Jeg har altid ønsket mig at bo for enden af en lang allé. At kører ned igennem træerne hver dag, syntes jeg er noget af det smukkeste.
Lang er den ikke, men vores indkørelse ned til huset et plantet til med de smukkeste træer. En dag vil de være store og jeg vil skulle køre under dem for at komme ned til huset.
Jeg besluttede mig for, at jeg ville have noget dejligt at se på hver gang jeg kommer hjem, så det vilde bed langs husmuren måtte lade livet. Et job, som umiddelbart var lige til at gå til.
Sammenlagt har det taget mig ca. to måneder at blive færdig med bedet, men pyt. Som altid startede jeg hårdt ud, og måtte betale prisen efter følgende.
Op kom alt bunddække imens solen bragede ned fra august himmelen. Det så ikke ud af meget, da det var plantet, men skal da lige love for, at det tog revanche da det kom op af jorden.
Min søde mand blev igen tilkaldt for at hjælpe med oprydningen. Ikke fordi jeg ikke selv kunne smide vildskaben op i traileren, men fordi bedene måtte afgive lidt jord for igen at komme i niveau med stenkanten.
Heldigvis hjælper min mand altid gerne, specielt når han kan bruge hans nye legetøj som hjælper.
Hundepigerne havde aller nådigst også fået lov til at hjælpe. Det er ikke så tit de er med ude i forhaven, når der arbejdes, da den ikke er indhegnet. Det kræver kun 10 sek uopmærksomhed og den gamle dame er på vej på opdagelse. Var det ikke fordi at hendes hørelse svigter, så kunne vi jo blot kalde hende til os. Men det er ikke længere en mulighed.
På denne sommerdag i august var de dog ikke svære at holde styr på og de var heller ikke til noget stor hjælp.
Jeg havde besluttet at plante en lavendelhæk i bedet, men som altid fik jeg ikke lige indkøbt nok planter til at begynde med.
På begge sider af bagdøren er der plantet buksbomkugler. Og for at skabe lidt højde og afveksling i bedet er der sat stokroser og digitalis i baggrunden mellem vinduerne.
Digitalis har jeg fået af Helle Nørby og jeg elsker når planterne i haven gemmer på en lille historie. Det gør for mig haven helt unik.
Nu mangler jeg kun at sætte tre poser allium løg og så er bedet klar til forår.
Det færdige resultat bliver helt fantastisk, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Så jeg glæder mig virkelig meget til næste år. Indtil videre er lavendelerne allerede godt på vej.
Sikke et arbejde, men jeg er sikker på, du bliver glad for resultatet. Det ser i al fald lovende ud!
SvarSletTusind tak.
SletEr helt sikker på at det bliver et fantastisk velkomst parti, når først mine idéer er omsat til virkelighed.
Knus Heike
Jeg sad netop og tænkte på, hvad du ville plante der efterfølgende. Du kunne ikke have valgt bedre, for det må helt sikkert være et meget tørt sted, jeg tænker nok, de vil gro der.
SvarSletJeg kender godt det med gamle hunde, der ikke kan høre, dem tør man ikke lige lade rende løs. Jeg slap altid min løs nede ved havet, den vidste godt, at den var afhængig af mig, så den holdt øje med, hvor jeg var og kom hurtigt, hvis jeg var ved at forsvinde ud af synsfeltet, men det var kun det sidste års tid, ellers tog den gerne en smuttur.
Knus
Uha, Lisbeth. Vores gamle hund er praktisk talt ligeglad. Hun mener at det er min opgave at holde øje med hende og ikke omvendt! Så hun er kun løs i hundeskoven og på træningspladsen - den gamle sjover ❤
SletKnus Heike
Det bliver så fint! Lavendler vokser lynhurtigt til, er min erfaring, så I har snart en smuk, tæt lavendelhæk :-)
SvarSletMin gamle westie, Fie, var døv de sidste år hun levede. Hun holdt sig altid til os, men jeg husker stadig en dag i Gilleleje hvor hun pludselig var væk og vi ikke kunne råbe hende op. Uf, hvor var vi bange, indtil vores anden hund, hendes datter, fandt hende.
Kh Nana
Kære Nana.
SletHækken er allerede blevet stor, taget i betragtning at den er sat for to måneder siden.
Vi har mistet Hailey et par gange, desværre. Det er en forfærdeligt magtesløs situation. Heldigvis er vi altid endt med at købe i den rigtige retning og har fundet hende. Tro mig, man kan købe stærkt når man er bange.
Knus Heike
Den er så fin din lille alle op til huset :o) jeg skal da love for at du har været flittig både med at hive op og plante. Det bliver så smukt.
SvarSletAlma hun er ikke døv, men hun hører nu ikke så godt alligevel at hun kan slippes løs uden en indhegning. I dag havde hun fundet et lille hul i hegnet og var smutte ind til naboen :o)
Knus fra Mig
Kære Linda.
SletJa, jeg var flittig inden accepten. Nu får det mere sløjt.
Sygdommen vil-døv hos hunde er skrækkelig. Så det er godt at vi kan hente ind og beskytte dem.
Knus Heike