Arbejdsfordeling i haven

Arbejdsfordelingen i vores have er meget simpel og let at få øje på.

Flemming er arbejdshesten, entrepenuren, uunværlig og den som vækker projekterne til live. Selv er jeg begrænset af min fysik og derfor er jeg den, som holder ved lige og vækker skønheden i detaljerne.

Imens Flemming svinger saven i haven og slæber grene væk, har jeg nusset rundt i udestuen. Glashuset er ved at være godt fyldt op med lækkerier. Stauder til bede, vi ikke får lavet i år, samt chili og tomater i spandevis. Pelargonierne er også kommet frem fra deres vinterskjul og kun en har ikke overlevet.

Jeg er også gået i gang med at befrie bedet under det Japanske Kirsebærtræ. Det er tilgroet med efeu og jeg har en forhåbning om, at kunne fjerne det hele. Tager det et lille stykke af gange, så jeg ikke belaster mig selv for meget, og lidt har jo også ret.

Bedst af alt, så har jeg været på besøg hos Aase fra Fredes blomster og bolig. Hun skrev tidligere på hendes blog om, at hendes jordbærplanter var klar med små stikling babyer og dem ville jeg da gerne tage til mig.

To skønne potter kom med hjem i bilen efter et par skønne timer med havevandring og masser af skøn havesnak.

Sidst men ikke mindst, så har jeg kigget under dynen til min Gunnera.

Den var mere end klar til at komme frem i lyset og nu står den flot og rank og bader sig i solen.
Hvad den ikke ved er, at den snart holder flyttedag til et mere fugtig og lækkert sted på engen. Håber den bliver glad for dens nye bolig.

En fredag i haven

Vejrprognosen for weekenden, sagde regn og næste uge byder på nattefrost. Med den melding var der ikke andet for, end at tage gummistøvlerne på og gå i haven fredag.
Heldigvis viste vejret sig fra en ubeskrivelig smuk side. Man kunne ikke andet end at blive glad og varm indeni. Havearbejde i solskin er det bedste i efteråret.

Dagens opgave var at få vinterdækket min Gunnera. Sandheden er, at jeg flere gange har forsøgt at sælge dette smukke eksemplar på nettet. Men det er ikke lykkes. Desværre har den ikke nok plads til at bredde sig, der hvor den står og jeg ved ikke hvor jeg skal flytte den hen.
Har besluttet mig, at den skal have lov til at forblive en del af haven. Så må vi se hvilken plads den ender på næste år.

Som altid greb en simpel opgave om sig. Bedet er dækket af efeu, så jeg måtte først igang med at befri planten og godt med jord omkring den. Dem der har efeu ved, at det ikke altid er lige til og midt i kampen måtte en fin busk også beskæres kraftigt for at skabe overblik.

Inden jeg gik i krig med efeu'en blev jeg ramt af tvivl. Jeg har læst en del om, hvordan folk vinterdækker deres gunnera og udfra dette valgt hvordan, jeg selv ville gribe det an.
Da jeg havde klippet alle bladene af til senere brug, stod jeg tilbage med denne "stikkejawert". Hvad nu med den? Måtte jeg klippe den af eller ville det få betydning for plantens videre velbefinden?
Man siger gode råd er dyre, men det passer ikke. På facebook findes der den mest fantastiske have gruppe "Drivhusglæder & Haveguf" Her lagde jeg mit billede med spørgsmål op på væggen og inden min krig med efeuen var ovre, var der svar på mit spørgsmål.

Det lader til at den fine dims er plantens blomst. Når frosten tager fat, vil den blive helt blød og gå til grunde. Derfor blev den pænt klippet af og indtil Kong Frost kigger forbi, bliver den brugt til dekoration på havebordet.

Næste punkt på dagsordenen var at samle blade.
Startede ud med løvriven, men indså hurtigt at det var en håbløs opgave. Ud af gemmerne kom havetraktoren med græsopsamler og wupti var bladene samlet på ingen tid. En fin bunke blev svøbt rundt om den nedklippet gunnera.

De største blade fra planten blev lagt hen over den fine bladbunke for at holde lidt på formen. Men tror nu nok jeg indkøber en lille presenning for en sikkerheds skyld.
Nu er der ikke andet for end at vente. Kun foråret kan vise om min afdæknings plan er god nok.

Og for en ganske kort stund var græsplænen næsten fri for blade. Det blev dog kun en meget kort stund.