lørdag den 11. juli 2015

Skønhed i driverhuset

Pelargonierne i drivhuset står i fuld flor lige nu - sikke en skønhed man kan omgive sig med imens man nyder livet.





Kun Prince of Orange halter lidt bagud, men det er også den eneste som har overvintret. Knopper har den nok af, så den skal nok komme efter det.




Clematis'en blomstre stadigvæk. Det er helt utroligt, da den har blomstret i over en måned nu, og der kommer stadigvæk nye knopper. Har aldrig fortrudt, at den kom derind selvom jeg var skeptisk i starten. Ville den nu kunne holde til varmen? Svaret er ja, den elsker det.

onsdag den 8. juli 2015

En dag i Claus Dalbys have

Det var med sommerfugle i maven, at gemalen og jeg søndag den 28.juni kørte mod Risskov. Jeg havde vundet et besøg i Claus Dalbys have for to personer. Vundet havde jeg, men det var Susan Durup fantastiske måde, at udtrykke sig på, som i det hele taget gjorde, at jeg blev taget i betragtning for sådan en flot invitation. Endnu en stor tak til Susan.


Kl. 11 blev havelågen åbent og en masse lykkelige havetosser strømmede ind i haven. Claus gav en kort intro og derefter blev vi sluppet løs. Nu skulle der nydes i fulde drag og kom der spørgsmål, var det bare at finde Claus og spørge løs.




Claus Dalby er jo den ultimative have-guru over dem alle og jeg havde glædet mig så meget til at komme indenfor havelågen. Hans have var bestemt ingen skuffelse.




Faktisk var haven alt det jeg forventede. 
Alt var enestående, fantastisk og frodigt uden lige. De mange haverum kender vi jo fra hans blog, og når man så lige pludselig står der, er det meget overvældende. Jeg blev i hvert fald meget overvældet, og fik slet ikke gået ned i detaljerne, som jeg plejer. 

Mit ultimative ynglings sted i haven




Det mest fantastiske ved haven, syntes jeg, er dog det faktum, at den kun er til for Claus' egen skyld. 
Det er hans fristed, hans oase, som ikke er til for at imponere fremmed. Den gør ham glad og det er det vigtigste.


Det jeg havde glædet mig aller mest til ved vores besøg, var at se de mange små stier i haven. Selv elsker jeg engelsk cottage stilen og jeg var fast beslutte på, at i haven skulle jeg lære hvordan man gør. Hvordan man laver denne overflod af blomster, blandet ind i hinanden, som vælter ud over bedkanterne.




Men så skete det mest uventede! Imens gemalen og jeg slentrede rundt på de små hyggelige stier og beundre frodigheden, blev vi mere og mere klar over, at dette ikke var den havestil, vi skal have alligevel - i hver fald ikke i samme omfang.
Specielt min mand havde svært ved at blomsterne var "rodet" ind i hinanden. Selv syntes jeg, at små stier med fuld blomsterflor er fantastiske, men jeg opdagede, at jeg - overraskende nok - ikke ønsker den i min egen have!
Det var virkelig underligt og det har taget mig en del tid, at komme overens med, at sådan er det bare. Mit hjerte vil åbenbart noget andet.




Så jeg (vi) kan uden tvivl sige, at vores besøg i Claus' have har gjort stort indtryk på os.
Vi har fået en masse fantastiske tips & trick og ideer med hjem i tasken. Vi ved nu hvilken vej vi vil gå med vores egen have, og samtidig er vi blevet overvældet af den skønhed, charme og varme, som Claus har i hans. 

Vigtigst af alt, så har Claus lært mig, at haven kun er til for at gøre ejeren glad, uanset størrelse - og alt andet er ligegyldigt.

lørdag den 27. juni 2015

Imens vi venter

Lige nu sidder jeg og venter på bedre sommer vejr.
Udenfor regner det lige så stille, og jeg prøver at bilde mig selv ind at det er okay. Okay, fordi så behøver jeg ikke at vande krukker! Men kan mærke, at jeg er lidt svær at overbevise.
Heldigvis har jeg gemt et par sommer billeder, fra dage hvor solen skinnede. Så dem kan jeg nyde nu - imens jeg venter.







mandag den 22. juni 2015

Klar til Sankt Hans

Så tog fanden ved min mand og jeg i weekenden - nu skulle der bare klippes hæk, og det skulle være med det samme!
Heldigvis var søndag ikke alt for varm og blæsende, det var faktisk perfekt "klippe hæk" vejr.
Manden tog den store hæk hele vejen rundt om matrikelen. Det er første gang siden jeg flyttede ind, at vi ikke har skulle klippe drastisk ind nogen steder. Der skulle blot studses lidt, så den blev fin.


Mit job blev de små hække rundt om flagstagsbedene. Det er virkelig et øv arbejde, nu hvor stauderne er blevet store og bredde. Til gengæld er man aldrig i tvivl om hvor man er kommet til, som det ses på billedet ovenfor.
Det tog mig samme tid, at klippe og luge under de små hække, som det tog manden at nå hele vejen rundt om den store hæk. Må sige at resultatet er enestående. Der er nu ikke noget som en flot nyklippet hæk.



Jeg ved allerede nu, at jeg i næste have ikke skal have hæk rundt om mine bede. Godt nok ser det helt majestætisk ud, men jeg syntes ikke helt at det er det værd. Samtidig kan jeg godt lide at stauderne vælter lidt ud over kanten, og det kan de jo ikke med en hæk foran.



Men lige her i denne have er hækkene fantastiske. De giver noget helt specielt til den måde bedene er formet på. Der bliver lidt barok stil over min lille villa have.
Overvejer at sløjfe de fire små bede i midten! De virker ikke helt efter hensigten, og er rigtig svære at holde i overdådigt flor pga tørke. Men nu ser vi hvad der sker, når efteråret nærmer sig.


Lige nu er vi i hvert fald klar til Sankt Hans.

søndag den 21. juni 2015

Den første..

Havens første rose er sprunget ud. Den er så smuk og lyserød.
Hvor har jeg savnet de smukke skabninger. Dejligt at vide, at der nu venter masser af skønne dage med roser i lange baner. Dufte, farver og uovertruffen guf for øjet. Det har jeg længtes efter.


fredag den 19. juni 2015

Betaget af hele mit hjerte

Lige nu dominere de flotte store staude valmuer i det ene af mine bede ved flagstangen.
Jeg havde i min vildeste fantasi ikke troet, at tre små planter efter et år kunne være så invaderende. De fylder helt vildt og dækker flere af deres naboer, men deres skønhed opvejer deres invasion.


Med blomster på størrelse med min hånd, gibber det i mig hver gang mine øjne forkæles af deres skønhed. Elsker størrelsen, farven, bladene - elsker alt ved dem.


Til efteråret bliver de tre stauder skilt ad. En kommer i et andet bed, en kommer til en veninde i Østbirk og den sidste bliver stående. Og mon ikke jeg kan finde staudevalmuen i pink? Den vil jeg i hvert fald også gerne have en enkelt af.


Kan ikke andet end at tilstå, at jeg har tabt mit hjerte til valmuen. Det bedste er, at når stauden takker af, så står de et-årig klar til at tage over. Kærlighed uden ende.


onsdag den 17. juni 2015

Smukke lupiner

Så kom tiden igen - tiden hvor vejgrøfterne bugner af skønhed og farver. Tiden hvor lupinerne forskønner enhver køretur.

Jeg elsker lupiner, og hvert år stopper jeg troligt op, bevæbnet med saks og spand. Med hjem kommer en kæmpe spand af lupiner, som fordeles i vaser og ud i hele huset. Det er sådan en skøn tid.


 
Nu tænker du nok: Jamen, står vaserne ikke udenfor på billedet? Jo, det gør de.
Dagen efter jeg havde fyldt huset med skønhed, blev min mands allergi rigtig slem. Ikke bare lidt, men meget meget slem. Vi tænkte, at det vist var det samme, der skete sidste år og ud røg alle vaserne og alt skønheden.

                

Heldigvis står havebordet lige udenfor stue vinduet, så skønheden stråler nu ind af vinduerne.
Håber vi husker det til næste år , så min mand ikke skal udsættes for samme omgang igen.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have