De flotte bede rundt om vores stue, som min mand lavede til mig i foråret (læs mere om dette HER) blev alle fyldt til randen, med Cosmos i alverdens farver og former. Det har været en fryd uden lige, at se bedene blomstre, og det har føltes som om blomstringen ingen ende ville tage.
Utrolig at så skøn og frodig en blomstring, kan føles både godt og skidt på samme tid!
Grunden til at det føles skidt, er fordi jeg længe har vidst, at jeg måtte tage livet af de skønne Cosmos før tid.
15. oktober 2014 |
I slutningen af oktober holdt vi store flyttedag for roserne. Mange blev flyttet, nogen blev givet væk, og tre står endnu forkert og venter på, at en god ny plads, falder mig ind.
Mange af roserne stod stadigvæk i knop, og selvom de blev flyttet, så nænnede jeg ikke at klippe dem ned. Resultatet af dette er blevet, at mange af dem har blomstret hele tiden, siden deres flytning og indtil nu.
Imellem hver rose, som er forskellige sorter, har jeg plantet to lavendel. Det siges jo at lavendel kan hjælpe med at holde utøjet borte. Udover dette, så manglede jeg også et afbræk i alt det lyserøde/rosa, som roserne har af farver. Håber at sammensætningen lever op til min forventning, når det endelige resultat ses til næste år.
Det helt færdige bed, ser ud som ovenfor. Mit lille krydderurtebed for enden, blev ryddet og kom i krukke til fordel for en syrenhortensia, som jeg gerne ville have tættere på terrassen.
Bedet til venstre for trappen, ligger endnu øde hen. Det får knapt så meget sol, og jeg ved endnu ikke helt hvad planen er for dette. Heldigvis er tiden jo snart til "Armchair Gardening" så mon ikke ideerne kommer til mig inden foråret.
Det skal nok blive et fantastisk bed med roser og lavendler! Hvad med hortensia i det andet bed? De er ikke så glade for sol, og de er smukke i mange måneder :-)
SvarSletGuuud, troede at hortensia elsker sol! Må vist hellere lige tjekke op på om min syrenhortensia allerede skal have ny plads igen. Tak for tippet.
SletMange hilsner Heike
Hej Heike.Dine bede med roser er da bare blevet rigtig flotte..................og lavendler er rigtig gode sammen med roser.
SvarSletJeg synes der er rigtig mange planter der godt kan lide halvskygge.
Hortensia-alunrod med nogle flotte planter med spir imellem kunne også være en ide.
Håber du finder ud at plante det til.God aften Knus Jette
Ja,der er masser af planter at vælge imellem til det venstre bed. Ofte er det et stort problem for mig at vælge. Heldigvis har jeg tid til at ombestemme mig masser af gange inden foråret.
SletMange hilsner Heike
Hej Heike, godt at høre fra dig og se hvad der sker i din skønne have. Uha jeg kender godt det med at tage livet af de skønne Cosmos, men så husker jeg altid på at de heldigvis er nemme at få året efter.
SvarSletDet gode ved at blogge er at man får så meget inspiration, så nu fik jeg da lige en god ide med bedet ved terrasse, sådan et må jeg da også ha :-) så kan jeg få plads til endnu flere roser og måske nogle stokroser :o) Tak for den ide.
Det er meget smukt med lavendler og de er så nemme at have med at gøre, har du set hvor mange slags man kan få hos LaVendelbo ?
Masser af havehilsner fra Linda
Hej Linda.
SletDejligt at du kunne blive lidt inspireret af bedet. Lavendel ved jeg ikke så meget om, så tak for info om LaVendelbo. Det er helt klart en side jeg må udforske.
Mange hilsner Heike