Jamen sødeste havetosse Heike - nu rabler det da for dig. Udenfor er det trist og gråt. Det regner og alt den smukke sne er snart forsvundet. Og så påstår du, at det er den skønneste dag i lang tid?
Ja, i dag er jeg så lykkelig og glad. I dag skinner solen på mig og energien strømmer ud i min krop i ren og skær begejstring. I dag er dagen, hvor jeg har trykket på knappen og meldt mig rask.
En raskmelding - er det ikke bare fantastisk?
Efter 9 måneders sygemelding, med en krop som var spændt, låst og gjorde ondt, er dagen nu endelig kommet. For fire uger siden, startede jeg hos en ny behandler. Jeg havde så ondt i balden, at jeg næsten ikke kunne holde det ud. En bestemt behandler blev ved med at poppe op i min underbevidsthed, så jeg bookede en tid hos Søren Manscher - Klinik for Manuel behandling.
Søren har aldrig behandlet selve balden, men har til gengæld låst hele min nedre ryg op. Efter blot fire behandlinger kan jeg nu bevæge hele kroppen frit. Presset på min prolaps er forsvundet og balden er stoppet med at lave ballade. Jeg føler mig som født på ny - sikke en glæde og lettelse.
Billederne er af mit gamle julepynt. Noget af det jeg sætter allermest pris på og elsker aller højest. Selvom det er gråt udenfor i dag, så er alting bare en lille smule smukkere end det plejer.
Rigtig dejlig onsdag til jer alle.
Til lykke, til lykke. Verden er et helt andet og smukkere sted uden smerter.
SvarSletDet kan jeg kun sige ja til. Det er længe tid siden jeg sidst har prøvet det. Nu skal jeg blot træne kroppen op igen. Den er blevet lidt stiv på det sidste.
SletKnus Heike
Til lykke, Heike! Hvor er det dejligt!
SvarSletKnus fra Nana
Tusind tak ❤ Er simpelthen så glad.
SletKnus Heike
Kære Heike
SvarSletHvor dejligt at høre, jeg kan godt forstå, at du er glad. Jeg glæder mig på dine vegne.
Stort knus
fra Lisbeth
Tusind tak ❤❤
SletSå dejligt, Heike, at du nu føler dig rask og alt ser lysere ud.
SvarSletKnus