. Kun krukkerne, som skal følge os videre, får ekstra kærlighed.

Mine tre Beverly roser i tønder 

Drømmeboligen blev hurtig en realitet kun få uger efter vores salg. En lækker firlænget gård ventede på at blive vores og det var en fantastisk følelse at underskrive papirene. Nu manglede vi kun en gennemgang af bygningerne og så kunne de 6 dages fortrydelsesret ikke gå hurtig nok.
Men gennemgangen blev ikke som forventet og vi blev rådet til at afbryde handlen. Alle ydervægge viste tegn på at indeholde fugt, og vores byggesagkyndig vurderede, at gården kunne blive et økonomisk helved. Et uendelig projekt med at rette op på gårdens problematikker kunne forvandle vores drømme til mareridt.
Vi afbrød handlen og har siden ikke kunne finde en bolig efter vores smag. Det er som om hele området er ryddet for noget som kunne ligne vores drøm. Så nu står vi i et dilemma - den 1. juli skal vi flytte, men vi ved ikke hvorhen?

Og som det aller sidste, ja så har jeg just fået konstateret en prolaps i brystryggen.
Mine rygsmerter, som har plaget mig siden december har nu fået navn og en diagnose jeg ikke kan overhøre. Jeg har daglige smerter og derfor svært ved at koncentrere mig, og fokusere på mit arbejde. Det var en sorgens dag, da jeg fik beskeden af min læge og i et forsøg på at samle mine tanker, kunne man se mig ude i haven i den silende regn. Sommerfuglebuskene blev klippet ned, men lige lidt hjalp det. Energien og roen i kroppen indfandt sig ikke. Depoterne er helt tomme.

Den hvide sommerfuglebusk måtte klippes i bund

Nye buske er klar til at sætte rødder og flytte med i det uvisse

Universet har en pudsig måde at få sin vilje på! Måske jeg skulle være stoppet op og have lyttet til mig selv og min krop noget før, i stedet for blot at storme derudaf. Jeg er i stedet for nu helt flad og udkørt. Der ligger selvfølgelig mange flere uheldigheder bag end jeg kan remse op her, men nu er den store håndbremse trukket og jeg er lydhør.
Foran mig ligger en lang genoptræning af ryggen. Et arbejde med at finde tilbage til mig selv og mine glæder.
Hvad er det virkelig jeg længes efter og drømmer om?
Hvilken bolig vil starte sommerfuglene i maven på os begge, og i hvilken have vender min begejstring tilbage?
Og vigtigst af alt, så skal genfinde min livs energi  og mit gode humør.

Peanut, min humørspreder

Så denne gang lover jeg ikke, at være tilbage på bloggen for fuld power. Men jeg lover at læse med hos jer andre, for jeg ved at det gør mig glad. Og skulle overskuddet være der, vil jeg ligge en kommentar i det omfang jeg kan. Jeg vil bruge sommeren til at rejse ud i det danske land og besøge jeres skønne haver og lade mig tanke op af deres skønhed og den kærlighed i ligger i dem.
Glæder mig til at møde jer derude.

Et snert af forår

Udenfor er temperaturene steget og i weekenden føltes det næsten som om det var rigtig forår.
Et par timer i haven skulle jeg i hvert fald, men hurtig blev et par til flere og lige pludselig var dagen gået.

Og sikke en have dag jeg havde. Det var en fest uden lige. Flere af krukkerne kom ud i solen fra deres vinteropbevaring, og selvom det ikke er sikkert at vinteren er forbi endnu, så gør det ikke noget. Skulle de melde hård frost bruger jeg gerne endnu en dag på at flytte dem tilbage igen.

Der blev hygget og nusset i krogene. Selvom jeg fik lavet rigtig meget, har jeg ingen billeder at vise fra mit arbejde. For der er simpelthen ikke noget at vise! Kan ikke rigtig sige, hvad jeg brugte alle de mange timer på, men kan fortælle at jeg om aftenen kom indenfor med ro i sjælen og kroppen ladet op med den bedste have-energi.

Indenfor i vindueskarmen blomstre den skønneste Brændende kærlighed i sart rosa. Jeg er så vild med den og glædes hver gang mit blik bliver fanget af dens skønhed.
Men ikke alt i vindueskarmen er skønhed?

De fantastiske chilier jeg plantede for halvanden uge siden tog ikke længe om at spire. Og der stod de så, alene og forladt på gulvvarmen under håndvasken på badeværelset. De blev glemt og måtte strække sig efter lyset.
Note til mig selv: Næste år, skal hver sort have sit eget drivhus!
Men hvad gør jeg nu med de ranglede små planter? Kan jeg lade dem gro og blot så dem dybere, når de skal pottes om? Åh, i skønne chili folk - har virkelig brug for et godt råd.

Første søndag i advent

Ja, nogen tænker jo nok - Gud, lever hun endnu? Og ja, det gør jeg bestemt.
Det er med røde kinder, at jeg må konstatere at det er næsten en måned siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Men sådan er livet blot en gang i mellem.

 
Mit lille tøse kontor, er hvor jeg gemmer mig. Jeg er i fuld gang med min bachelor og det går forrygende med at få skrevet. Selvfølgelig går jeg i stå en gang i mellem eller bare helt i sort, men så er der jo altid lige en overspringshandling, som kan få en tilbage på sporet.

Haven kan jeg se igennem mit vindue og den river i mig. Men jeg forsøger at være stærk og undlade at gå derud. Overspringhandlinger er gode, men går jeg først i haven, så ved jeg at jeg ikke kommer ind igen før aften. Og det går jo ikke.

Men i dag er det første søndag i advent. Det er skrivefri dag og solen skinner fra i skyfri himmel. Så da jeg kom hjem fra hundenes morgen gåtur, var der slet ingen grund til at tage frakken af. Næ nej, det var bare direkte ud i haven og så igang.
Åh, hvor har jeg savnet det.

Havde to ting på programmet.
Først skulle alle krukker i sikkerhed under taget i drivhuset. Normalt har jeg jo kun sommerblomster i krukker, men nu hvor huset er til salg, har jeg fyldt krukkerne med alt det, som jeg skal have med videre, når vi en dag får solgt.
Så ganske langsomt blev drivhuset mere og mere fyldt.

Der er stadigvæk plads til to stole derinde og også flere krukker, hvis det skulle være. Men det gør ikke noget, at huset ikke er helt fyldt op, for jeg ved at jeg i foråret skal have plads til at så i små potter og det fylder hurtigt op alle steder.

Næste ting på programmet var potteskuret & Grillgaragen.
Der skulle ryddes op og det blev der. Den hvide bænk, jeg selv har lavet (se den HER) er kommet under tag, bare for en sikkerheds skyld.
Mine tre whiskytønder med rosen Beverly er blevet klippet ned - Ja, du læste rigtigt. De er allerede blevet klippet ned, for ellers kunne de simpelthen ikke være der! Til gengæld har alle tre fået den fineste frakke af gran på. De har stået i den silende regn et par dage, og nu hvor depoterne er fyldt op, kommer de under tag til overvintring.

De store krukker er også kommet i læ i skuret og for min skyld kunne vi godt stoppe her. Men nej, det er jo også en grillgarage, så mandens store gasgrill er blevet trillet indenfor. Så nu er der heller ikke mere plads tilbage.

Ja, det var dagens opgaver og sikke en fest jeg havde med at udfører dem. Haven er sådan et energi depot for mig og jeg kan aldrig helt få nok.

Derfor kunne jeg heller ikke stoppe igen. Og wupti var to af fire flagstangsbede klippet ned og traileren fyldt på ny. 

Jeg kunne godt have forsat i en uendelighed, men af skade bliver man klog og jeg ved, at hvis jeg forsætter, så siger ryggen fra og jeg bliver sat helt ud af spillet i længere tid. Så jeg besindede mig.

Det vil sige, at jeg blot fandt noget andet at lave, som ikke kræver en foroverbøjet arbejdsstilling.

Vores indgangsparti trængte til en opmuntring. En jule opdatering, om man må sige.

Holder det meget meget enkelt i år. Men alligevel blev jeg utrolig glad for resultatet. Bænken kan man se fra køkkenvinduet, så den skaber glæde en stor del af dagen. Ikke kun når man kommer og går.

Og glæde kan vi jo aldrig få nok af.

Hos os har jule forventningens glæde så småt gjort sit indtog og jeg kan mærke, at det kriller lidt i maven. Jeg elsker denne tid så uendelig meget. Julepynten er kommet op indenfor og lyskæderne funkler når mørket falder på. Hvad er der ikke at elske ved denne dejlige højtid?

Det er ved at være tid

En hel uges ferie, men hvor blev den af?
I sidste uge skulle jeg bare nyde livet og haven. Årets havesæson skulle planlægges og jeg skulle begraves dybt i alskens havebøger - åh, hvor jeg glædede mig.

Men sådan skulle det ikke være. Haveferie blev afløst af arbejdsferie, efter eget ønske.
Min søde mand og jeg har sat en deadline. En deadline for hvornår vi sætter vores skønne villa til salg. Samme dag, som vi satte dato på, lavede vi en to-do liste. En liste med alle de ting vi skal nå inden mægleren kommer på besøg. Listen er ikke lang, men nogen af punkterne tager tid.

Et af punkterne på listen var, at male hele huset indvendig.
40 liter maling blev indkøbt og efter en uge (min ferie) kunne vi allerede sætte flueben ved første og største punkt. Sikke en lettelse det er og huset ser nu endnu mere lækkert og indbydende ud.

Ganske få punkter omhandler haven.
Jeg har allerede i efteråret, sådan helt ekstraordinært, klippet alle stauder ned. Det plejer jeg ellers at vente med, men jeg ville være sikker på at det blev gjort, så haven kan vise sig fra sin bedste side - selv i det regnfulde forår.
En ting, som jeg dog skal nå inden salg, må være at rengøre det fine hvide stakit, som omkranser rosenbedet og skaber et rum på terrassen.

Det er ikke svært at se, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke just en opgave, som jeg hygger mig med, men resultatet elsker jeg.

Alt imens vi arbejder på højtryk indenfor, begynder foråret at komme tættere på. Vejret er ikke værd at skrive om, men enkelte dage skinner solen igennem skyerne og med den et lille strejf af hvad venter os.

Haven er begyndt at rører på sig, og jeg skal ikke længere lede for at finde de steder, hvor jorden skubbes til side og små forårsbebuder kigger op.
Sukker efter at sæsonen går igang. Kan næsten ikke vente til det hele eksplodere i et væld af farver og dufte. Til skønheden kæler for øjet og til at ligge under det blomstrende syrentræ på tæppet med dem jeg holder allermest af.
Sol og sommer skynd jer at kom.

Ved et tilfælde....

Nogen gange bliver man lidt blind, når man går ude i haven. Så blind at man ikke ser alle de skønne ting, som pusler rundt omkring i mulden.
Heldigvis måtte jeg bukke mig ned, for at fjerne en græstot i et bed i dag og der var den.
Den smukkeste julerose på vej til at springe ud.

Hvis man leder..

Det er ikke meget jeg kommer i haven for tiden. Ofte er det mørkt når jeg tager i skole, og igen når jeg kommer hjem. Engang imellem lykkes det dog at komme hjem inden lyset forsvinder, og dette var hvad jeg fandt.

En skøn, dog lidt medtaget, julerose. Jeg har kun en enkel en af slagsen i haven, så jeg ved altid hvor jeg skal lede. Vil dog rigtig gerne have flere, så kommer tid kommer råd.
Indtil den tid kommer, kan jeg glædes over den ene jeg har.

Lige nu er kun en enkel blomst sprunget ud, men flere knopper forputter sig under de grønne blade. Små runde knopper, som blot venter på at sprede deres kronblade ud. Og jeg venter også med længsel.

Helleborus

Godt nok har jeg kun en enkel julerose i haven indtil videre. Tilgengæld er jeg meget forelsket i den. Det er min første, men bliver ikke den sidste.

Jeg nåede det lige inden regnen

Der står nu officielt forår på kalenderen, og det kan kun glæde os havefolk.

Julerose

Slutningen af februar har i den grad budt på skønt lunt havevejr med mild solskin. En drøm uden lige.
Desværre har jeg nydt det gode vejr indefra, da jeg er i praktik på sygehuset. Men så en dag tog f....ved mig - nu skulle det være. Flagstangsbedet skulle gøres klar til den forestående regn. Så det var ned på alle fire og igang med håndlugningen.
Nåede det kun med nød og næppe. Da jeg kæmpede mig igennem de sidste bede på anden dagen, begyndte regnen så små at presse sig på med små bitte dråber. Da jeg satte kosten på plads efter endt arbejde, stod det ned.
Men jeg nåede det, så nu er det største bed i min lille villa have klar til forår.

Dog tør jeg endnu ikke fjerne grandækningen på min Hortensia - løber ingen chancer :-)

Når sneen daler ren og hvid

Selvom vinteren er blevet afblæst, så daler sneen ren og hvid i Haven med Hunden.
Jeg elsker jo sne, så måtte hurtigt hjem fra skole og ud med kameraet.

Lågen ind til haven

Udsigt til værkstedet

Der lagde sig hurtigt et fint lille hvidt lag sne overalt i haven - men har nu ikke store forhåbninger om at det bliver liggende.

Det ligner en snestorm, som hønen må stå imod. Men det er det nu ikke.

Frøstande med sne på kæmpe verbenaen

Den flotte lyng i krukke foran hoveddøren

Julerose