Når det snart er tid.

Ved mit første besøg i Tante Grøns have  i 2014 forelskede jeg mig op over begge øre.
Alle som har besøgt haven kan umuligt blive overrasket over at det kan ske, og jeg tror bestemt at det sker for rigtig mange.
Inden jeg besøgte haven kendte jeg ikke til syrenprinsen. Jeg havde ikke hørt om ham eller hans store kærlighed for syrener. En kærlighed vi i den grad deler. Derfor blev besøget også eventyrlig rejse ind i de mange forskellige variationer af træet.

Min uovertruffen begejstring ville ingen ende tage, da jeg så "beauty af moscow" i fuld flor, og jeg var ikke det mindste i tvivl om, at denne måtte jeg eje.
Sidste år lukkede en planteskole nær mig, for at blive lavet om til Plantorama. Der var 50% på alt og der stod jeg så foran alle syrenerne. Beauty af moscow smilede i den grad til mig og selvom jeg ingen anelse havde om, hvornår jeg ville få en ny have at plante den i, ja så måtte den selvfølgelig med hjem.

Lige nu står den stadigvæk i plastikpotten på terrassen og venter. Venter på en ny have at bo i, en ny have hvor den kan vokse og sprede skønhed og glæde.
Heldigvis for mig venter den ikke på haven for at ville springe ud. Så en smule mere varme og det skønne træ vil fortrylle mig med overdådighed i mange, mange dage.
Ihh, hvor jeg altså glæder mig.