Sidste del af Bedstemors og min tur i Fru Pedersens Julehave foregik omme bag ved huset. Her har Anette flere af hendes små "boliger", så som potteskur, drivhus, hønsegård m.m.
Det er også på disse kanter, at køkkenhave og skærehaven findes, men på denne kolde dag i december, var det mest husene vi kigger ind i.
To skønne drivhuse står i denne del af haven. Om de nogensinde har set skyggen af tomater og agurker vides ikke. Til gengæld var de pyntet op på smukkeste vis og i det første var der også siddeplads, hvor man kunne hygge sig og nyde synet af alle de skønne ting.
På vej fra det ene drivhus til det andet, passere man hønsehuset. De fleste høns var ude i gården, men to sad og kiggede interesseret ud af vinduet på os. Det var som om de undrede sig over, hvad alle de mennesker dog lavede i deres have.
Det sidste drivhus var overraskende lun. Det var her Anette gemte hendes græskar fra Halloween, men det mærkede man på ingen måde. Til gengæld mærkede man varmen fra de mange stearinlys, som prydede glashuset.
Og på en lille hylde i haven, lå denne fantastiske frø og nød livet. Og selvom jeg var langt væk hjemmefra og fra Kolding, så faldt mine tanker med det samme på Fru Friis. Gad vide om hendes frøer også nyder vinteren lige så meget.
En dejlig dag i Vemb fik ende og vi hyggede os rigtig meget alle sammen i haven.
Hjemme hos Bedstefar og Bedstemor igen, gik Flemming igang med at lave husets computer. Så selvom vi kom for at indkassere gæld, så kørte vi derfra igen, men endnu en lovning på en gang kartofler.
Så engang i foråret vender vi igen tilbage til middag i Holstebro og havevandring i Vemb.
Tak for sidste del af turen, det er hyggeligt.
SvarSletJeg tænker altid på Fru Friis, når jeg ser en frø, denne frø er meget afslappet.
Knus Lisbeth
Tak for en dejlig tur i fru Pedersens julehave, sikke I har nydt det og hygget jer - og dejligt at du deler.
SvarSletOm nogle dage får jeg bedre tid til at læse op på bloggene og da skal jeg lige igennem dine forrige indlæg.
Knus
Når foråret nærmer sig tømmes drivhuset for vintergrønt, og drivhuset bruges som drivhus, med forspirring osv. i maj tilplantes det med tomater. Det andet drivhus bliver de fleste havemøbler i, men der gøres plads til 2 store zinkbaljer til vores agurkeplanter. Jeg holder oftest tomater og agurker adskilt, da jeg så har mindre bøvl med spindemider. Drivhusene er fantastiske til at skabe lidt tidlig forårsstemning i, ligesom den kolde udestue er.
SvarSletEndnu engang tak for besøget og de dejlige billeder.
Hils din bedstemor og bedstefar. Ønsker jer en rigtig dejlig jul og godt nytår, med rigtig mange spændende tiltag og timer til nydning i den nye have.
Kærlig hilsen Anette