Sidste år opdagede jeg ved et tilfælde, en helt igennem fantastisk butik på nettet - Drømmegaven.
Her fandt jeg de smukkeste julekugler med glitter, perler og masser af bling bling. Var virkelig opslugt, og til trods for at økonomien var stram sidste jul, så fik jeg alligevel lov til at bestille nogen kugler hjem. Drømmegaven er desværre lukket siden, men drømmen lever videre hos mig til jul.
I år hænger de skønne kugler ned fra loftet i stuen, simpelt og enkelt. Rionet, gran og en lyskæde mere skal der ikke til for at skabe en drøm af et hjørne med de skønne kugler. Flottest er de når mørket er faldet på, men der er det ikke til at indfange skønheden og magien på billede.
Under juledrømmen står et lille bord med glaskupel. Her opbevare vi julegaverne december måned igennem. De står til frit skue, men alle til og fra kort er vendt med navnene ned af, så man ikke kan finde sin gave på forskud.
Vi har udvidet pakkeopbevaringen til også at indbefatte pladsen under bordet. Gemt bag dugen ligger de lidt større pakker, som ikke kan være under kuplen.
Heldigt for os, så har vores lille hvalp endnu ikke fundet glæden ved at pakke gaver op.
Som i kan se, kan jeg ikke undvære min rosa skala - heller ikke til jul.
Derfor er huset også fyldt på med de smukkeste rosa julestjerner. Elsker disse planter i overflod, og er så glad for, at man nu kan få andre farver end blot den klassiske røde.
Hyacinter er også noget jeg ikke syntes må mangle op til jul. Endnu en gang en vækst som pryder huset i overflod. I det kølige soveværelse bliver de opbevaret indtil blomsten er klar til at sprede glæde, hvorefter de bliver flyttet ud i resten af huset.
To dage tilbage til jule aften, siger kalenderen - kan i klare ventetiden?
Hej Heike.Drømmegaven har jeg også handlet hos.......men desværre er den nu afhændet.
SvarSletOg det ser bare så godt ud med dine smukt indpakkede gaver.
Men er da også vild med dit ophæng til de smukke kugler.
Og jeg kan sagtens klare ventetiden.........for der er en del at ordne inden mine julegæster fra Jylland kommer i morgen.
Rigtig god aften Knus Jette
Hej søde Heike - skønt gensyn med de smukke julekugler fra Drømmegaven, jeg købte nogle af de samme sidste år og er bare så glad for dem. Flot ophæng du har lavet der.
SvarSletJeg fristes af din sart-rosa julestjerne, den er bare smuk.
Tillykke med jeres lille hvalp - jeg er bagud med at læse blogs, men vil dykke ned i dine forrige indlæg inden længe.
God jul til dig og dine.
Knus, Ulla