Hailey blomsterfinder

Min gamle hund Hailey er min helt store kærlighed. Selvom hun nu er døv og lever helt i sin egen verden, så er vi alligevel forbundet på et højere plan. Hun sørger altid for at ligge og sove i nærheden af, hvor jeg er. Hailey ved hvad jeg har brug for.

Den anden dag var ingen undtagelse. Jeg var i haven for at rydde op og fylde traileren. Med en døv hund, skal man altid huske, hvor hun har lagt sig, når man flytter arbejdsplads. Ellers kan det blive noget af en gemmeleg, at finde hende senere.
Og se engang, hvad jeg fandt, da jeg vækkede hende?

I bedet lige udenfor vores havestue er de flotteste to tuer af vintergækker. Og jeg som har fortalt jer alle, at vi ingen forårsløg har i den nye have.
Men her står de og stråler om kamp med den lyse vintersol. Faktisk var Hailey kun få centimeter fra at ligge midt i den ene tue, men hvad betyder det? Endnu engang fik hun åbnet mine øjne og fik mig til at se skønheden.

En anden skønhed i haven er vores store havedam. Lige nu ligger den øde hen og frosset helt til, så umiddelbart ser den ikke ud af meget.

Men isen har lavet det smukkeste mønster, ja det er næsten et helt kunstværk i sig selv. Håber det bliver lidt endnu. For her kunne jeg hurtig glemme tid og sted.

Alt imens jeg beundre den smukke is, har Hailey endnu en gang fundet sig en soveplads i et bed.
Det er tid til at komme ind i varmen, og da jeg vækker hende, er de der igen - de smukkeste vintergækker.

Er yderst taknemmelig for, at have en hund, som viser mig skønhed, når jeg ikke selv ser godt nok efter. Mit hjerte bliver helt varm indeni og jeg vil glæde mig til de små "snowdrops" springer ud i haven.

En overspringshandling

I går, bedst som man sidder og forsøger at skrive en jobansøgning, begynder det at sne.

Vi taler her om store fede snefnug, som væltede ned fra himmelen og i et split sekund dækkede jorden med et flot hvidt tæppe.
De som kender mig, ved at det var umuligt for mig, at blive i stolen foran computeren. Jeg måtte simpelthen bare ud i mit ynglingsvejr.

Hundene var også begejstret! De nåede kun halvanden meter udenfor døren, før de stak næsen i jorden og begyndte at spise sne. Det er en skrækkelig vane, som kan give ondt i maven,  så det skal begrænses.

Tænker, at det er meget godt at vi er flyttet på landet og at haven ligger bag huset. For her løb jeg rundt, som den gladeste dansemus med mit mobilkamera. Kunne slet ikke få hold på mig selv igen, så meget blafrede sommerfuglene i min mave.

Og sneen blev ved med at vælte ned fra himmelen. Alle tre blev vi hurtigt dækket af sne, men hvad betyder det, når glæden bobler indeni.

På min dansevej rundt i haven fandt jeg mig selv, oppe bagerts ved engen. Her kunne man rigtig se det skønne vejr folde sig ud. Selvom jeg ved, at engen bliver vidunderlig smuk om sommeren, når den fyldes med blomster til bierne, så syntes jeg alligevel at vinter med sne er den bedste af alle årstider.

Tilbage midt i haven måtte jeg sande, at tiden var inde til at komme ind bag skærmen igen. Det var bestemt ikke fordi jeg havde lyst, men nogen gange må man opføre sig, som et voksen og ansvarligt menneske.

Heldigvis blev sneen liggende og selvom solen har skinnet i dag, så er der stadigvæk et par fnug tilbage. Men tror nu ikke, jeg vågner op til sådan et smuk tæppe igen i morgen.

Elsker du også sne?

Det er koldt derude

For godt en uge siden lod jeg mig friste!
Maria på bloggen Livsnyderen havde lavet en "Lær at lave islygter "trin-for-trin. Du kan læse hendes opslag HER, men pas på, måske bliver du også fristet. Inden jeg fik set mig om, havde jeg nemlig bestil tre yndige forme og manglede kun lidt frost og kulde.

Frost og kulde kom i går, som sendt fra himmelen. Så selvfølgelig måtte jeg have gang i formene og produktionen af islygter.
Heldigvis havde jeg lidt hyacinter, som sang på sidste vers og de fik nu nyt liv, som den smukkeste dekoration i vand.

Havde lidt problemer med at få lygterne ud af formene, men vejen frem var åbenbart tålmodighed, så ud kom de.

Må sige, at jeg syntes de er blevet yderst vellykket og utrolig smukke. Allerede da de kom ud i dagslyset, strålede de om kap med vintersolen. Nu var der ikke andet for end at vente til mørket faldt på.

Ventetiden var det hele værd.
Kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for resultatet. Måtte stå længe i vinduet og beundre de smukke lygter. Håber næste omgang i fryseren bliver lige så vidunderlige.

Forårsbebudere

Overalt i blogland vises der billeder af de skønneste forårsløg på vej op af jorden, klar til at blive til de smukkeste blomster. Nogen er allerede i blomst og nogen er lige ved og næsten.

Her i Haven med hunden er vi endnu ikke nået så langt.
I den store have er det begrænset med, hvad der er af små skud. Måske det kommer senere, måske ikke.

Til gengæld vælter det op af jorden i bedet langs indgangen.
Bedet ryddede jeg sidste år, og som det eneste er det blevet tilplantet igen og erklæret færdig.

Jeg fandt ingen løg under oprydningen, så selvfølgelig har jeg lagt tulipan og påskeliljeløg. Lidt forårsglæde kan man ikke undvære.
Men nu vælter det op overalt i bedet! Er meget spændt på hvad det er og om der også kommer blomster i alt det grønne.

Kun tiden kan svare på de spørgsmål og jeg venter gerne på svar.

Nye hortensia

I de smukke minidrivhuse fra Xala pryder 4 nye hortensia vindueskarmen i baggangen.

Da jeg såede chili i onsdags, faldt mit blik på de små stiklinger, som langsom er på vej til at blive til smukke buske engang. De trængte til en ompotning med nyt og næringfyldt jord og jeg var jo i gang med at lege med jord.

Rodnette på de små nybegynder var allerede på vej ud af drivhusene, så jeg tænkte, at tiden bestemt var inde og så gik jeg ellers i gang.

Indrømmer blankt, at jeg elsker at lege med jord, så 4 små poder var hurtigt pottet om. Alt for hurtigt, desværre. Heldigvis forgår glæden ikke så hurtigt igen.

To af stiklingerne har jeg hentet i vores alle sammens Karina Kaas' have. Kender du ikke Karina, så skal du vide, at hun er et livsstykke uden lige. Altid glad og sprudlenede.
Hendes firma KAAS Ourdoor Living har agentur på de mest fantastiske produkter til haven, så hun er som havemenneske meget svært at komme udenom.
Heldigvis ønsker jeg bestemt ikke at komme udenom. Og uden at tænke over det, fik jeg lov at klippe i hendes fantastisk smukke hortensia, en dag jeg var på besøg i skoven, hvor hun bor.

De sidste to stiklinger har jeg fået af min mands gode kammerat. Måske du husker, at jeg sidste år byttede et rhododendron bed til en masse hortensia.  Hvis ikke, har du mulighed for at læse om det HER.
Da jeg hentede de mange hortensia hos kammeraten, kom vi forbi den smukkeste busk i hans have. Mine hundeøjne må have virket, for da jeg kørte hjem igen, var der to lange stiklinger i min vandflaske.

Tilbage var nu kun at rydde op i baggangen. Og lige i det sekund opdagede jeg, at jord i baggangen er en meget dårlig ide.

Havde jeg nøjes med kun at så chili, var det nok gået. Men at potte hortensia om var ikke den bedste ide, selvom jeg prøvede at passe på. Så der blev både ryddet op og gjort rent.

Fridag med indhold

I onsdags havde jeg fri fra kursus og ingen lektier.
Sådan en dag skulle nydes og jeg kunne ikke forestille mig noget bedre, end selvfølgelig at få jord under neglene. Der skulle såes chilier.

Det med chilierne er noget sjovt noget for mig! Jeg bliver virkelig draget af de smukke frugter og kan aldrig få nok. Lidt fråds vil nogen mene, da vi ikke har en jordisk chance for at spise, alle de chilier jeg fremavler.
I år faldt jeg over hjemmesiden Chilibiksen.dk og gik helt amok. Seks forskellige arter blev bestilt hjem i alle regnbuens farver.

Specielt denne hvid Bhut Jolokia måtte jeg blot eje. Den går under kategorien "utrolig stærk", så vi kommer helt sikkert ikke til at spise den. Men den kommer til at pynte med sine hvide frugter hele sensommeren.

Tilbage til selve såningen.
Jeg indrømmer blankt, at jeg i onsdags ikke gad stå oppe i den kolde stald og lege med jord. Så jeg tænkte, at hvis jeg passede godt på, så gik det nok ikke så galt inde i baggangen. - mere om det senere!

Jeg har glædet mig utrolig meget til at komme i gang med at så i år. Mest fordi jeg sidste år investerede i et Garland minidrivhus med varme hos hokuskrokus.dk og endnu ikke har haft mulighed for at afprøve herlighederne.

Normalt bruger jeg gulvvarmen i badeværelset til at få gang i de små spire, men disse skønne drivhuse og tilhørende varmeplade, er blot så meget lettere at have med at gøre.

Jeg har allernådigst fået lov at indrage vindueskarmene i min mands hjemmebiograf til forspiring i år. Her er masser af lys og knapt så varmt. Så her kan de små kommende planter hygge sig, indtil det er varmt nok til at flytte ud i udestuen.

Dette indlæg er IKKE sponsoreret. Jeg er blot inspireret og ønsker at give andre muligheden for at blive det samme.

Når man ikke kan vente

I dag har jeg fridag fra mit kursus og ingen lektier.

Derfor er der også frigivet tid til at blogge lidt, og jeg har noget, jeg frygtelig gerne vil fortælle.

Sidste onsdag havde jeg fødselsdag - 38 år er jo ingen alder. Men det er nu ikke det, jeg ønsker at dele med jer.
Gaver skal der til uanset hvor gammel man bliver, og jeg er ualmindelig taknemmelig for en af mine.

Det skarpe øje har allerede opdaget, hvad det er, som bringer det helt store smil frem hos mig.
Et gavekort til en havekonsultation ved Kjeld Slot. Mit højeste ønske blev opfyldt i år og jeg er så glad, at jeg næsten ikke kan være i min egen krop.

Det er ikke alle, som deler min begejstring. Men lille Peanut har heller ingen anelse om, hvad det kommer til at betyde for haven, at vi starter ud med inspiration fra selveste Kjeld Slot.
Må ærlig indrømme, at jeg er helt på bar bund for, hvordan jeg kommer i gang ude i den store have. Drømmene og ideerne er mange, men det hele er et stort virvar. Et virvar som jeg håber Kjeld kan systematisere en smule.