Vi taler her om en mand, som virkelig kan inspirere og begejstre andre med hans skarpe blik for haver. Og begejstret blev vi begge to, ja selv min søde mand, der ellers ikke tager del i planlægningen af haven, har efterfølgende bidraget med flere ideer.
Hailey's ynglingsplads med gratis hesteTV |
At skulle fortælle jer alle ideerne ville tage meget lang tid, men de første og størst projekter skal i ikke snydes for.
Kig fra udestuen til marken |
Første projekt i år bliver et mindre af slagsen. Det drejer sig om, at få lavet vores kig til nabomarken færdig. Det bliver en masse kørende med jord, da vi skal have afsluttet plænen, så den går helt ud til hegnet og fyldt hullet fra det tidligere rododendron bed. Endnu mere vigtigt, så skal vi have en breder låge i hegnet til venstre. Lige nu kan vi ikke få traileren ind i haven og det er bestemt en stor fejl.
Gårdhaven |
Det store projekt i år bliver gårdhaven. Hvis du kigger rigtig godt efter kan du se den smukkeste og kommende barok rosenhave.
Halvtaget, sandkasse fængslet og alt græsset skal væk. Der skal laves små stier med belægningssten og terrasser, hvor man kan sidde og nyde duftene og synet. Bare det, at skulle fortælle jer om projektet, giver mig sommerfugle i maven. Det bliver helt fantastisk.
Gårdhaven |
Som endnu et mindre projekt i år, skal frugttræerne hegnes ind med hvid stakit og græsset får derefter lov til at gro vildt derinde. Vi havde store problemer med prutter og blommetykke maver sidste år, da begge hunde elsker nedfaldsblommer og vi kan simpelthen ikke følge med til at samle dem op.
Det bliver der nu sat en stopper for.
Frugthaven |
KOMMENDE PROJEKTER
Vi har helt sikker projekter nok til mange år og i 2019 står den på disse to overordnede.
Terrasse området ved huset skal have en ordenlig overhaling. Lige nu ligger der marksten som bed! og det skal skiftes ud med det smukkeste blomsterflor. Jeg kan jo ikke leve uden blomster, så bedet bliver lige så lang, som huset.
Vi fik snakket rigtig meget om former i haven. Ikke kun formen på bedene, men også formen på græsplænen. Hvordan man gør i praksis og hvordan man letter arbejdet ved at vedligeholde. Bedet her bliver lavet ud fra de principper.
Terrassen |
Andet projekt næste år, snuser vi allerede så småt til. Det drejer sig om vores lille karnap. I kan tro Kjeld fik vindues kigget på hans besøg os og da han så, at vi har to lænestole stående i karnappen, med kig til haven, blev en ny ide født.
Han stillede sig med ryggen mod vinduet og sagde "Her kommer et langt kig, et rigtig langt et" Et kig der går på langs af hele vores aflange matrikel.
Udsigten fra karnappen |
Vores opstammede blåregn bliver flyttet op til det store grantræ, hvor det får mulighed for at strække sine arme, alt det den vil. Derefter skal der klippes hul i en masse buske og træer, så der åbnes op for udsigten. Faktisk ligger det nye lange kig lige midt i den mest beplantede del af haven, men pyt.
Ih, hvor jeg glæder mig til, at dette projekt er færdigt.
Kommende kig til marken |
Imens vi sad med Kjeld ved køkkenbordet og skitserede, snakkede og planlagde kom jeg til at nævne en lille drøm jeg altid har haft, men som jeg ikke syntes, at kunne finde et logisk sted til i haven.
Jeg har altid ønsket mig en pergola, den smukkeste sti med blomster hængende ned fra taget. Men en pergola skal have et formål, så den ikke bare står og skriger midt på græsplænen.
Den tyggede Kjeld på et par sekunder og vupti, nu får jeg den længste pergola nogensinde.
Langs med stalden |
Så lang, at den kommer til at gå langs med hele staldbygningen. Fire meter bred, med stolper hver 2. meter. Jo jo, der kommer til at kravle blomster i massevis og midt i det hele kan jeg sidde og smile glad. Tro mig, selvom projektet ligger flere år frem i tiden, så glæder både Flemming og jeg os helt vildt til at kunne realisere den.
Kan du forestille dig en pergola? |
Sidste men ikke mindst, så er der det store japanske kirsebær træ. Det skal selvfølgelig blive lige der hvor det er, for det må ingen rører ved.
Udover de nævnte projekter er der selvfølgelig en masse små at tage fat på, som tiden skrider frem. Alting til sin tid, som man siger. Ikke alle bede er fastlagt endnu og hele forhaven er slet ikke med på planen. Men det kommer stille og roligt, det er jeg helt sikker på.
Japansk kirsebærtræ |
Både Flemming og jeg kan på det varmeste anbefale et besøg af Kjeld Slot. Hans input og ideer var vi aldrig kommet frem til selv. Han kan bare noget helt specielt med at se haven fra et større perspektiv og stille de helt rigtige spørgsmål, så det færdige resultat kommer til at passe til beboerne.
Vil du vide mere om dine muligheder, så besøg hans hjemmeside på kjeldslot.dk
Hvor lyder det dejligt med al den inspiration, Heike! Jeg kan sagtens se rosenhaven og pergolaen for mig. Det bliver fantastisk! Kan godt se ideen med hegn omkring frugttræerne. Her har vi også problemer med hunde der foræder sig i nedfaldsfrugt (og stenene er giftige, og blommerne er fulde af hvepse der kan stikke dem i munden, og hvad ved jeg ...). Det bliver spændende at følge jeres haves udvikling :-)
SvarSletKære Nana.
SletEr sikker på, at vores have ender som et paradis, efter en masse hårdt arbejde. Men det bliver alt slæbet værd.
Knus Heike
Hej Heike
SvarSletDet var spændende læsning, det lyder som om, det var en god idé for jer at få besøg af Kjeld Sloth. Jeg glæder mig til at se, når du får plantet roserne og høre, hvilke du vil have. Sikken en masse du kan få med den lange pergola. Jeg kan godt forstå at I er glade og spændte. Held og lykke med det hele.
Knus Lisbeth
Kære Lisbeth.
SletVar slet ikke forberedt på, at få så stor en rosenhave, så jeg må virkelig igang med at undersøge hvad jeg vil have. Det bliver fantastisk, men kræver nok mange timer med næsen i rosenbøger.
Knus Heike
God morgen
SletJeg har brugt nettet meget, når jeg har valgt roser, men først en rosenbog og så videre på nettet, det er ret spændende, det var det i hvert fald for mig. Du er jo også velkommen til at komme over og se mine roser igen, så kan du jo se hvilke du slet ikke kan leve uden :)
Knus
Det lyder spændende, og jeg kan godt forstå, I glæder jer til at komme i gang. Det bliver vildt med pergolaen. Jeg kan også på det varmeste anbefale Kjeld Slot, for vi har på intet tidspunkt fortrudt, at vi valgte ham, da vi skulle udvide og omlægge haven.
SvarSletKære Susanne.
SletKjeld er en fantastisk inspiration og jeg kunne godt forstille mig, at han må på besøg igen på et senere tidspunkt.
Knus Heike
Kære Heike
SvarSletTænk jeg kunne næsten mærke de glade sommerfugle i maven, det bliver så helt vidunderligt fantastisk og hvor lyder det spændende med besøget af Kjeld Slot.
Det bliver så smukt med det alt sammen, især er jeg vild med det lange kig, pergolaen og den smukkeste rosenhave.
Husk at tage trailer med til Kolding :o))))
Kæmpe krammer til jer alle 4.
Kære Linda.
SletÅh, jeg ville ønske at jeg skulle have trailer med. Men ak, tror næppe vi er kommet så langt, at jeg er klar til at plante allerede i juni.
Og min fine lille HubbaBubba kan vil få ærespladsen på forsædet.
Knus Heike
Mon nu ikke vi kommer til at gå lidt på auktion :o)) fnis. Din lille HubbaBubba skal jeg nok huske.
SvarSletKnus
Lidt skal helt sikkert nok komme med hjem 😉
SletDet lyder altsammen spændende. Det er så vigtigt at få trukket de rigtige streger fra starten. Jeg kan godt forstå, I glæder jer til at komme i gang. Når man som jeg "kun" har en parcelhushave, bliver man helt misundelig, når du skriver om lange kik og udsigt til naboens marker.
SvarSletHilsen Elna
Hvor lyder det spændende. Det bliver interessant at følge jeres projekter, især den der pergola og det lange kig.
SvarSletHar jo for nylig haft fornøjelsen af at høre et foredrag med Kjeld Slot, så jeg kan sagtens forstå du/I var begejstrede. Han kan se løsninger, hvor andre ser forhindringer.
Held og lykke med det hele.
Din lille HubbaBubba skal jeg nok huske.
SvarSletRoyal1688