torsdag den 10. oktober 2013

Ned i knæ

Nu er det tiden til at nyde det dejlige efterår.
Efteråret er en af mine favorit årstider, da jeg ikke kan stå for farverne - det store spil af røde, brune og orange farver er i mine øjne himmelsk.
Min mand ved at han hvert efterår vil blive slæbt med rundt i de danske skove, alt imens hans voksne kone, danser rundt i skovbunden og sparker til de nedfaldende blade. Heldigvis ved jeg, at han ikke har noget i mod det, og hunden er jo hans allieret - de syntes vist begge jeg er lidt tosset.

Hjemme i haven gør efteråret også sit indtog.
Selvom hunden hader det, så er hun mit ultimative ynglings perspektiv. Denne gang fik hun mig helt ned i knæ.
Og lige pludselig så jeg haven fra en helt anden vinkel - en smuk vinkel.
Rosen Willestrup over græsset.
Stolte kavaler i baggrunden af rosenbladene
Vinget Benved og dahlia foran syrentræet
Lidt af flagstangsbedet i forfald
Velkommen til efteråret.

onsdag den 9. oktober 2013

En overstået epoke - for i år vel at mærke.

Solsikkerne har stået ubeskriveligt smukt i år.
Da jeg såede de to poser blandede frø, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig, denne skov af kæmpeplanter med deres smukke hoveder i mange farver.
Men alting har en ende og i dag blev skoven fældet.


En efter en arbejdede jeg mig igennem bedet. Måtte endda hente forstærkning i form af et ørnenæb, for at kunne fælde de tykkeste stammer.


Til sidst var der kun de afhuggede stubbe tilbage. Alt prompt og pragt var forsvundet.


Farvel til solsikkerne - goddag til projekt 2014

Tak for alle de gode idéer


Tusind tak for de kreative idéer, som er tikket ind på min blog til sidst indlæg.
Sætter stor pris på jeres hjælp og opfindsomhed.
 
Har ikke helt besluttet om trappen skal være i træ eller beton, men det er sikkert at jeg bruger Lene's ide med at trinnet skal være hele bredden af drivhuset.
Så er der plads til krukker og andet godt ved siden at indgangen.
 
Det færdige resultat vil blive vist, når det er kommet til verden.
 
P.S: Manden stemmer selvfølgelig for idéen med et rum til belønnings øl.

mandag den 7. oktober 2013

Mangler en lys ide!

Drivhuset er lukket ned tidligt i år, fordi vi manglede at lave et par småting ved det, inden det blev taget i brug i foråret. Nu er småtingene lavet og streget af listen.
Dog mangler jeg at få lavet en enkel ting endnu:

Nemlig et trappetrin

Drivhuset er jo som bekendt gravet ud, for at skabe mere frihøjde og for at skjule de grimme kapillar kasser.
Kapillar kasserne er givet væk og fra næste år skal drivhuset fungere som hyggerum og afslapnings sted. Så derfor mangler jeg nu trængende et trappetrin. 
Men ak og ve. Når det kommer til trinnet har min kreative hjernehalvdel lukket helt ned. Jeg kan sidde i flere timer og stirre mod døren, men ingen ideer kommer til mig. Jeg er simpelhen helt blank.

Derfor vil jeg gerne bede mine kære blog-læsere om hjælp. 
Hvad siger jeres kreative hjerne når i ser dette manglende element i drivhuset?

søndag den 6. oktober 2013

En uventet gave

At møde nye mennesker kan nogen gange munde ud i uventede overraskelser. 
Som da vi i lørdags besøgte min mands kammerat fra hans tid i flåden. Dejlig familie med begrænset have interesse - faktisk så lidt interesse at de forærede mig en kæmpe hosta. De mente den var for stor og ville gerne mindske deres bed. Så den dejlig hosta blev delt og halvdelen endte i vores bil.


Mener dog at den er stor nok til at dele igen - så jeg kommer til at få dobbelt nydelse af denne smukke og uventede gave.


Nu skal jeg blot finde et egnet sted til min nye skønhed.

Stor tak til Claus og Charlotte.

lørdag den 5. oktober 2013

Endelig kom regnen

Fredag eftermiddag blev himmelen pludselig meget mørk og det trak op med blæst.
Selv sad jeg inde i huset, ved den tændte brændeovnen, og klappede i mine små hænder. Endelig, endelig kom den længe ventede regn til haven. Og jo mere det dryppede på mine små høns, jo gladere blev jeg.


Men ak og ve, glæden fik hurtig ende. Efter ca. 20 min med let regn, lettede de mørke skyer og forsvandt.


1½ mm regn var alt hvad vi fik. Så nu er der ingen vej udenom - sivslangen må frem og nye vækster må have vand fra vandhanen.

fredag den 4. oktober 2013

Solsikkerne kan stadigvæk

Ikke alle mine solsikker er klar til at ende i kassen endnu.


Mange kan stadigvæk give den fuld gas med promt og pragt.






Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have