Om to dag er det juleaften og her i huset, er vi langsomt begyndt på forberedelserne til den store begivendhed.
Julekassen med pyntet til træet er kommet frem fra gemmerne og jeg glæder mig virkelig meget til at åbne den. Som i kan se er kassen af ældre dato. Kan faktisk ikke huske, at pynten nogensinde har været i en anden kasse. Har forsøgt at pakke ned i en nyere og mere stabil kasse, men det er som om, at det bare ikke vil være i en anden kasse og jeg ender altid med at putte det hele tilbage i denne gamle sag.
Vi pynter ikke træet før den 23. december, så i denne omgang var det juletræsfoden jeg var på udkig efter. Men når jeg åbner kassen begynder den glade følelse ned i maven. Ih, hvor jeg altså elsker alt det gamle juletræspynt, som er gået i arv gennem generationer.
Desværre opdagede jeg, at en af kuglerne er gået i stykker under vægten fra foden. Skidt pyt, det er der ikke noget at gøre ved. Det må jeg kigge nærmere på i morgen.
Pynten til julebordet er også kommet frem fra gemmerne. Ved endnu ikke helt, hvordan bordet skal de ud, men farverne er valgt og så ser vi hvor det ender.
Er du også gået i gang med de sidste forberedelser?











