En skøn gang, hvor blomster hænger ned i store klaser. Roser som spreder den skønneste duft, samtidig med at de kæler for øjet. En drøm en lille villa have kan have svært ved at opfylde.
Men en dag i 2014, da jeg kiggede i en af mine rosen bøger, blev jeg inspireret.
Allerede i 2014 legede jeg med ideen om at bygge en lille bitte pergola i havens fjerneste ende.
Den skulle ikke være større end, at man just kunne sidde to personer under og nyde livet.
Den fjerneste ende af haven blev ikke rigtig brugt. Den er anlagt med græs og kan ses fra drivhus og tv-stue. Det vil sige, at der her var en mulighed for endelig, at kunne se roser indefra på en regnvejrs dag. Den chance kunne jeg ikke lade gå forbi.
I løbet af denne sommer har jeg puslet med at ligge de endegyldige planer og i oktober stod den lille pergola klar. I første omgang, så den jo ikke ud af meget. Fire stolper og noget rionet.
Min hurtig voksende "New Dawn" var allerede flyttet til et bed i græsplænen, som jeg vidste ville blive en del af projektet.
Beglægningen blev lagt og endnu en rose blev indkøbt til højre side af vidunderet. Nu ville jeg jo gerne fortælle jer navnet på den smukke rose, men selvom jeg har jagtet den på planteskolerne, så har min hjerne allerede glemt navnet igen. Måske en af jer,kan genkende vidunderet for mig?
Den smukke bænk som nu pryder pergolaen, har jeg fået på genbrugspladsen. Så den i bagagerummet på en bil, og var så fræk at spørge manden om han ville smide den ud. Når den bliver læsset fra en bil til en anden, kan man vel ikke kalde det at klunse - kan man?
Pergolaen står nu helt færdig og jeg venter blot på at roserne gror til.
For at den ikke skulle stå øde hen i år, plantede jeg en enkel lille hjemmesået blomst.
Kender i det, at man sår noget og glemmer hvad? Det eneste jeg vidste, var at frøet stammer fra My loving home and garden. Dem som kender Susan og hendes blog, ved at hun kræser om detaljerne og altid finder de skønneste løsninger. Så da denne smukke lilla klokkeranke sprang ud overalt på min pergola blev jeg ikke overrasket - den var ikke mindre end helt igennem fantastisk.
