Når man er en lille brik i det store univers!

Tik tak tiden går og lige pludselig er det en måned siden jeg proklamerede, at jeg var tilbage på bloggen for at blive. Men nogen gange går livet ikke helt som vi havde forestillet os og vi bliver tvunget til at stoppe op og lytte.

Livet så i den grad ud til at flaske sig for os, da vi startede på det nye år 2017.
Jeg gennemførte min uddannelse som sygeplejerske og havde et barselsvikariat, som ventede på mig. Et drømmejob, som jeg længe havde hungret efter blev til virkelighed. Kort tid efter blev vores hus solgt og vi stod nu foran et eventyr med at skulle finde vores drømmebolig for livet. At se på hus var en process, som vi virkelig havde glædet os til.
Så umiddelbart var alt i den skønneste orden.

Første gang jeg stoppede op og tænkte - "Det var godt nok mærkeligt" var i haven. Min glæde var forsvundet! Ikke at havesyslerne var blevet til en pligt, men det var lige som om boblerne i maven ikke indfandt sig i løbet af forårets kommen. Mange siger til mig, at jeg bare skal lade stå til, nu hvor huset er solgt, men sådan et menneske er jeg ikke. Så haven bliver holdt, så den er flot og ikke andet. Den er luget i bund og vedligeholdt. Kun krukkerne, som skal følge os videre, får ekstra kærlighed.

Mine tre Beverly roser i tønder 

Drømmeboligen blev hurtig en realitet kun få uger efter vores salg. En lækker firlænget gård ventede på at blive vores og det var en fantastisk følelse at underskrive papirene. Nu manglede vi kun en gennemgang af bygningerne og så kunne de 6 dages fortrydelsesret ikke gå hurtig nok.
Men gennemgangen blev ikke som forventet og vi blev rådet til at afbryde handlen. Alle ydervægge viste tegn på at indeholde fugt, og vores byggesagkyndig vurderede, at gården kunne blive et økonomisk helved. Et uendelig projekt med at rette op på gårdens problematikker kunne forvandle vores drømme til mareridt.
Vi afbrød handlen og har siden ikke kunne finde en bolig efter vores smag. Det er som om hele området er ryddet for noget som kunne ligne vores drøm. Så nu står vi i et dilemma - den 1. juli skal vi flytte, men vi ved ikke hvorhen?

Og som det aller sidste, ja så har jeg just fået konstateret en prolaps i brystryggen.
Mine rygsmerter, som har plaget mig siden december har nu fået navn og en diagnose jeg ikke kan overhøre. Jeg har daglige smerter og derfor svært ved at koncentrere mig, og fokusere på mit arbejde. Det var en sorgens dag, da jeg fik beskeden af min læge og i et forsøg på at samle mine tanker, kunne man se mig ude i haven i den silende regn. Sommerfuglebuskene blev klippet ned, men lige lidt hjalp det. Energien og roen i kroppen indfandt sig ikke. Depoterne er helt tomme.

Den hvide sommerfuglebusk måtte klippes i bund

Nye buske er klar til at sætte rødder og flytte med i det uvisse

Universet har en pudsig måde at få sin vilje på! Måske jeg skulle være stoppet op og have lyttet til mig selv og min krop noget før, i stedet for blot at storme derudaf. Jeg er i stedet for nu helt flad og udkørt. Der ligger selvfølgelig mange flere uheldigheder bag end jeg kan remse op her, men nu er den store håndbremse trukket og jeg er lydhør.
Foran mig ligger en lang genoptræning af ryggen. Et arbejde med at finde tilbage til mig selv og mine glæder.
Hvad er det virkelig jeg længes efter og drømmer om?
Hvilken bolig vil starte sommerfuglene i maven på os begge, og i hvilken have vender min begejstring tilbage?
Og vigtigst af alt, så skal genfinde min livs energi  og mit gode humør.

Peanut, min humørspreder

Så denne gang lover jeg ikke, at være tilbage på bloggen for fuld power. Men jeg lover at læse med hos jer andre, for jeg ved at det gør mig glad. Og skulle overskuddet være der, vil jeg ligge en kommentar i det omfang jeg kan. Jeg vil bruge sommeren til at rejse ud i det danske land og besøge jeres skønne haver og lade mig tanke op af deres skønhed og den kærlighed i ligger i dem.
Glæder mig til at møde jer derude.

En fantastisk mandag

Så skete det endeligt. I dag udløb fortrydelsesretten på salget af vores hus og vi kan nu offentliggøre at huset er helt solgt.

Det er en afslutning på en dejlig 5 årig periode af mit liv, hvor jeg har nydt at disse mursten har været rammerne omkring vores hjem. Selvom vi har ventet længe på et salg er det ikke helt uden vemod og stik i hjertet. Vi har oplevet så mange ting i dette hjem og det givet os trygge rammer igennem alle årene. Haven er noget helt specielt for os begge, men nok mest for mig. Min første rigtige have, hvor jeg har kunne føre mine vilde ideer og projekter ud i livet. Nogle er lykkes med stor succes, og andre har lært mig, hvordan jeg ikke skal gøre. Uanset hvad, så tager jeg stor have-visdom med mig herfra.
Visdom som er guld værd.

Nu går en ny jagt ind. Jagten på den perfekte bolig for os. Vi ved hvad vi drømmer om, og venter gerne til det helt rigtige dukker op. Uanset hvad, så glæder vi os til igen at kunne ligge denne smukke sten ved hoveddøren og sige " Velkommen i vores hjem".

En eftermiddag i haven

Ja, sådan ser man ud, når man har tilbragt hele eftermiddagen i haven!
Vinteren er en meget inaktiv periode i vores hjem og udover skarp hundetræning og lange gå ture, sker der ikke en dyt. Så når man lige pludselig skal med i haven flere timer af gangen, ja så kan man blive frygtelig træt.

Solen har skinnet fra en skyfri himmel i dag og det har været utrolig lange 8 timer på arbejde. Har slet ikke kunne vente med at få fri, så jeg kunne komme hjem og ud i haven. Siden dagens første solstråler har jeg været fast besluttet på, at i dag skulle havemøblerne frem fra de mørke gemmer.

Og nu ville det jo være skønt, hvis man kunne vise lækkere billeder fra haven med masser af øjnguf. Men sådan er virkeligheden ikke. Overalt flyder det med havepynt, krukker og andre skønheder, som tilsidst  vil ende med at sætte prikken over i'et på den have vi elsker så højt.

Det eneste mere eller mindre færdige arbejde, jeg fik lavet i dag, var denne smukke forårs krans af hængebirk. Mon ikke naboerne griner af mig, når der har været stærk blæst? Det vides ikke, men synet de ofte ser, er et stk nabo (mig) komme gående hen af fortorvet efterfulgt af to løse hunde, som mere eller mindre falder i lange grene af hængebirk!
Sandheden er at et kæmpe træ, ikke langt fra hvor vi bor, altid smider de smukkeste grene på vejen efter blæsevejr og de grene ende så i min have efter en gåtur med hundene.

Smukt er det blevet, men endnu ikke færdigt på bænken. Nu glæder jeg mig blot til min fridag på tirsdag. Vejrudsigten lover dejligt vejr og en hel dag i haven burde hjælpe rodet godt på vej.

Rigtig god weekend.

Et snert af forår

Udenfor er temperaturene steget og i weekenden føltes det næsten som om det var rigtig forår.
Et par timer i haven skulle jeg i hvert fald, men hurtig blev et par til flere og lige pludselig var dagen gået.

Og sikke en have dag jeg havde. Det var en fest uden lige. Flere af krukkerne kom ud i solen fra deres vinteropbevaring, og selvom det ikke er sikkert at vinteren er forbi endnu, så gør det ikke noget. Skulle de melde hård frost bruger jeg gerne endnu en dag på at flytte dem tilbage igen.

Der blev hygget og nusset i krogene. Selvom jeg fik lavet rigtig meget, har jeg ingen billeder at vise fra mit arbejde. For der er simpelthen ikke noget at vise! Kan ikke rigtig sige, hvad jeg brugte alle de mange timer på, men kan fortælle at jeg om aftenen kom indenfor med ro i sjælen og kroppen ladet op med den bedste have-energi.

Indenfor i vindueskarmen blomstre den skønneste Brændende kærlighed i sart rosa. Jeg er så vild med den og glædes hver gang mit blik bliver fanget af dens skønhed.
Men ikke alt i vindueskarmen er skønhed?

De fantastiske chilier jeg plantede for halvanden uge siden tog ikke længe om at spire. Og der stod de så, alene og forladt på gulvvarmen under håndvasken på badeværelset. De blev glemt og måtte strække sig efter lyset.
Note til mig selv: Næste år, skal hver sort have sit eget drivhus!
Men hvad gør jeg nu med de ranglede små planter? Kan jeg lade dem gro og blot så dem dybere, når de skal pottes om? Åh, i skønne chili folk - har virkelig brug for et godt råd.

Den skønneste sne

Som nogen nok har opdaget, så har jeg en alt gennemgribende barnlig forkærlighed for sne. Jeg simpelhen elsker det hvide pudder, som drysser ned fra himmelen, uanset hvad.

Selvom jeg til dagligt, i forbindelse med mit arbejde, skal køre meget rundt på de sneglatte veje, så betyder det absolut ingenting. Jeg vil blot have endnu mere sne, tak.

 

I denne uge har det sneet uabrudt i to dage - tror i lige jeg har været glad? Det har faktisk sneet så meget, at det var umuligt, at holde fortorvet fri for sne, da der efter blot en halv time igen kunne skovles.

Desværre har det også tøet i løbet af dagen, så alt det hvide guld er ikke blevet liggende. Men da det endelig stoppede med døgn sneningen, så lå der ca. 15 fine cm.

En snemand blev det ikke til - indtil videre vel og mærket. Men jeg har opholdt mig meget ude i haven, blot for at nyde synet og lyset. 

De små hunde måtte til deres store overraskelse sande, at sne ikke er en hindring, når deres mor har besluttet sig for godbid søgning i haven! Nøj, hvor de nød at køre snuderne rundt i det hvide pulver.

Havde sådan set besluttet mig for at sidde i drivhuset og blot være lidt til, men sådan skulle det ikke gå. Døren var frosset til og ikke til at åbne. Så jeg måtte nøjes med at nyde de smukke isblomster på ruden udefra.

Elsker du også sne?

Når sneen falder ren og blid.....må det være chili tid!

Udenfor daler de smukkeste snefnug ned fra himmelen. Åh, hvor jeg dog elsker sne af hele mit hjerte. Det skaber en ubeskrivelig barnlig glæde i mig, som får sommerfuglene i maven til at baske afsted.

Min fridag var kærkommen og jeg fik i den grad nydt det skønne vintervejr.
Inde foran den varme brændeovn hygede jeg med en tur igennem haveblogland. Hvor er det skønt igen at have tid til at nyde jeres fortællinger, og nyde dem det gør jeg bestemt.

Til min store overraskelse opdagede jeg dog at jeg var voldsom bagud! Havde tidligere besluttet mig at holde godt øje med bloggene, her først på året, da jeg gerne vil tidlig i gang med at så chilier. Har dog ikke været helt sikker på, hvornår tiden var inde.
Og på denne snefyldte tirsdag i februar opdagede jeg, at nogle allerede havde sået chilier for en uge side. Så var der ikke andet for end at komme i gang.

Alt i mens mit jord tøede op i baggangen, gennemgik jeg årets beholdning af chilifrø. Sidste år fik jeg foræret lidt chilier af mine skønne naboer, som også har en stor forkærlighed for de stærke og farverige frugter. Syntes det er sjovest at dyrke de frø jeg har fået foræret, også selvom jeg ikke ved hvad sorten hedder. Historien bag er vigtigere for mig.

Det blev til fem forskellige sorter, som alle kommer fra venner og bekendte. Ja og så regner jeg med at købe mig til en enkel færdiglavet jalepeno plante, for dem kan vi ikke undvære.

Antal sorter passede lige præcis til en plante kasse. Den er nu pakket i plastik og stå i badeværelset under håndvasken. Her er dejlig lunt og her skal de små frø nok få en god start på livet.

Er der flere som er begyndt at forspire andre planter?

Sidste fest i denne omgang

I lørdags inviterede vi hele familien til brunch for at fejre min afslutning på uddannelsen. Det var en fantastisk dag i hyggeligt selskab med dem vi har aller mest kær.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og i den varme stue blev der snakket og grint rundt omkring det lange bord.

Endnu en gang blev jeg overdynget med de smukkeste blomster buketter. Så ubeskrivelig smukke, at jeg end ikke kan beskrive min glæde med ord.
Roserne ovenfor har den dejligste gammel rosa farve. Vidste slet ikke at jeg kunne blive så forgabt i en farve, men det er som om det bare ikke kan blive mere fortryllende end disse.

Jeg modtog også denne vidunderlige buket.
Har igennem årene modtaget mange smukke buketter, da de fleste ved at jeg er fuldstændig vild med blomster. Men denne buket er virkelig noget ganske særligt. Jeg er så forelsket uden overhovedet at kunne sætte ord på hvorfor, lige nøjagtig denne er så enestående. Er det klematis, som jeg aldrig har set i buketter før eller er det måden den er bundet på? Jeg ved det ikke, men den er så smuk, at sommerfuglene i maven flyver forvildet rundt, når jeg ser på den.

Sammen med buketten fik jeg Kähler vaser i tre størrelser. Må ærlig indrømme at jeg næsten automatisk himler med øjnene, når jeg hører navnet Kähler. Er bare ikke så god til masseproduktioner, som findes i størstedelen af de danske hjem. Er nok en smule sær på det område.
Hammershøi er en udgave fra Kähler, som jeg endnu ikke har set eller hørt om. Og til trods for min særhed på området, blev jeg med det samme forelsket da jeg åbnede kassen og tog vasen ud.

Sikke en farve og sikke en form. Troede ikke det ville ske, men jeg er nu den stole ejer af Kähler vaser.