Viser opslag med etiketten New Dawn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten New Dawn. Vis alle opslag

onsdag den 16. december 2015

Årets eneste projekt

Har altid noget så inderligt ønsket mig en pergola.
En skøn gang, hvor blomster hænger ned i store klaser. Roser som spreder den skønneste duft, samtidig med at de kæler for øjet. En drøm en lille villa have kan have svært ved at opfylde.
Men en dag i 2014, da jeg kiggede i en af mine rosen bøger, blev jeg inspireret.


Allerede i 2014 legede jeg med ideen om at bygge en lille bitte pergola i havens fjerneste ende.
Den skulle ikke være større end, at man just kunne sidde to personer under og nyde livet.
Den fjerneste ende af haven blev ikke rigtig brugt. Den er anlagt med græs og kan ses fra drivhus og tv-stue. Det vil sige, at der her var en mulighed for endelig, at kunne se roser indefra på en regnvejrs dag. Den chance kunne jeg ikke lade gå forbi.


I løbet af denne sommer har jeg puslet med at ligge de endegyldige planer og i oktober stod den lille pergola klar. I første omgang, så den jo ikke ud af meget. Fire stolper og noget rionet.
Min hurtig voksende "New Dawn" var allerede flyttet til et bed i græsplænen, som jeg vidste ville blive en del af projektet.


Beglægningen blev lagt og endnu en rose blev indkøbt til højre side af vidunderet. Nu ville jeg jo gerne fortælle jer navnet på den smukke rose, men selvom jeg har jagtet den på planteskolerne, så har min hjerne allerede glemt navnet igen. Måske en af jer,kan genkende vidunderet for mig?


Den smukke bænk som nu pryder pergolaen, har jeg fået på genbrugspladsen. Så den i bagagerummet på en bil, og var så fræk at spørge manden om han ville smide den ud. Når den bliver læsset fra en bil til en anden, kan man vel ikke kalde det at klunse - kan man?


Pergolaen står nu helt færdig og jeg venter blot på at roserne gror til.
For at den ikke skulle stå øde hen i år, plantede jeg en enkel lille hjemmesået blomst.
Kender i det, at man sår noget og glemmer hvad? Det eneste jeg vidste, var at frøet stammer fra My loving home and garden. Dem som kender Susan og hendes blog, ved at hun kræser om detaljerne og altid finder de skønneste løsninger. Så da denne smukke lilla klokkeranke sprang ud overalt på min pergola blev jeg ikke overrasket - den var ikke mindre end helt igennem fantastisk.


fredag den 4. juli 2014

Et hegn af roser

Lige nu blomstre min klatrerose "New Dawn" som en drøm.


Det er første år jeg har forsøgt mig med at binde roser ned, a la Claus Dalby style. Og sikke en succes. Det er bestemt ikke sidste gang, at det sker i Haven med hunden. De tre forsøgs roser blomstre, som blev de betalt for for det. Aldrig har der været så meget frodighed på rionettet, som var det første der blev lavet i den lille have.


"New Dawn" rosen har selskab af clematisen "Cardinal Rouge" og sammen er de et fantastisk makkerpar. Clematisen har sorgeløs viklet sig ind i roserne på den mest finurlige måde.


Hver aften går jeg igennem haven med min lille skål og beskære saks - det er tid til at deadheade. Og selvom det føles som om jeg klipper alle rosehovederne af rionettet hver aften, så skinner det lyserøde igennem igen næste morgen. Sikke en velsignelse.


tirsdag den 18. marts 2014

New Dawn på langs

Har længe tænkt over om det er noget for mig!... Altså det der med at binde roser ned. De skulle få en mere overdådig blomstring end normalt, siger Claus Dalby, som  forsøger at sprede budskabet. For mig lyder det til at være lidt uoverskuelig.
Men efter at Claus har været så venlig, at lave en video om hvordan han gør i praksis, så er jeg ikke længere så afskrækket ved tanken. Videoen som har givet mig blod på tanden kan du se HER.


Som en skillevæg i haven, har jeg et rionet med to New Dawn klatreroser og tre klematis. De blomstrede rigtig flot sidste år, men fylder ikke helt så meget på hegnet endnu.
Disse to roser bliver mine forsøgs "dyr". I dag er de blevet bundet ned, så mange grenene nu ligger på langs, som forklaret i CD's video.


Det var godt nok et større stykke arbejde, et puslespil uden lige. Men jeg syntes at det lykkes meget godt. Begge roser har dog fået lov at beholde en enkel gren, som gror lige op. Min plan er at disse skal være grundstammerne, og at jeg med dem kan få roserne til at fylde hele hegnet....engang.


Er i hvert fald rigtig spændt på resultatet, og om forsøget bliver en succes.

Binder du dine roser ned?

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have