mandag den 4. juli 2016

Jomfrutur til Samsø

Utrolig men sandt, lørdagens tur til Samsø var den første for mit vedkommende.
Den første, men bestemt ikke den sidste.

De faste bloggere er jo ikke det mindste i tvivl om, hvorfor jeg tilbragte denne smukke solskinsdag på en lille ø ud for Århus. Der var selvfølgelig blogtræf i Høneballehaven, som jeg altid har haft et stort ønske om at se.

Alligevel vil jeg starte bagfra med vores tur. Jeg har endnu ikke helt fordøjet de mange smukke indtryk og jeg mangler stadigvæk ord til at beskrive. Derfor må min oplevelse fra haven vente med at blive beskrevet til senere.

I stedet vil jeg tage jer med til den mest romantiske lille by, jeg nogensinde har set.
Velkommen til Nordby.


Igen mangler jeg ord. Aldrig har jeg besøgt så smuk og hyggelig en lille by. Her har man forstået at bibeholde det oprindelige og derfor er byens små gader fyldt med bindingsværk, stråtag, stokroser og små hvide stakitter.
Suk, mit hjerte blev blød som smør.




Jeg kunne slet ikke få nok af alt denne idyl, og mit kamera blev hurtig varm af alle de fantastiske billeder jeg måtte have med mig hjem. Dette er kun et lille udpluk af hvad der gemmer sig i de gamle smalle gader og gyder.









Dørene i den lille by var ekstra bedårende. Her er man bestemt ikke farveforskrækket og det varmer mit hjerte. Hver en lille dør havde sin egen charme og sit helt eget specielle udtryk.
Som nu denne gule dør nedenunder. Sammen med den gule rose og den fine hundeseng gav den sit helt eget udtryk. Og man kan ikke blive andet end en smule nysgerrig efter, hvem der mon bor bag en dør som denne.




Med billedet af de utallige skønne stokroser, som pryder de fleste af de skønne haver, vil jeg takke af for denne gang.
Tak til Ulla og Malcom for at vise mig dette paradis. Det var en perfekt afslutning på en helt igennem fantastisk dag.


8 kommentarer:

  1. Hej Heike
    Det var god reklame for Nordby og vores dejlige ø. Jeg ved godt, hvem der bor bag den gule dør. Han har været på besøg i min have :) Jeg kom der, da der var andre beboere i huset, det er døde for en del år siden.
    Jeg deler dit indlæg i min gruppe på fb.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Sikke et skønt gensyn med Samsø-ren Morten Korch idyl-og dørene du har fotograferet er bare skønne - jeg har selv en svaghed for gamle døre - der er bare en utrolig skønhed i mange af dem - timevis af godt gammel håndværk og jeg må indrømme, at jeg også tit tænker, når jeg ser sådanne døre (ofte i sydeuropå, hvor man ikke erstatter "guld" med plastik som herhjemme) hvem der mon bor bag dem - hvad de laver - og hvad de i løbet af deres lange "liv" har været vidne til, så jeg forstår fudt ud at du blev nysgerrig på hvad/hvem der mon gemte sig bag den gule dør :-)

    SvarSlet
  3. Hej Heike,

    Tak for sidst, det var en hyggelig tur. Nordby var fantastisk, som at blive sat tilbage i tiden. Meget velholdt, og fyldt med skønne stokroser og roser. Ser frem til dit indlæg fra Høneballehaven.

    SvarSlet
  4. Søde Heike, næste gang jeg kommer til Samsø så må jeg altså gense Nordby. For hvor er der altså smuk. Tak for nogle fantastiske billeder.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  5. Tak for sidst Heike, smukke billeder - og du tror det næppe når jeg fortæller at jeg netop har lavet udkastet til et lille Nordby indlæg - med præcis de samme billeder - ja, hvordan kan det blive andet - ha, ha.... Nå men det kan være jeg modererer det lidt - du har i hvert fald gjort det rigtigt godt og der er skønt i Nordby.
    Knus

    SvarSlet
  6. Utroligt smukke billeder fra en helt igennem smuk smuk lille by, vi gik der sidste år og blev også meget betaget, over skønheden nænsomheden idyllen, blomsterne og stemningen. Da besøgte vi også fantastiske Høneballe haven, her rumsterede indtrykkene længe efter, for sikke mangfoldighed og skønhed.
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
  7. Hej Heike.
    Jeg faldt tilfældigt over dette indlæg på google.
    Jeg kan se, at jeg og de jeg følges med, bare MÅ have mere tid, næste gang vi skal på besøg hos Lisbeth. Jeg har ikke haft tid de først to gange jeg har været derovre, til at gå på opdagelse på øen. Det bør man da! Suk, jeg er forelsket til langt op over begge ører, i de smukke, smukke billeder du viser derovre fra.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Malene
      Det var min første gang på Samsø, så jeg er vildt glad for at Malcom og Ulla havde besluttet, at vi skulle på tur. Må helt klart tilbage og se mere af øen, en anden gang.
      Knus Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have