En drøm af en have - Høneballehaven

Min jomfrutur til Samsø sidste lørdag, havde jo selvfølgelig en helt anden årsag, end at besøge det smukke Nordby.
Det har altid været et stort ønske af mine at opleve Lisbeths smukke Høneballehave, men endnu var det ikke lykkes mig at planlægge en tur derover. Lisbeths blog kender de fleste have interesseret og selvom jeg er meget visuel, så er det aldrig lykkes mig at forstille mig hvordan haven virkelig er opbygget. Ulla (Frk. Anemone) og Malcom tilbød mig, at opfylde mit ønske og med en bagsædeplads tog jeg min første tur til Samsø.

Det var med mange sommerfugle i maven, at vi trillede ind på gårdspladsen hos Lisbeth og Bent.
Faktisk nåede jeg kun lige ud af bilen, inden mit hjerte for første gang besluttede - Det skal jeg også have! ....og så var det noget så fjollet som havehegnet?

Selvom Lisbeth og Bent ikke ejer verdens største hunde, så har de verdens mest geniale hegn. Og da jeg altid har mit store hundehjerte med overalt, så vidste jeg med det samme, at sådan et smart hegn og opdeling af haven måtte jeg også eje. Vil ikke kede jer med de mange billeder jeg tog af hegnet, men de var nok til at manden derhjemme er fuldstændig enig med mig. 2 sek på martriklen og første ide tyvstjålet - det tegnede til at blive en dag med masser af inspiration.

Efter en masse glade gensyn og enkelte nye ansigter, startede vi vores første rundtur ud i paradis. Lisbeth førte an på en lille havevandring, og det gik godt nok laaangsomt. Når man samler så mange dejlige havemennesker på samme sted, så går snakken. Faktisk så stopper snakken ikke igen lige med det samme og det er lige nøjagtig det jeg elsker ved at være på tur med havefolket.

Men lige i dag var sommerfuglene i maven rigtig vilde og jeg havde lidt svært ved at holde igen og vente - Åh, jeg skulle jo ud og opleve haven, som jeg har sukket efter så længe.
Vi startede omme i den oprindelige have, som hørte til huset. Herefter førte vandringen op i skovhaven, videre til rosenbedene og så blev vi sluppet løs. Eller måske skulle man sige, at derefter myldrede vi ud til alle sider.

Den oprindelig have var smukt anlagt og op af huset var der også blevet plads til en smule tomater.

Men rigtig overvældende blev det, da vi forsatte ud i den nyeste del af haven, som tidligere har være mark for nogle dyr af en art.
Jeg listede igennem skovhaven sammen med de andre og lige pludselig stod jeg der? Der lige midt i paradis. Hjertet slog som en vild, sommerfuglene gik helt amok og jeg kunne mærke at den barnlige glæde brusede igennem kroppen på mig. Vi var kommet frem til Yin&Yang bedet fyldt med de smukkeste roser.

Ord er alt for fattige til at beskrive hvordan det var at opleve så meget skønhed på en gang. Det er helt umuligt af forstille sig dette ved at se billeder, og selvom jeg ofte har set billeder herfra, så var jeg slet ikke forberedt på hvor skønt det var.

Sandheden er at jeg blev så overvældet over alle de smukke roser, at jeg slet ikke kunne løsrive mig igen. Selvfølgelig fik jeg set resten af haven, men de smukke roser havde en helt magnetisk effekt på mig, og gang på gang kunne man finde mig storsmilende blandt dem.
Noget af det, som jeg syntes var mest fantastisk, er at Lisbeth ikke er gul-forskrækket, som så mange andre, inkl mig selv. Her var roser i alle nuancer og jeg forelskede mig i den grad i mange af de gul orange arter. Måske søde Lisbeth vil fortælle mig navnet på de skønheder, jeg har på collagen herunder?

Inden vi fik set os om blev det frokost tid, og jeg var tvunget til at løsrive mig fra bedet. Bent havde sørget for at sult og tørst blev dækket, og man må virkelig sige at der blev hygget om os her i haven.

Mellem frokost og kaffe blev der endnu engang tid til at gå på opdagelse, og selvom jeg var stærkt tiltrukket af rosenbedet, så lykkes det mig også at se mange andre smukke sider af haven.

Alle som har været på tur med havefolk ved at de færreste kan styre sig! Omkring halsen på de fleste hænger et kamera og billeder bliver der taget i spandevis. Selv er jeg storslem første gang jeg besøger en have og derfor bliver kameraet også hjemme på andet besøg.

Gad god vide om Høneballehaven ligger i toppen, som en af de mest fotograferede haver i Danmark.

Kære Lisbeth og Bent.
Tak for en helt uforglemmelig dag i jeres smukke have. Det har været en oplevelse uden lige. Med mig hjem tager jeg et hav af inspiration, billeder og glade minder. Glæder mig allerede til næste gang, jeg igen kan komme forbi på besøg.

- Og selvfølgelig tak til Ulla, Malcom, Jette, Gitte, Linda, Tina, Hans, Susanne, Torben, Villy, Merete, Vivi og Hans Jørgen, for godt selskab og masser af havesnak.