Udenfor er temperaturene steget og i weekenden føltes det næsten som om det var rigtig forår.
Et par timer i haven skulle jeg i hvert fald, men hurtig blev et par til flere og lige pludselig var dagen gået.
Og sikke en have dag jeg havde. Det var en fest uden lige. Flere af krukkerne kom ud i solen fra deres vinteropbevaring, og selvom det ikke er sikkert at vinteren er forbi endnu, så gør det ikke noget. Skulle de melde hård frost bruger jeg gerne endnu en dag på at flytte dem tilbage igen.
Der blev hygget og nusset i krogene. Selvom jeg fik lavet rigtig meget, har jeg ingen billeder at vise fra mit arbejde. For der er simpelthen ikke noget at vise! Kan ikke rigtig sige, hvad jeg brugte alle de mange timer på, men kan fortælle at jeg om aftenen kom indenfor med ro i sjælen og kroppen ladet op med den bedste have-energi.
Indenfor i vindueskarmen blomstre den skønneste Brændende kærlighed i sart rosa. Jeg er så vild med den og glædes hver gang mit blik bliver fanget af dens skønhed.
Men ikke alt i vindueskarmen er skønhed?
De fantastiske chilier jeg plantede for halvanden uge siden tog ikke længe om at spire. Og der stod de så, alene og forladt på gulvvarmen under håndvasken på badeværelset. De blev glemt og måtte strække sig efter lyset.
Note til mig selv: Næste år, skal hver sort have sit eget drivhus!
Men hvad gør jeg nu med de ranglede små planter? Kan jeg lade dem gro og blot så dem dybere, når de skal pottes om? Åh, i skønne chili folk - har virkelig brug for et godt råd.
