torsdag den 11. februar 2016

Det er ved at være tid


En hel uges ferie, men hvor blev den af?
I sidste uge skulle jeg bare nyde livet og haven. Årets havesæson skulle planlægges og jeg skulle begraves dybt i alskens havebøger - åh, hvor jeg glædede mig.

Men sådan skulle det ikke være. Haveferie blev afløst af arbejdsferie, efter eget ønske.
Min søde mand og jeg har sat en deadline. En deadline for hvornår vi sætter vores skønne villa til salg. Samme dag, som vi satte dato på, lavede vi en to-do liste. En liste med alle de ting vi skal nå inden mægleren kommer på besøg. Listen er ikke lang, men nogen af punkterne tager tid.


Et af punkterne på listen var, at male hele huset indvendig.
40 liter maling blev indkøbt og efter en uge (min ferie) kunne vi allerede sætte flueben ved første og største punkt. Sikke en lettelse det er og huset ser nu endnu mere lækkert og indbydende ud.

Ganske få punkter omhandler haven.
Jeg har allerede i efteråret, sådan helt ekstraordinært, klippet alle stauder ned. Det plejer jeg ellers at vente med, men jeg ville være sikker på at det blev gjort, så haven kan vise sig fra sin bedste side - selv i det regnfulde forår.
En ting, som jeg dog skal nå inden salg, må være at rengøre det fine hvide stakit, som omkranser rosenbedet og skaber et rum på terrassen.



Det er ikke svært at se, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke just en opgave, som jeg hygger mig med, men resultatet elsker jeg.

Alt imens vi arbejder på højtryk indenfor, begynder foråret at komme tættere på. Vejret er ikke værd at skrive om, men enkelte dage skinner solen igennem skyerne og med den et lille strejf af hvad venter os.


Haven er begyndt at rører på sig, og jeg skal ikke længere lede for at finde de steder, hvor jorden skubbes til side og små forårsbebuder kigger op.
Sukker efter at sæsonen går igang. Kan næsten ikke vente til det hele eksplodere i et væld af farver og dufte. Til skønheden kæler for øjet og til at ligge under det blomstrende syrentræ på tæppet med dem jeg holder allermest af.
Sol og sommer skynd jer at kom.

6 kommentarer:

  1. Hej Heike
    Hvor er det spændende at i nu sætter huset til salg..for hvad skal i så ? jeg husker godt du allerede sidste forår nævnte at du ønskede dig er større have med plads til et større drivhus.
    Stakittet ser bare godt ud efter afvaskningen og jeg er sikker på at der også er blevet flot indenfor med 40 l maling på væggene.
    De bedste forårshilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord, Linda.
      Min mand og jeg ønsker os brændende et hus på landet, og det er derfor vi ønsker at sælge. Vores hus er lækkert som det er, men lidt oppiftning skader jo aldrig.
      Hilsen Heike

      Slet
  2. Det ser flot ud med afvaskningen af stakittet. Imponerende I allerede har fået nået at male hele huset indvendigt.
    Hvad vil I så flytte til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er også selv overrasket over hvor hurtigt vi fik malet det hele. Med en god kvalitets maling skal man heldigvis kun male en enkel gang, så jeg tror det er derfor det er gået så let.
      Nu håber vi blot på at finde et nyt drømmehus på landet i stedet.
      Hilsen Heike

      Slet
  3. Hej Heike.Ja !!! jeg synes også det er imponerende at i har malet hele huset indvendigt.Er selv lige blevet færdig med min store stue.........og det har taget 14 dage.Men så blev bøde paneler-døre og vinduer også malet.........væggene fik to gange da jeg skiftede farve.Fik da også lige malet mit glaskab sort.
    Dit stakit er bare blevet flot..........må jeg spørge hvad du bruger dertil, da jeg har et langt hvidt stakit der er grønt af alger.
    Godaften Knus Jette,der er spændt på hvornår i får solgt jeres hus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Jeg har ikke brugt andet en varmt vand, opvaskemiddel og en blød opvaskebørste til at fjerne det grønne på stakittet. Ja, og så har jeg gjort det i fugtigt vejr, så det ikke sidder så godt fast. Det var sådan set let at få af.
      Hilsen Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have