Perlehyacinter

Jeg glemmer alt for hurtigt, hvor hårdt det er for mig at sidde på skolebænken. Mine 10 ugers praktik på sygehuset er forbi, sammen med de 14 dages ferie som fulgte. Nu sidder jeg igen bænket foran tavlen, og hjemme venter for det meste flere timers lektier.

Selvfølgelig og desværre går det udover min have tid. Vejret er så skønt og indbyder til at nusse rundt i det grønne, ordne små projekter og bare slappe af i solen.

Men sådan skal det ikke være. Nu er tiden skåret ned til ganske få havetimer om dagen. Det gør mig helt forvirret og det er endt med at jeg har startet  10.000 projekter og ting op, som jeg ikke får gjort færdig. Haven ligner en slagmark og i dag har jeg besluttet, at tage en ting af gangen og gøre den færdig, før jeg går videre til den næste.

I dag blev det perlehyacinternes tur til at komme på plads. Havde en stor balje fyldt med de dejligste blå perler, som bare ventede på at finde sig til rette på et blivende sted. Bedet blev jeg færdig med i dag, og alle løgene blev derfor flyttet. Ikke overraskende syntes blomsterne ikke at de efter flytningen ville vejre stolt i vinden, og derfor lagde de sig alle fladt ned på jorden. 

Alle blomsterstængler blev klippet af og samlet til to store buketter, som nu pryder stue og køkken. Ovenfor er det stuebuketten som folder alt sin pragt ud. Fadet er et loppefund, som jeg for nyelig har har indkøbt og som jeg er yderst glad for.

Det bedste ved sådan en skøn buket må helt klart være duften. Så selvom jeg nu sidder og læser lektier det meste af tiden, så kan jeg blive mindet om haveglæderne, ved ganske enkelt at trække vejret igennem næsen. Sikke en luksus.