Jeg elsker denne tid

For 14 dage siden, så syrentræet sådan ud. De små klaser af blomster var så småt begyndt at rører på sig, og sammen med dem kommer forventningens glæde.
Sommerfuglene i min mave fortalte mig, at jeg igen i år så frem til at syrenen foldede sin skønhed ud i stor pragt.

Der gik endnu en uge, og ganske få blomster begyndte at åbne sig. Stak man næsen helt ned i dem, kunne man ane at duften var på vej - åh den himmelske duft af syren.

Nu skriver vi første Juni og syrentræet står i fuld flor.
Jeg elsker denne tid hvor den mørke lilla farve dominere og hvor duften gang på gang fanger mig - jeg standser op og går i stå.

Når denne skønne sødelighed finder vej til min næse bliver jeg sat helt ud af spillet, og jeg længes efter at ligge under træet på vores lilla tæppe sammen med hunden. Hailey derimod er ligeglad med temperatur og vind. Hun har forlængst indtaget syrentræets vidunderlige charme og budt sommeren velkommen.

Så kære sommer, du er længe ventet. Tæppet er klar og der er afsat tid til afslapning. Nu mangler vi kun din skønhed og varme.

På havetur med bedstemor - del 2

Efter nogle dejlige timer i Fru Pedersens have gik turen tilbage til Holstebro. Vi havde planer om at se endnu en skøn have inden dagen var omme, og denne have tilhører min bedstemor.

Haven er i alt forstand en rigtig bedstemor/landbo have - fyldt med frodige staudebede, køkkenhave og bærbuske. Kan ikke huske helt hvor gammel den er, men den har rigtig mange år på bagen, hvilket den også bærer præg af. Her har stauder, træer og buske virkelig fået lov til at gro til.

Vi starter med at gå i haven omme bagved hovedhuset.

Den store græsplæne er veltrimmet og omringet af staudebede. I midten finder vi et kæmpe rundt bed, som lige nu står flot i blå nuancer. I baggrunden ses en stor og blomstrende rhodondendron, som bedstemor selv har formeret.

For enden af haven løber plænen ud af en lille åbning til mark og skov. En skøn og uvurderelig udsigt, som jeg kun kan misunde.
Til venstre for åbningen ligger den lille  frugthave. Her gror bærbuske og frugttræer flittigt side om side. Drivhuset sætter prikken over i'et, men er dog endnu ikke plantet til. Herude vestpå har varmen ladet vente på sig, men tomatplanterne er indkøbt på Jespers planteskole.

Ud mod en af de andre marker har min bedstemor endnu en køkkenhave / skærehave på størrelse med det halve af min egen villa have. P.t er der sået, men varmen mangler for at spirene titter frem. Sikke en fornøjelse det må være, at have pladsen til en skærehave af denne størrelse.
Min bedstemor er besøgs og husven på plejehjemmet, og her medbringer hun buketter i stor stil. De bringer megen glæde blandt beboerne og besøgende, og jeg beundre min bedstemor for hendes varmehjertet gavmildhed.

Det sidste skønne bed fra haven ligger gemt væk bagved stalden. Her ligger det grimme afløbs anlæg, men efter at have fået en kyndig overhaling af en rigtig havekvinde, er der intet "grimt" tilbage.

Inden vi gik ind for at afslutte dagen med en dejlig hjemmelavet middag, måtte spaden frem. Som altid giver bedstemor gladelig ud af hendes stauder, og selvfølgelig skulle jeg have en smule med hjem.

Dagen var ved at være omme, og det blev tid til at vende næsen hjem til Hedensted. Det har været en ubeskrivelig dag, i ubeskriveligt fantastisk selskab. Tusind tak, bedstemor.

På havetur med bedstemor

Lørdag var en dag, jeg længe havde glædet mig til. Og da jeg lørdag morgen steg i bilen for at køre vestpå, så var det med masser af sommerfugle i maven.
Min bedstemor bor omkring Holstebro og har i regional tv set Fru Pedersens haveudsendelser. Ved et tilfælde kom vi til at snakke om det sidste jul, og vupti blev det bestemt at vi sammen skulle ud at se denne skønne have.

Da Fru Pedersen først åbner havelågen kl. 13 forslog bedstemor at vi startede dagen ud på Jespers Planteskole - wow siger jeg bare. Sikke et skøn sted, og hvor var det svært ikke at putte en af hver ned i vognen. Men jeg var dygtig og kom kun derfra med en pose frø....og selvfølgelig min julegave 2015.

Efter frokost satte vi kursen mod Vemb til et par timers havehygge. Og jeg vil allerede nu advare om et hav af billeder fra haven, for det var simpelhen et fantastisk stykke natur.

Det første som møder os, er Fru Pedersens paradis til de aller mindste. Her er der plads til både hygge, leg og skønhed. Som i kan se på tøjsnoren, så blæste der en vældig vind den dag, men rigtige haveelskere lader sig ikke slå ud af lidt blæst.

Gårdspladsen var et væld af store træer, flotte stilleben og hygge kroge. Men vigtigst af alt så er det også her Hr. og Fru Gås bor i deres lille hus, og dem havde jeg glædet mig meget til at møde.

Da vi endelig kom indenfor havelågen blev vi hurtig draget af skurvognen, som fungere som Bed & Breakfast. Sikke et skøn sted. Her kunne jeg bestemt overnatte uden problemer, specielt den smukke udsigt over marken må være himmelsk at vågne op til.

Det var her ved skurvognen vi mødte Fru Pedersen første gang. Hun bød os pænt velkommen i haven, og fortalt lidt om de forskellige rum. Når man møder ligesindet havemennesker falder snakken altid meget naturligt, og det var tydeligt at Fru Pedersen i den grad er haveelsker med stort H. Og som blogger deler man jo mere end kun en interesse.

Videre ud i haven satte vi kurs mod parkdelen. Har var der store træer, små bede og stier som førte skønne steder hen. Det er første gang jeg er på tur med en haveelsker, altså min bedstemor, og jeg må sige at det er noget af en oplevelse. Lige pludselig nyder man ikke kun de skønne syn og finurligheder. Nej man kommer helt ned på blomster niveau - Har du set denne? Hvad er det nu den hedder? Åh, ja den har jeg også, den er skøn.
Sikke en fornøjelse det er, at være på havevandring med bedstemor.

Selvfølgelig så vi også nogen af Fru Pedersens berømtheder, så som spejlbassinet og havepavillonen - det hører sig jo til.

                       
I køkkenhaven forelskede jeg mig i de smukke højbede af jern. Her var der jordbær i overflod, og salaten stod allerede flot i deres helt egen drivhus. Der var sået, men ikke så meget var kommet op i lyset endnu, og jeg er sikker på at køkkenhaven kommer til at bugne, når først det hele ser dagens lys.
Inspireret blev jeg i den grad - hvem der dog bare selv havde plads til sådan et forsynings have rum.

Efter alle de tanker på mad og lækkerier, var det på tide med et lille hvil. Drivhuset på terrassen var lun og helt fri for vestenvinden, så her slog vi os ned til en kop the og en muffin.

Mig og min bedstemor

Drivhuset er en drøm af stilleben, og der er ingen tvivl om at Fru Pedersen har sans for sammensætninger og skønhed. Her får i blot en lille del af alt det smukke.

Under eftermiddagskaffen fik vi igen mulighed for en snak med Fruen selv, og hvor var det bare hyggeligt. 

Kære Fru Pedersen 

Tusind tak for dejlige timer i din smukke have, vi nød det virkelig i fulde drag. Det var første gang vi kiggede forbi, men bestemt ikke sidste. 

En øv opgave!

Noget der ikke står særlig højt på opgave listen i haven, er at luge ukrudt i hækken.
Der er såå langt rundt  og alt for meget ukrudt. Derfor tager jeg også et stykke af gangen, de dage hvor humøret er helt i top og overskudsagtig.
Det eneste positive ved opgaven, må være at man altid kan se hvor langt man er kommet.

I morgen holder jeg dog ukrudtsfri og drager nordpå. Min bedstemor og jeg skal besøge Fru Pedersens have, og det glæder vi os begge rigtig meget til.

Rigtig god weekend og have-pinse.

En glædens dag

Sengetøjet er blevet vasket og hængt til tørre. Drivhuset er ryddet for sommerblomster og rengjort. Så nu er der kun en ting tilbage at gøre - indrette.

Hvor har jeg dog ventet længe på denne dag. Min elskede seng er tilbage, hvor den hører hjemme, nemlig under den blå himmel i drivhuset. Nu venter utallige dage med afslapning, optankning af energi, og hygge i lange baner.
Selvom sengen er forkortet, for at kunne være der, så kan den stadigvæk indeholde både mig selv, min mand og hunden. Se, det er hygge, der vil noget.

Lige nu er det småt med planter i drivhuset. Men jeg ved, at det aldrig kommer til at forblive sådan.
Rosen "Claus Dalby" står i krukke og har aldrig rigtig forladt drivhuset. Sagen er den, at jeg faktisk ikke ved hvor den skal stå, så nu er den blevet fast inventar. Lige nu står den med mange store knopper, og jeg glæder mig til, at den skal være den første rose, som springer ud i min have.

Pelargonier er noget ganske nyt i min have. Jeg har altid syntes det var en forfærdelig mormor plante, og derfor ikke haft nogen som helst interesse i den. Men sidste år på Plantemarked i Geografisk have forelskede jeg mig noget så grusomt i duftpelargonien "Prince of Orange". Det har været et stormfuldt forhold, med mange forsøg på formering - dog uden held -  og nu har den også overlevet vinteren.
Utroligt at en plante kan vække så meget passion i en på så kort tid. I hvert fald har jeg udvidet sortimentet med tre "Dronning Ingrid" Mon det kan lykkes mig at formere dem?

Har på fornemmelsen, at det ikke bliver de sidste nye pelargonier, som flytter med mig ind i drivhuset.

Nu kan jeg ikke vente længere

Hver eftermiddag når jeg kommer træt hjem fra verdens bedste praktikplads, ligger jeg på sofaen og samler fornyet energi i en halv time.
- Om det er dejligt? Det er det helt bestemt. Men der er et sted, som er endnu bedre, et sted som giver dobbelt op på energien. Til dem som endnu ikke har gættet det, så er det fantastiske sted: Sengen i drivhuset.

Så i dag er drivhuset blevet tømt og vasket ned. Ved ikke om det er for tidligt at stille sommerblomsterne på friland, men den risiko må jeg løbe, for jeg savner sådan min seng.
I år var det noget anderledes at skulle gøre huset rent. Sidste efterår plantede jeg nemlig en klematis i det ene hjørne, og den skulle jo gerne overleve vandpjaskeriet.

Det gjorde den heldigvis også, men den slap ikke for et ordentligt brusebad.
Nu venter jeg kun på at hus og fliser tørre igen, så jeg kan komme til at indrette - iiiihh, hvor jeg altså glæder mig.