Der må drømmes

Og drømme er hvad jeg gør, lige for tiden.
Mit drivhus står gabende tomt. Intet er endnu blevet sået, der er ikke engang kommet jord i potterne. Derfor længes jeg efter at komme i gang. Lige nu er vejret dog ikke til det, men håber på at drivhuse snart igen ser sådan her ud:

Det første frø katalog er allerede dumpet ind af brevsprækken. Det må være startskuddet. Nu er det tid til, at gøre drømme til virkelighed.

En hemmelighed i 2014

Da vi nåede efteråret 2014 var manden, som sagt færdig med alle mine projekter.
Jeg havde højt og helligt lovet, at nu var det slut og at der ikke ville komme flere.....meeeeen.....!

Syntes jo at jeg, på en eller anden måde, lidt manglede et potteskur! Altså et dejligt sted, hvor jeg kunne indrette mig og hygge i foråret, selvom regnen skulle komme dryppende. Et overdækket sted, hvor jeg kunne udfolde min kreativitet - et sted lige så smukt som Tante Grøns.

Men hvordan får man lige sin udkørte projektarbejder med på denne ide? Jo jo, man sælger ideen, som værende en "grill garage".
For hvilken mand, med respekt for sig selv, har ikke en grill garage? Og med det antal grill vi er ved at opbygge, så kan de ikke bare stå ude i regn og slud vinteren over.

Så sent på efteråret startede manden op på "Projekt Grillgarage"

Garagen skulle bygges i forlængelse af brændeskuret. Altså omme på bagsiden, hvor der tidligere var blevet lagt fliser, og hvor jeg opbevarer/gemmer alle mine haveting.
Alt mit rod blev fjernet, og så gik han ellers igang.

Elsker at min mand ikke er bange for at prøve noget nyt. Og selvom han aldrig selv før har bygget noget lignede, så gik han til opgaven med et kæmpe gå-på-mod.

Der blev hentet brædder hjem i lange baner, og der blev skruet til den helt stor guldmedalje. Inden jeg fik set mig om, stod skuret færdigt og vi var klar til at flytte ind.
Selv er jeg meget imponeret. Sådan bare lige at klaske et skur sammen, uden at vide hvordan. Har sagt det før, og siger det igen. Er virklig velsignet med en pragtfuld mand.

I skuret er der kommet to vinduer. Begge har jeg købt på loppemarked i sommers. Og selvom der kommer masser af lys igennem taget, så syntes jeg nu alligevel at det har sin charme med de to gamle vinduer.

Som det sidste finish, mangler vi dog lige en tagrende på tilbygningen. Alt vand skal selvfølgelig opsamles, intet går til spilde.

Så var det ellers bare at komme i gang med at flytte ind, som sagt. Alle tømte krukker blev rengjort og sat til opbevaring. Whisky tønden fik hjul på, og blev fyldt med jordsække. Så er de altid lette at flytte rundt på.

Nu er det kun tiden, som kan vise om det bliver lige så hyggeligt, som hos Tante Grøn. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste, sommeren over, for at realisere min drøm.

Og til dem som spørger sig selv: Hvad blev der af grill garagen? - ja, så er de selvfølgelig også kørt i sikkerhed.

En hyldest til min mand - 2014

Endnu et haveår er gået, og endnu en gang har jeg fået opfyldt mine vildeste havedrømme.
Disse drømme ville aldrig være blevet til virkelighed, havde det ikke været for min dejlige mand. Derfor vil jeg også gerne hylde ham, med et tilbageblik på årets projekter.

Året startede ud med at afslutte et ufærdigt projekt fra 2013. Vi havde nedlagt bedet foran huset, ud mod vejen. Og alt imens vi arbejde på projektet, løb vi desværre tør for fliser! Vi gav det vinteren over, og søgte med lys og lygte efter brugte sten, men ingen havde nogen de ville af med.
Så da foråret meldte sig, tog vi ud på betonfabrikken og købte hvad vi manglede. Heldigvis kunne vi få anden sortering, som havde stået ude længe, og derfor var forskellen ikke alt for stor mellem gammel og ny.

Efter at drivhuset blev tømt for nye vækster, blev der plads til at støbe, den længe ventede trappe. Projektet var ikke et af de største, men helt afgjort et af dem, som gjorde livet lidt lettere.

Årets største projekt blev helt klart, tilblivelsen af bedet rundt om tv-stuen.

Her blev manden i den grad, sat på en prøve. Jeg drømte og beskrev, og drømte og beskrev - og min mand, han udførte mirakler. Har stadigvæk svært ved at tro på, at mine vilde drømme for bedet, er blevet til virkelighed. At det kunne lade sige gøre, er for mig en gåde!

Så min kære dejlige mand

Tak for 2014

Tak for at du gør drømme til virkelighed

Tak fordi du aldrig giver op

og

Tak for at du er min for evigt

Men vi stopper ikke her! Næ nej, hen på efteråret blev en lille hemmelighed til virkelighed. Den vil jeg snart løfte sløret for.

Et sidste farvel

I dag begraver vi min kære faster Elisabeth.

På denne dag, hvor vi siger vores sidste farvel, vil jeg ære hendes minde med billeder fra hendes fantastiske have, taget påske 2014.

- "God, why do the best people die so soon?"

- "When you're in a garden, which flowers do you pick first?"

- "The most beautiful ones."

2014 i billeder

2014 var et storslået haveår her hos Haven med hunden.

Det var første år, hvor haven bar frugt af alle vores anstrengelser og omlægninger, siden vi flyttede ind i april 2012. Første sommer gik med at observere. Året efter var hårdt arbejde med masser af projekter. Og 2014 brugte vi til, at nyde alt den skønhed vi havde fremtryllet.
Det var også året hvor Hailey og jeg i den grad har rykket os med hensyn til at udøve agility - vi er blevet super gode. Selvom det har taget lang tid, er hun endelig faldet 100% til hos os. Hun har skiftet hjem for ofte, så vejen til at have tiltro til at dette er hendes sidste hjem, har været lang. Hendes tryghed kommer nu til udtryk ved, at hun nu finder på narrestreger lige som alle andre hunde - og vi elsker det.

For at hylde 2014 har jeg samlet de bedste billeder fra hver måned. Tro mig, det var svært at vælge, men det lykkes til sidst. Her kommer vores år.

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

Tænk sig, jeg og kun et billed af min egen have, den måned!

 September

Oktober

November

December

Årets første dag

På denne grå og blæsende første dag, vil hunden og jeg gerne ønske alle vores læsere her på bloggen

et fantastisk og glædelig nytår.

Må 2015 blive fyldt med jord under neglende, haveglæder og smukke drømme, der bliver til virkelighed.

Her i huset startede vi året med en lang gåtur i skoven - desværre uden kamera. I læ af en bakkekam og med åens rislende vand, slentrede vi afsted ned af skovstien hånd i hånd. Dejligt at kunne tilbringe denne første dag med dem man elsker allermest.
Foran venter os et helt år af blanke sider. Vi skriver ny historie hver dag, og nogen af dem vil jeg dele med jer her på bloggen.

Tak for året der er gået, og velkommen til 2015

En smuk dag

Søndag mistede jeg min elskede faster. 

Hun sov stille ind efter kort tids sygdom.

Jeg har tre fastre, som hver især har stor betydning for mig. 

Min far var en efternøgler, og jeg har i den grad nydt godt af hans ældre søskende. Mange af mine dejlige barndomsminder indeholder en faster, og masser af glæde.

Som voksen har jeg bibeholdt den tætte kontakt, også efter min fars død.

Det gjorde ondt indeni og derfor tog hunden og jeg i skoven, og fik luftet tankerne lidt.

Det var en smuk dag, at gå bort på og jeg trøster mig med, at min far står klar til at modtage hende.

Kære faster Elisabeth

Tak for alle de gode stunder, fyldt med glæde.