Påsketid er havetid

Hvor har jeg set frem til påsken i år, kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig sådan til denne højtid.
Glæden handler nok i og for sig mere om dage med frihed, til at gøre lige som man har lyst til, og ikke selve højtiden i sig selv. For hvad er det jeg har mest lyst til? Det er selvfølgelig en tur i haven.

De fleste har nok opdaget, at vi i det sidste lange stykke tid, har haft rigtig travlt med at gøre vores hus klar til salg. Nu er målet nået, og vi skal nu blot (!!!) væbne os med tålmodighed indtil den rigtige køber træder ind af døren.

Hussalg efterlader mig havemæssigt i en mærkelig situation. Jeg skal ikke planlægge, flytte og finde nye projekter. Faktisk skal jeg blot vedligeholde, og det kan være en svær opgave, når nu man så gerne også vil udvikle.
Derfor tænker jeg fremad. I påsken har jeg, som jeg plejer, gjort klar og sået frø. Forskelen ligger i hvad der er sået. I år er der fokus på 2-årig blomster - alle de skønne vækster, som jeg først kan få glæde af næste år, når jeg forhåbentlig er i min nye have.

Digitalis i alle afskygninger er blevet sået, og dem har jeg haft succes med før, så det glæder jeg mig til.
Noget nyt er, at jeg har kastet mig over stokroser. Har ikke haft dem i haven før, men syntes de er så fortryllende. Så nu skal der laves et kæmpe lager, som skal med ud på vores drømmegård. Stokroser hører jo til et liv på landet, så dem kan man ikke få nok af.

Hvis i har forslag til andre gode 2-årig, så tager jeg imod med kyshånd.

Rigtig god sidste påskedag.

Potteskurets forvandling

Vinteren har sat sit præg på potteskuret. Lige pludselig var det fyldt til randen med alt muligt og umuligt. Som i kan se på billedet syner det ikke af meget, men på dette tidspunkt er begge grill allerede fjernet, sammen med lidt have møbler.

Et par timers arbejde og mit elskede hygge sted ligner igen sig selv.
Her nyder jeg at potte blomster i krukker eller frø i potter. Nogengange sidder jeg også blot og smiler for mig selv, med en stor følelses af glæde og tilfredshed indeni - det perfekte sted at nyde livet.

Forunderlige weekend

Sidste weekend i kapløb med tiden.
Alle store projekter var selvfølgelige færdige, så nu manglede vi kun at rydde op, pynte og smukkesere. Rydde op og gøre rent er en nødvendighed, men ikke det jeg syntes er det sjoveste i verden. Pynte og smukkesere er til gengæld lige noget for mig, så det har jeg rigtig gået og glædet mig til.

Både lørdag og søndag har været meget overraskede at vågne op til. Hver gang jeg har trukket gardinet op, er et flot hvidt landskab dukket op. Tågen og nattefrosten havde sammen smukkeseret haven ud over alle grænser.
Formiddagene blev derfor brugt indenfor på rengøring og på at give boligen lidt ekstra lækkert for øjet.

Eftermiddagene blev brugt i haven i den bagende sol. Utrolig som vejret kan skifte på ganske få timer.
Selvom det har været en lidt spøjs opgave at pynte haven med krukker, som endnu ikke er begyndt at blomstre, så har det også været ganske givende. Havearbejde uanset hvad, er utrolig energifuldt og som balsam for sjælen. Man kan ikke andet end at blive glad helt ind i hjertet.

         

Der var ikke tid til mange pauser og hygge i drivhuset, men det betød ikke noget. Så længe man har fingerne i jorden, kan man forsætte i uendelighed.

Krukkerne er fyldte med stauder, som endnu ikke rører på sig, og derfor måtte jeg en tur i havecenteret for at indkøbe forstærkning. Påskeliljer, hornviol, stedmorblomst og mange flere energispredere kom med hjem og fordelt i haven.

Søndag aften kunne vi gå i seng med et bredt smil på læben. Alt stod klar og lækker.

I dag tirsdag smilede solen igen til os, flaget blev hejst og fotografen kom på besøg.

Haven fik prikken over i'et med puder, tæpper og alle de dejlige ting, som hører sommeren til.

Mit smukke vaskekar i jern blev pyntet med roser. Godt nok var de ikke fra haven, men sommerstemningen var tilbage for en stund.

Nu glæder vi os til at se den endelige salgsopstilling i næste uge - frugten af vores arbejde.

Og indtil den rigtige køber træder ind af døren, vil vi nyde vores sidste tid i dette smukke hus, som har været vores fælles hjem de sidste 5 år.

Startskuddet er gået

I weekenden blev sidste punkt på "Sæt huset til salg" listen streget.

Vores havelåge var ved at være gammel og slidt, meget slidt endda.
At det første kommende køber ville se, når de kom til en fremvisning af vores hus, vil være denne trætte havelåge, gav mig lidt ondt i maven. Tænk hvis det første du så ved et nyt hus, var arbejde - ville det ikke give et trist indtryk?

Nyt træ blev indkøbt og skåret til af min søde mand. Derefter startede et langvarigt maler arbejde. To gange på alle sider + tørretid. Det blev til 14 dages konstant malen, da vi kun har to bukke at ligge brædder op på.

En time før den første egndommægler kørte ind i indkørselen, blev den nye låge sat op - og sikke flot den er blevet. Nu kan vi rigtig byde kommende købere velkommen med det rette indtryk af vores lækre bolig. Dog mangler vi varme, så haven også viser sig fra sin flotteste side.

Hus salget er nu sat i gang, og vi har ikke andet tilbage end at vente på, at den rigtige køber kigger forbi.

Der er liv

Man skulle ikke tro det, men der er stadigvæk liv i Haven med Hunden.
Vi knokler på højtryk og har gjort det den sidste måned, men snart er det hårde arbejde forbi og ventetide kan begynde.
Marts bliver den skelsættende måned, hvor ejendomsmægleren skal ud og hussalget skal skydes igang.

 
Der er ganske få opgaver tilbage på vores "To do" liste og det er til at se en ende på galskaben.
Vaske resten af stakittet og ligge flagstangen ned for rengøring, er nogle af de få restende ting. Det er til at overskue og med det skønne vejr vi har for tiden, kan det alligevel være svært at holde sig indendøre. Ud og nyde solen, er hvad vi vil gøre.

Det er ved at være tid

En hel uges ferie, men hvor blev den af?
I sidste uge skulle jeg bare nyde livet og haven. Årets havesæson skulle planlægges og jeg skulle begraves dybt i alskens havebøger - åh, hvor jeg glædede mig.

Men sådan skulle det ikke være. Haveferie blev afløst af arbejdsferie, efter eget ønske.
Min søde mand og jeg har sat en deadline. En deadline for hvornår vi sætter vores skønne villa til salg. Samme dag, som vi satte dato på, lavede vi en to-do liste. En liste med alle de ting vi skal nå inden mægleren kommer på besøg. Listen er ikke lang, men nogen af punkterne tager tid.

Et af punkterne på listen var, at male hele huset indvendig.
40 liter maling blev indkøbt og efter en uge (min ferie) kunne vi allerede sætte flueben ved første og største punkt. Sikke en lettelse det er og huset ser nu endnu mere lækkert og indbydende ud.

Ganske få punkter omhandler haven.
Jeg har allerede i efteråret, sådan helt ekstraordinært, klippet alle stauder ned. Det plejer jeg ellers at vente med, men jeg ville være sikker på at det blev gjort, så haven kan vise sig fra sin bedste side - selv i det regnfulde forår.
En ting, som jeg dog skal nå inden salg, må være at rengøre det fine hvide stakit, som omkranser rosenbedet og skaber et rum på terrassen.

Det er ikke svært at se, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke just en opgave, som jeg hygger mig med, men resultatet elsker jeg.

Alt imens vi arbejder på højtryk indenfor, begynder foråret at komme tættere på. Vejret er ikke værd at skrive om, men enkelte dage skinner solen igennem skyerne og med den et lille strejf af hvad venter os.

Haven er begyndt at rører på sig, og jeg skal ikke længere lede for at finde de steder, hvor jorden skubbes til side og små forårsbebuder kigger op.
Sukker efter at sæsonen går igang. Kan næsten ikke vente til det hele eksplodere i et væld af farver og dufte. Til skønheden kæler for øjet og til at ligge under det blomstrende syrentræ på tæppet med dem jeg holder allermest af.
Sol og sommer skynd jer at kom.

Overstået og bestået

Slut med at læse til eksamen. Opoider, epithel, dyspnø og mange andre fagtermer gemmes nu væk den næste uges tid og byttes ud med frøkataloger og havebøger.
En hel uge i havens tegn inden jeg igen skal i praktik og udøve mit virke. Ih, hvor jeg glæder mig.

Midt i min læseferie fik jeg nok! Kunne simpelhen ikke klare at sidde med næsen i bøgerne dagen lang, så jeg lokkede manden med på en lille loppetur.
Elsker at gå på loppemarked og snuse rundt efter noget helt specielt og unikt, som jeg måske kan bruge i mit hjem eller i min have.
Denne gang var jeg mere end heldig - foran mig på en stand, lå denne skønne bog og tiggede om at komme med hjem. Og hvem kan sige nej til en havebog, som er udsolgt fra forlaget.