Haven er i alt forstand en rigtig bedstemor/landbo have - fyldt med frodige staudebede, køkkenhave og bærbuske. Kan ikke huske helt hvor gammel den er, men den har rigtig mange år på bagen, hvilket den også bærer præg af. Her har stauder, træer og buske virkelig fået lov til at gro til.
Vi starter med at gå i haven omme bagved hovedhuset.
Den store græsplæne er veltrimmet og omringet af staudebede. I midten finder vi et kæmpe rundt bed, som lige nu står flot i blå nuancer. I baggrunden ses en stor og blomstrende rhodondendron, som bedstemor selv har formeret.
For enden af haven løber plænen ud af en lille åbning til mark og skov. En skøn og uvurderelig udsigt, som jeg kun kan misunde.
Til venstre for åbningen ligger den lille frugthave. Her gror bærbuske og frugttræer flittigt side om side. Drivhuset sætter prikken over i'et, men er dog endnu ikke plantet til. Herude vestpå har varmen ladet vente på sig, men tomatplanterne er indkøbt på Jespers planteskole.
Ud mod en af de andre marker har min bedstemor endnu en køkkenhave / skærehave på størrelse med det halve af min egen villa have. P.t er der sået, men varmen mangler for at spirene titter frem. Sikke en fornøjelse det må være, at have pladsen til en skærehave af denne størrelse.
Min bedstemor er besøgs og husven på plejehjemmet, og her medbringer hun buketter i stor stil. De bringer megen glæde blandt beboerne og besøgende, og jeg beundre min bedstemor for hendes varmehjertet gavmildhed.
Det sidste skønne bed fra haven ligger gemt væk bagved stalden. Her ligger det grimme afløbs anlæg, men efter at have fået en kyndig overhaling af en rigtig havekvinde, er der intet "grimt" tilbage.
Inden vi gik ind for at afslutte dagen med en dejlig hjemmelavet middag, måtte spaden frem. Som altid giver bedstemor gladelig ud af hendes stauder, og selvfølgelig skulle jeg have en smule med hjem.
Dagen var ved at være omme, og det blev tid til at vende næsen hjem til Hedensted. Det har været en ubeskrivelig dag, i ubeskriveligt fantastisk selskab. Tusind tak, bedstemor.
Hvor er det en dejlig have din bedstemor har! En rigtig bedstemor have :)
SvarSletMin mormor havde også sådan en have med frugttræer og buske og masser af blomster. En have som jeg husker som et lille paradis. Der er bare noget særligt over gamle haver der er passet og plejet med kærlig hånd. Tak for en dejlig tur i din bedstemors have og også i de andre haver I har besøgt
Kh Vibeke
Gamle haver er noget helt unikt. De har så meget sjæl og er fyldt med kærlighed til naturen.
SletHilsen Heike
Tak for turen rundt i Fru Pedersens have, det var dejligt med et gensyn. Det er en hel fantastisk have, ligesom din bedstemors. Den er også helt vidunderlig med sin egen historie. Dejligt at i nød turen sammen.
SvarSletKlem Lonni
Du kan tro at vi nød dagen, begge to. Sådan en tur er guf for sjælen.
SletHilsen Heike
Tak for kigget i din bedstemors have. Hvor er det en skøn landbohave med alt hvad havehjertet begærer. Hvor er det dejligt at hun deler ud af blomsterglæden på plejehjemmet, de er heldige på det plejehjem. Hils bedstemor fra mig.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Min bedstemor har et stort hjerte, og jeg syntes det er fantastisk at hun deler sin kærlighed for blomster med de ældre, som ikke længere selv har en have.
SletHilsen Heike
Hej Heike.Sikke da en tur med bedstemor du har haft.................og skønt sted hun har.
SvarSletDejligt at have fælles interesse for haven.Og så fik du også skønne planter med hjem.
Savner helt min mor som også kunne få alting til at gro.
Rigtig god weekend knus Jette
Hej Jette.
SletDet er bestemt skøn at have en at dele sin have interesse med. Og jeg får næsten altid lidt stauder med hjem, når jeg er på besøg - en uvurderlig gave.
Hilsen Heike
Takk for titten i hagen til din bestemor ! En skikkelig frodig og deilig hage, det må du hilse henne å si.
SvarSletSkjønner godt at det inspirerer deg til å drive med hage !.
Ha en fin helg :-)
Din hilsen er givet videre til bedstemor.
SletDejlig have ´dag til dig også
Hilsen Heike