Sandheden er, at jeg er i haven hele dagen, og når jeg endelig kan lokkes indendøre, så er jeg så udmattet og træt at jeg falder om på sofaen. Så man kan ikke andet end at sige, at jeg nyder hvert et sekund af mine ferie dage.
I går blev vi færdige med et hængeparti fra 2013.
Ude ved vejen havde vi et stort bed, som ikke tjente noget formål. Der var kun aftensol, og regnen havde meget svært ved at nå størstedelen af bedet. Ergo måtte bedet sløjfes, så det kunne blive lidt hyggeligere at ankomme til matrikelen. Desværre fik jeg aldrig taget et billede inden vi gik i gang med at fjerne bedet, så første billede er fra 2013, hvor vi løb tør for fliser.
Bedet gik helt ud til fortovskanten, og op til den mørke streg på væggen. 2013 sluttede med at vi fik pudset væggen op, og lagt de fliser, som allerede er i jorden på billedet. Fliserne stammer fra et andet sted i haven, hvilket betød at vi lige pludselig manglede 4 rækker, da vinteren kom.
Vinteren blev brugt på at søge efter brugte sten på nettet, men vi havde bare ingen held med os. Så da foråret meldte sin ankomst besluttede vi at købe de sidste 100 vi manglede, som nye. Så måtte vi leve med forskellen.
Heldigvis kunne vi købe 2. sortering på Hedensted Betonfabrik, og de havde lagt ude i alt slags vejr i meget lang tid. Forskellen blev derfor ikke så stor som ventet - heldet smilede til os igen.
Nu skulle der "bare" pyntes lidt op på den nye belægning. Men alt imens jeg puslede lidt rundt, begyndte det at dryppe lidt.....det vil sige, at det faktisk endte i hagl!
Heldigvis var det ikke meget, så jeg kunne hurtig komme videre.
Det er ikke meget, som endte med at komme ud til vejen at stå, men lidt har også ret til at starte med.
Planen er at vi til venstre skal have vores pakke-post-kasse hængt op. Ellers skal der pyntes op med krukker med forårsblomster, som lige nu vokser sig store i drivhuset. I den store tønde kommer der hosta, og forårsløg, og den skal stå der fast.
Min tanke er at få fat i en gammel cykel, male den og stille den frem til pynt. Det skaber lidt højde på den store grå væg.
Er der nogen der har andre gode ideer?
....og det er da lige sådan gode ferie dage skal bruges Heike ;0)
SvarSletDejligt at man ind imellem har lov at være heldig så fliserne næsten kom til at passe som fod i hose ;0) Det skal nok blive godt med dine tanker om et stilleben........et espalier op ad væggen med en clematis montana eller viticella ville lige sætte den romantiske prik over et ;0)
Fortsat god week-end
Dorthe
Hej Dorthe.
SletSyntes også selv at det er helt fantastisk at have så meget tid til haven lige nu. Får lavet rigtig meget.
Vil rigtig gerne have romantik i mit stilleben, men har forbud mod at sætte espalier op af huset. Vi skal male det hele næste år...men måske efter endt maling!!
Hilsen Heike
Hej Heike.
SvarSletJeg så dit indlæg på mobilen igår, men da den er virkelig dum af kommenterer fra, så blev det altså først i dag jeg fik fat i pc´en.
Hvor er det bare dejligt med ferie... og hvor er det godt for dig. Jeg ved lige hvor skønt det er - og hvor meget man kan få nået. Det er kvalitetstid :-)
Det er også bare super heldigt med stenene - men den som venter, venter jo på noget godt. Det ser rigtig godt ud - og sikke skønt at få afsluttet et projekt.
Det er en god ide med en gammel cykel.... jeg kan lige se det for mig. Du kunne også bruge nogle flere store kar, potter eller zinkspande. Noget som kan give noget højde. Det kunne være flot med et trækar mere, måske højere. Det er også en mulighed at bruge et espalier, for at få noget højde. Her kunne ud plante en slyngplante i - måske en klematis. Selv er jeg jo vild med stedsegrønne planter - buxbom. Dem er jeg vilde med i "opstillinger"... de giver en ro og nogle faste elementer.
Ja du kender mig jo.. jeg har noget med opstillinger :-) Og din nye "plads" ved huset..... jeg syntes jo den vil være perfekt til sådan et "arrangement".
Knus og fortsat skøn ferie
Susan