Sommeren har for mit vedkommende kun handlet om projektet: Maling af alt træværk på huset.
Alt andet er blevet forsømt - også min elskede have.
Men heldigvis er haven nådig og bærer ikke nag. I denne tid blomstre rigtig meget for anden gang i år, og jeg nyder det i fulde drag.
Roserne står med nøgne ben, og nogen også helt uden blade. Det er rigtig trist at se på. Alligevel blomstre de på ny i mange af bedene.
Det gør mig rigtig glad, at de tilgiver min manglende tilstedeværelse sommeren igennem og velvilligt åbner deres kronblade igen.
I morges var solen tidlig fremme i haven, og bladene dryppede efter nattens fugtige vejr. Fantastiske motiver for min makrolinse.
Roser er noget helt specielt, for mig som små prinsesser i haven. Mange af dem skal flyttes rundt i efteråret, så de kan få nye naboer og mere glæde og omsorg fra min side.
Så mon ikke næste sommer også bliver et fantastisk roseår?
Nemlig - haven bærer heldigvis ikke nag. Det handler i reglen mere om selvskabt dårlig samvittighed. Smukke rosenbilleder.
SvarSlet