fredag den 15. december 2017

15. december - På tur til Fru Pedersens Julehave

Enden på en lang historie var, at Bedstefar skyldte Flemming en gang kartofler - ikke en middag, kun en gang kartofler. Først i december kørte min mand og jeg derfor til Holstebro for at indkassere gælden.


Tanken bag var at Bedstemor og jeg skulle besøge Fru Pedersens have efter middagsmaden. Denne gang for at gå på opdagelse i den flotte juleudsmykning. Overraskelsen var dog stor, da både Bedstefar og Flemming også ville med på vores juletur.


Det fine gåse par var de første der bød os velkommen i haven, hvis man da kan kalde det en velkomst. Gåse far var ikke speciel høflig og man fik hurtig følelsen af, ikke at skulle komme alt for tæt på.
Heldigvis kom Fru Pedersen ud og hilste. Se det kan man kalde en varm velkomst. Som altid med et smil på læben og tid til en sludder. Kære Anette tak for din gæstfrihed, det er altid en fornøjelse at kigge forbi.


Inde i haven var der utrolig meget at kigge på og mange gode ideer, man hurtig kunne efterligne derhjemme. Og selvom det var var en ualmindelig kold dag, var der desværre ingen sne til kælkene, som stod klar ved Bed & Breakfast vognen.


Inde i alle de små huse i haven var der rigtig pyntet op til jul. Tænker at det må være noget så hyggeligt, at sidde her i varmen og kigge ud på et sneklædt landskab. Men på dette tidspunkt var der endnu ikke udsigt til sne og hvide vidder.




Bedstemor og jeg kan bruge meget tid på, at kigge os omkring og vi skal helt klart ud i alle kroge og hjørne. Bedstefar og Flemming derimod var hurtig færdige og med den bidene kulde, trak de sig tilbage til den lune opholdsstue, hvor kaffen og brændeovnen ventede.
Heldigvis nåede jeg lige akkurat at vise Flemming de to engle, som jeg ønsker mig rigtig meget i gave til jul.



Med vores mænd inde i varmen forsatte Bedstemor og jeg ud i den store park have. Så sent på efteråret er der ikke mange vækster at nyde, men alligevel var det en hyggelig tur ud og hjem.



Overrasket blev jeg, da vi fandt nogle af de smukke skulpturer, som jeg har læst om på Anettes blog. I mine forestillinger var de ikke mere end højest 50 cm høje, men sagen var helt en anden. Som I kan se på billedet, har denne smukke fe en pæn størrelse i forhold til vandspejlet. Hun ser fantastisk ud og pryder øjet.


Vores besøg i haven var først i åbningstiden, så desværre fik vi ikke alle de smukke julelys med. Til gengæld stod solen flot på himmelen og det dejligste lys væltede ned i haven.


I morgen forsætter turen rundt i Fru Pedersen. Bedstemor og jeg går i havestuen og efterligner billedet fra vores sidste tur. Skal du med på rundtur igen?

torsdag den 14. december 2017

14. december - At have en gammel hund

Billedet nedenfor er noget helt ekstraordinært. Ikke fordi solen på smukkeste vis er på vej op på himmelen, alt imens den lyser i de flotteste farver ud over Vejle Fjord.Efter hun er blevet gammel
Nej, billedet er noget ganske særligt, fordi vores gamle, døve border collie løber fri på stranden. Det kan det tælles på en hånd, hvor tit det sker, da hun lever i sin egen osteklokke og hurtig kommer alt for langt væk.


Men på denne vidunderlige og kolde morgen i december, var der en helt speciel kontakt. Det var en af de dage, hvor hun huskede at holde øje med hvor jeg befandt mig og det var en af de dage hvor båndet mellem os var ekstra stærkt.
De sidste to år, er det gået hurtig ned af bakke med vores gamle milde hund. Alderdommen presser på og for os gælder det om, at nyde hver minut vi har hende. Derfor er en morgen, som denne, hvor hun ikke er i snor på hele gåturen, noget som fylder mit hjerte med glæde. Glæde, fordi min hund er ovenud lykkelig.


Juletiden har det med at vække taknemeligheden ekstra meget i mig. Jeg så taknemmelig for, at denne skønne skabning kom ind i vores liv for 5 år siden. Selvom hendes alderdom udfordre vores hverdag, så vil jeg ikke undvære hende et eneste sekund. Nu er spørgsmålen blot, hvad hun kunne tænke sig i julegave!

Julen er trods alt hjertens fest.

onsdag den 13. december 2017

13. december - Den skønneste dag i lang tid!


Jamen sødeste havetosse Heike - nu rabler det da for dig. Udenfor er det trist og gråt. Det regner og alt den smukke sne er snart forsvundet. Og så påstår du, at det er den skønneste dag i lang tid?


Ja, i dag er jeg så lykkelig og glad. I dag skinner solen på mig og energien strømmer ud i min krop i ren og skær begejstring. I dag er dagen, hvor jeg har trykket på knappen og meldt mig rask.
En raskmelding - er det ikke bare fantastisk?


Efter 9 måneders sygemelding, med en krop som var spændt, låst og gjorde ondt, er dagen nu endelig kommet. For fire uger siden, startede jeg hos en ny behandler. Jeg havde så ondt i balden, at jeg næsten ikke kunne holde det ud. En bestemt behandler blev ved med at poppe op i min underbevidsthed, så jeg bookede en tid hos Søren Manscher - Klinik for Manuel behandling.
Søren har aldrig behandlet selve balden, men har til gengæld låst hele min nedre ryg op. Efter blot fire behandlinger kan jeg nu bevæge hele kroppen frit. Presset på min prolaps er forsvundet og balden er stoppet med at lave ballade. Jeg føler mig som født på ny - sikke en glæde og lettelse.


Billederne er af mit gamle julepynt. Noget af det jeg sætter allermest pris på og elsker aller højest. Selvom det er gråt udenfor i dag, så er alting bare en lille smule smukkere end det plejer.
Rigtig dejlig onsdag til jer alle.

tirsdag den 12. december 2017

12. december - Og vinderen blev....

Vi er nu halvvejs igennem julemåneden og lige om lidt er det juleaften. Derfor er det tid til at finde en vinder af min Give Away.
Tak til alle som deltog og tak for de skønne ideer til at bruge de flotte kobberstager.

Vinderen er: Jette Varto Rask Kristensen



Stort tillykke til Jette. Håber du bliver glad for stagerne.

mandag den 11. december 2017

11. december - Sidste touch på havestuen


I sidste uge fik jeg lagt sidste hånd på udestuen. Der manglede lidt oprydning og selvfølgelig den sidste pyntning.
De små krukker er flyttet indenfor, så de ikke bliver for hårdt ramt af frosten. Nu pryder de glashuset, og specielt når solen står på, er de vidunderlige smukke.


I havestuen står ferskentræet jeg har fået af Villy Juknelis. Krukken har fået mos og de smukkeste lærkegrene. Imens jeg stod og arrangerede, kom jeg på en fantastisk ide.


Det smukkeste julepynt købt hos keramiker Helle Nørby, havde endnu ikke fundet sin plads og plads havde ferskentræet masser af. Op kom de dejligste keramik figurer og pludselig blev træet meget mere festlig.






Pelargonierne har nydt sommeren i glashuset. Men nu begynder temperaturen at falde og de står en smule udsat. De er pakket tæt sammen i en flamingo kasse og sat ind mellem seng og murværk. Når det bliver rigtig koldt får de fiberdug på, og så ser vi om de overlever. Hvis ikke, har jeg heldigvis moderplanterne opbevaret indenfor.


Selvom vi ikke opholder os i udestuen mere, så er det en fryd, at kunne nyde alt det smukke fra de store vinduer. Sådan et glashus er virkelig uundværlig og jeg glæder mig til rigtig, til at kunne nyde den, når sæsonen starter igen.



*Piiist - sidste chance for at deltage i min Give Away. Vinderen findes i morgen - klik HER.

søndag den 10. december 2017

10. december - Mere sne


At vågne op på denne 2. søndag i advent var en ubeskrivelig fornøjelse.
Alt var dækket af den smukkeste hvide sne og haven lyste op med en overdådig skønhed. Allerede i går aftes lå et ganske tyndt lag, men jeg havde ikke turde håbe på at vågne op til en helt hvid have.



Åh, hvor jeg glædede mig til at komme ned i skoven og gå tur med hundene i det hvide landskab. Men knap 4 km var åbenbart meget langt, for i skoven var der ikke hvidt som håbet. Men pyt, luften var frisk og sammen med hundene og min mand, gik vi en god lang tur. Lang nok til røde kinder og kolde øre.



Hjemme i haven oplevede de sidste to killinger sne for første gang. Sikke en fest de havde, det var meget underholdende at være tilskuer til. Men billeder, det var umuligt at tage, for de små banditter var hurtige som lynet. Killingerne søger efter nye og dejlige hjem, hvis du vil åbne dit op for dem, må du endelig læse HER.


Dagen i dag har været lidt specielt. Jeg har haft voldsomme rygsmerter og derfor lagt på sofaen det meste af tiden. Her har jeg fri udsyn til haven. Først lidt støvregn, så lidt sne. Og med temperature lige over frysepunktet smelter skønheden langsom bort, og pludseligt vivler de største snefnug ned fra himmelen. Det har været som om vejrguderne ikke helt kan bestemme sig.


Det meste sne er smeltet bort nu, men jeg krydser fingre for, at vi i morgen igen vågner op til den smukkeste hvide landskab.

*Pissst - Har du husket at deltage i min Give Away? Du kan nå det endnu, tryk blot HER.

lørdag den 9. december 2017

9. december - Den første sne.


Tænk sig, jeg havde slet ikke opdaget det? Den første sne er faldet i haven uden min viden.
Sikke et held, at vi hver aften skal op og natte killinger i stalden, for sikke overrasket jeg blev.


Et ganske fin lag sne har lagt sig på jorden i haven. Lige akkurat nok til, at knase under fødderne, når man går i det. Iiih, sikke en glæde det var at komme ud.


Det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker sne og frost. Så selvom det blev sent måtte jeg lige løbe lidt rundt ude i sneen. Godt vi bor ude på landet, hvor der ingen gadelygter er, for ellers er jeg sikker på, at vores nye naboer må have tænkt deres, hvis de så mig lege rundt ude i den sprøde sne.


Har du også været ude og nyde sneen, nu til aften?

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have