Når det snart er tid.

Ved mit første besøg i Tante Grøns have  i 2014 forelskede jeg mig op over begge øre.
Alle som har besøgt haven kan umuligt blive overrasket over at det kan ske, og jeg tror bestemt at det sker for rigtig mange.
Inden jeg besøgte haven kendte jeg ikke til syrenprinsen. Jeg havde ikke hørt om ham eller hans store kærlighed for syrener. En kærlighed vi i den grad deler. Derfor blev besøget også eventyrlig rejse ind i de mange forskellige variationer af træet.

Min uovertruffen begejstring ville ingen ende tage, da jeg så "beauty af moscow" i fuld flor, og jeg var ikke det mindste i tvivl om, at denne måtte jeg eje.
Sidste år lukkede en planteskole nær mig, for at blive lavet om til Plantorama. Der var 50% på alt og der stod jeg så foran alle syrenerne. Beauty af moscow smilede i den grad til mig og selvom jeg ingen anelse havde om, hvornår jeg ville få en ny have at plante den i, ja så måtte den selvfølgelig med hjem.

Lige nu står den stadigvæk i plastikpotten på terrassen og venter. Venter på en ny have at bo i, en ny have hvor den kan vokse og sprede skønhed og glæde.
Heldigvis for mig venter den ikke på haven for at ville springe ud. Så en smule mere varme og det skønne træ vil fortrylle mig med overdådighed i mange, mange dage.
Ihh, hvor jeg altså glæder mig.

Når solen stråler

Når nu man skal være sygemeldt, så må jeg sige at de sidste par dage i den grad har været en fryd, at være det i.
Solen skinner og skinner. Det vil slet ingen ende tage og jeg elsker hvert et øjeblik. Godt nok, kan jeg ikke gå i haven, som jeg plejer at kunne, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan gå rundt og blot nyde alt det smukke.

For et par uger siden var vi en tur i Bilka. Her havde de halv pris på en masse små ler potter med løgvækster. Smart tænkte jeg, så får jeg både nye ler potter OG løg jeg kan tage med mig i næste have. Det blev til en af de flotte gule ovenfor og 3 af de smukke hvide påskeliljer nedenunder. Alt sammen til den nette sum af 12,- pr. potte. Endelig er de sprunget ud og sikke en glæde de spreder.

Vores fantastiske blommetræ er også så småt begyndt at springe ud. Hvert år klipper vi det stærkt tilbage, da stammen ikke længere er for god og vi frygter at den flækker under vægten af de mange saftige blommer. Alligevel kvittere den hvert år med de smukkeste blomster og en storslået blommehøst.

Overalt i haven pibler det frem og jeg kan ikke andet end at blive rigtig glad og varm indeni. Sikke et paradis jeg har fået skabt. En skøn plet, hvor man kan lade sig beruse af farver, former, duft og ro.
Haven er stedet hvor jeg tanker ny energi og i disse lidt hårde tider, er haven noget helt særligt. Selv de tristeset tanker kan jages bort med en opdagelsestur på havegangene.

Inden længe følger krukkerne trop og paradiset vil ingen ende tage.

Søndagstur i skoven

Heldigvis er gåtur fantastisk for dårlig ryg, og da rygterne siger at bøgen er sprunget ud, blev hele husstanden pakket i bilen og kørt ud til den nærmeste bøgeskov.

Sikke en tur vi fik. Solen og bøgen skinnede om kap og der var slet ingen tvivl om, at nu er sommeren på vej.

Sådan en søndagstur kan jeg leve længe på...og det har jeg også tænkt mig at gøre. Kroppen er fyldt op med lækkerhed og kærlighed, lige efter min smag.

Når man er en lille brik i det store univers!

Tik tak tiden går og lige pludselig er det en måned siden jeg proklamerede, at jeg var tilbage på bloggen for at blive. Men nogen gange går livet ikke helt som vi havde forestillet os og vi bliver tvunget til at stoppe op og lytte.

Livet så i den grad ud til at flaske sig for os, da vi startede på det nye år 2017.
Jeg gennemførte min uddannelse som sygeplejerske og havde et barselsvikariat, som ventede på mig. Et drømmejob, som jeg længe havde hungret efter blev til virkelighed. Kort tid efter blev vores hus solgt og vi stod nu foran et eventyr med at skulle finde vores drømmebolig for livet. At se på hus var en process, som vi virkelig havde glædet os til.
Så umiddelbart var alt i den skønneste orden.

Første gang jeg stoppede op og tænkte - "Det var godt nok mærkeligt" var i haven. Min glæde var forsvundet! Ikke at havesyslerne var blevet til en pligt, men det var lige som om boblerne i maven ikke indfandt sig i løbet af forårets kommen. Mange siger til mig, at jeg bare skal lade stå til, nu hvor huset er solgt, men sådan et menneske er jeg ikke. Så haven bliver holdt, så den er flot og ikke andet. Den er luget i bund og vedligeholdt. Kun krukkerne, som skal følge os videre, får ekstra kærlighed.

Mine tre Beverly roser i tønder 

Drømmeboligen blev hurtig en realitet kun få uger efter vores salg. En lækker firlænget gård ventede på at blive vores og det var en fantastisk følelse at underskrive papirene. Nu manglede vi kun en gennemgang af bygningerne og så kunne de 6 dages fortrydelsesret ikke gå hurtig nok.
Men gennemgangen blev ikke som forventet og vi blev rådet til at afbryde handlen. Alle ydervægge viste tegn på at indeholde fugt, og vores byggesagkyndig vurderede, at gården kunne blive et økonomisk helved. Et uendelig projekt med at rette op på gårdens problematikker kunne forvandle vores drømme til mareridt.
Vi afbrød handlen og har siden ikke kunne finde en bolig efter vores smag. Det er som om hele området er ryddet for noget som kunne ligne vores drøm. Så nu står vi i et dilemma - den 1. juli skal vi flytte, men vi ved ikke hvorhen?

Og som det aller sidste, ja så har jeg just fået konstateret en prolaps i brystryggen.
Mine rygsmerter, som har plaget mig siden december har nu fået navn og en diagnose jeg ikke kan overhøre. Jeg har daglige smerter og derfor svært ved at koncentrere mig, og fokusere på mit arbejde. Det var en sorgens dag, da jeg fik beskeden af min læge og i et forsøg på at samle mine tanker, kunne man se mig ude i haven i den silende regn. Sommerfuglebuskene blev klippet ned, men lige lidt hjalp det. Energien og roen i kroppen indfandt sig ikke. Depoterne er helt tomme.

Den hvide sommerfuglebusk måtte klippes i bund

Nye buske er klar til at sætte rødder og flytte med i det uvisse

Universet har en pudsig måde at få sin vilje på! Måske jeg skulle være stoppet op og have lyttet til mig selv og min krop noget før, i stedet for blot at storme derudaf. Jeg er i stedet for nu helt flad og udkørt. Der ligger selvfølgelig mange flere uheldigheder bag end jeg kan remse op her, men nu er den store håndbremse trukket og jeg er lydhør.
Foran mig ligger en lang genoptræning af ryggen. Et arbejde med at finde tilbage til mig selv og mine glæder.
Hvad er det virkelig jeg længes efter og drømmer om?
Hvilken bolig vil starte sommerfuglene i maven på os begge, og i hvilken have vender min begejstring tilbage?
Og vigtigst af alt, så skal genfinde min livs energi  og mit gode humør.

Peanut, min humørspreder

Så denne gang lover jeg ikke, at være tilbage på bloggen for fuld power. Men jeg lover at læse med hos jer andre, for jeg ved at det gør mig glad. Og skulle overskuddet være der, vil jeg ligge en kommentar i det omfang jeg kan. Jeg vil bruge sommeren til at rejse ud i det danske land og besøge jeres skønne haver og lade mig tanke op af deres skønhed og den kærlighed i ligger i dem.
Glæder mig til at møde jer derude.

En fantastisk mandag

Så skete det endeligt. I dag udløb fortrydelsesretten på salget af vores hus og vi kan nu offentliggøre at huset er helt solgt.

Det er en afslutning på en dejlig 5 årig periode af mit liv, hvor jeg har nydt at disse mursten har været rammerne omkring vores hjem. Selvom vi har ventet længe på et salg er det ikke helt uden vemod og stik i hjertet. Vi har oplevet så mange ting i dette hjem og det givet os trygge rammer igennem alle årene. Haven er noget helt specielt for os begge, men nok mest for mig. Min første rigtige have, hvor jeg har kunne føre mine vilde ideer og projekter ud i livet. Nogle er lykkes med stor succes, og andre har lært mig, hvordan jeg ikke skal gøre. Uanset hvad, så tager jeg stor have-visdom med mig herfra.
Visdom som er guld værd.

Nu går en ny jagt ind. Jagten på den perfekte bolig for os. Vi ved hvad vi drømmer om, og venter gerne til det helt rigtige dukker op. Uanset hvad, så glæder vi os til igen at kunne ligge denne smukke sten ved hoveddøren og sige " Velkommen i vores hjem".

En eftermiddag i haven

Ja, sådan ser man ud, når man har tilbragt hele eftermiddagen i haven!
Vinteren er en meget inaktiv periode i vores hjem og udover skarp hundetræning og lange gå ture, sker der ikke en dyt. Så når man lige pludselig skal med i haven flere timer af gangen, ja så kan man blive frygtelig træt.

Solen har skinnet fra en skyfri himmel i dag og det har været utrolig lange 8 timer på arbejde. Har slet ikke kunne vente med at få fri, så jeg kunne komme hjem og ud i haven. Siden dagens første solstråler har jeg været fast besluttet på, at i dag skulle havemøblerne frem fra de mørke gemmer.

Og nu ville det jo være skønt, hvis man kunne vise lækkere billeder fra haven med masser af øjnguf. Men sådan er virkeligheden ikke. Overalt flyder det med havepynt, krukker og andre skønheder, som tilsidst  vil ende med at sætte prikken over i'et på den have vi elsker så højt.

Det eneste mere eller mindre færdige arbejde, jeg fik lavet i dag, var denne smukke forårs krans af hængebirk. Mon ikke naboerne griner af mig, når der har været stærk blæst? Det vides ikke, men synet de ofte ser, er et stk nabo (mig) komme gående hen af fortorvet efterfulgt af to løse hunde, som mere eller mindre falder i lange grene af hængebirk!
Sandheden er at et kæmpe træ, ikke langt fra hvor vi bor, altid smider de smukkeste grene på vejen efter blæsevejr og de grene ende så i min have efter en gåtur med hundene.

Smukt er det blevet, men endnu ikke færdigt på bænken. Nu glæder jeg mig blot til min fridag på tirsdag. Vejrudsigten lover dejligt vejr og en hel dag i haven burde hjælpe rodet godt på vej.

Rigtig god weekend.

Et snert af forår

Udenfor er temperaturene steget og i weekenden føltes det næsten som om det var rigtig forår.
Et par timer i haven skulle jeg i hvert fald, men hurtig blev et par til flere og lige pludselig var dagen gået.

Og sikke en have dag jeg havde. Det var en fest uden lige. Flere af krukkerne kom ud i solen fra deres vinteropbevaring, og selvom det ikke er sikkert at vinteren er forbi endnu, så gør det ikke noget. Skulle de melde hård frost bruger jeg gerne endnu en dag på at flytte dem tilbage igen.

Der blev hygget og nusset i krogene. Selvom jeg fik lavet rigtig meget, har jeg ingen billeder at vise fra mit arbejde. For der er simpelthen ikke noget at vise! Kan ikke rigtig sige, hvad jeg brugte alle de mange timer på, men kan fortælle at jeg om aftenen kom indenfor med ro i sjælen og kroppen ladet op med den bedste have-energi.

Indenfor i vindueskarmen blomstre den skønneste Brændende kærlighed i sart rosa. Jeg er så vild med den og glædes hver gang mit blik bliver fanget af dens skønhed.
Men ikke alt i vindueskarmen er skønhed?

De fantastiske chilier jeg plantede for halvanden uge siden tog ikke længe om at spire. Og der stod de så, alene og forladt på gulvvarmen under håndvasken på badeværelset. De blev glemt og måtte strække sig efter lyset.
Note til mig selv: Næste år, skal hver sort have sit eget drivhus!
Men hvad gør jeg nu med de ranglede små planter? Kan jeg lade dem gro og blot så dem dybere, når de skal pottes om? Åh, i skønne chili folk - har virkelig brug for et godt råd.