En solskinsdag i haven

Solen har skinnet fra en skyfri himmel lige fra morgenstunden og humøret har været helt i top. I dag er nemlig dagen, hvor Flemming har kunne afsætte tid til at hjælpe mig i haven. I dag tegnede til at blive ikke mindre end helt fantastisk dag.

Jeg startede dagen med hundene på Rosenvold Strand. En tur ud til tænketræet, som Linda har døbt det. Udsigten var ubeskrivelig smuk og måtte foreviges - videoen kan ses på min instagram profil. På vej hjem opdagede jeg det flotteste kastanje træ ved vejen. Som de fleste hundefolk havde jeg lige en pøllepose i lommen. Den blev fyldt til randen med de smukkeste kastanjer, som nu blot skal tørres inden de skal bruges i dekorationer rundt omkring i haven.

Hjemme igen gjaldt det om at få tiden til at gå. Flemming skal jo sove når han kommer hjem fra natarbejde og timerne sneglede sig blot afsted til han stod op.
Planen for i dag var at få så mange planter fra krukkerne i jorden. De fleste har stået i krukke i over et år og trænger i den grad til at kunne strække rødderne igen. Sådan er vilkårene for at sælge hus, når man har nogle planter, som man bare ikke kan efterlade.

Inden jeg begyndte at acceptere de begrænsninger som min prolaps kommer med, havde jeg ordnet en lille del af haven - mere om det en anden dag, det er jo fy fy. Men det betyder at der i det mindste var gjort plads til planter, et sted i haven.
Den første og vigtigste at få i jorden, var min randhortensia. Den er en gave fra min bedstemor og har virkelig lidt under den lange tid i krukke. Krydser fingre for, at den kommer stærkt igen næste år. Den blev plantet i lysningen ovenfor.

Imens Flemming gravede i den fede lerjord fyldt med rødder, havde jeg tid til at sætte hortensia op i skovhaven.
Rhododendron er er ikke min stærke side, så jeg forærede et helt bed væk til Flemmings kammerat. Han gravede selv op og kørte væk. Syntes det var rigtig skønt, at han ville lave hele arbejdet selv. Endnu bedre blev det, da han gerne ville forære mig 8 små hortensia. De er alle blevet klippet helt ned i foråret, men kommer uden problemer.

De små planter har stået løst i nogle plastikpotter jeg havde, men nu kan de endelig komme i jorden. De er alle røde, men eftersom rhododendronbedet var helt korrekt anlagt, så har vi stadigvæk en masse spagnum i overskud efter nedlæggelsen. Det er nu blevet brugt til at plante de små hortensia i, med håbet om et farveskift næste år.

Nu er der ikke andet for end at vente på at de gror godt til, for som i kan se er de ikke engang lige så store som hostaerne i kanten af bedet.

12 hortensia kom i jorden idag. Så min søde mand fik rigtig lov til at prøve krafter med vores skønne våde jordbund. Heldigvis gør han det gerne og det føles virkelig dejligt ikke længere, at skulle tænke på hvor de mange planter skal placeres.

Det pudsige ved min nye have er planlægningen. Jeg har allerede et klart billede af hvordan alle bede i yderkanten af haven skal se ud, men det store rosenbed i midten bliver ved med at drille mig. Heldigt for mig, skal det ikke anlægges i år og mon ikke vinteren bringer en åbenbaring med sig?

Som det sidste projekt for dagen blev der plantet høstanemone i alskens farver. De står i den solrige ende af skovhaven og jeg håber inderligt, at de vil sprede sig helt ustyrligt.

I første omgang håber jeg blot på at de vil etablere sig, da foråret jo er den bedste tid for at plante denne staude.

Dagens arbejde sluttede med en havevandring. En vandring hvor alle mine ideer fik frit løb og Flemming fik en ide om hvor meget jeg gerne vil have lavet. Heldigvis skal meget af det første laves med en motorsav og det er lidt som om, at det hjælper på motivationen hos mænd, når der er motoriseret redskaber med i spillet.

Til sidst et billede af naturens finurligheder. Mange af vores bede er afgrænset med stykker af gamle telefonpæle. Denne har stået i mange år og tiden har lavet en smuk skulptur. Elsker når man finder smukke aftegn af tidens gang i haven.

Rigtig god weekend til alle. Må den blive fyldt med solskin og haveglæde.