Endelig kom regnen

I godt 15 timer silede regnen langsom ned i min skønne have. Intet vildt og voldsomt, blot lette dråber efter hinanden. 19 mm blev det til og aldrig har jeg været så glad for regnvejr.

Haven var knastør, som i rigtig tør. Mange steder var græsset allerede blevet gult og næsten gået ud. Selvom det er meget imod mit have princip, så har jeg i den lange tørre periode vandet bedene med havevander. Haven skal jo gerne være så frodig, som muligt, når der er fremvisninger.

Men nu har moder natur igen taget over og haven er blevet vandet godt igennem. Lige hvad den manglede.

Selvom regnen var meget mild, så er der alligevel enkelte planter, som har bukket hovedet og lagt sig fladt på maven. Det drejer sig heldigvis ikke om mange, men alligevel nok til at jeg kunne lave et par buketter indenfor.

Nogle af de kæmpe store Beverly roser har vendt ansigtet ned af og jeg ved af erfaring at de er for tunge til at løfte sig igen. Derfor pryder de nu vores hjem. I stuen står der kun en enkel og alligevel kan man dufte den over hele rummet. Beverly er meget kraftfuld i hendes duft og er af samme grund bandlyst fra soveværelset af min kære mand.

De næste par dage lover de mere vand fra oven, men det gør ingenting. Nu krydser jeg blot fingre for at det vælger at komme lige så stille ned fra oven, så jeg og planterne igen kan nyde det.

Nye havebilleder

Sidste onsdag havde vi igen besøg af fotografen. Billederne af haven i salgs annoncen skulle opdateres, da der ikke var noget grønt derude, da huset blev sat til salg.
Billederne er blevet vildt lækkere, så dem få i lige lov til at se her.

Håber de måske kan give et lille skub, og få flere ud til fremvisning.
Kryds fingere for os.

God søndag derude.

De dejligste haveminder

Jeg samler på haveminder.
De dejligste minder med godt selskab og de skønneste haveindtryk. Elsker at lade mig inspirere og imponere, og mest af alt så elsker jeg at tyvstjæle de bedste ideer og kopiere dem, som min egen version i min have.

I søndags var jeg ude og få endnu en af disse fantastiske haveminder, i en skøn, skøn have:

De fleste har sikkert allerede gættet hvilken have, ud fra billedet. Turen gik til Mors op i Tante Grøns og Syrenprinsens vidunderlige have.
Jette fra bloggen "Mit lille Gods" og Linda fra "Casa Rosen" havde samlet tyve søde haveinteresserede fra nær og fjern, til nogle skønne timer i den dejligste have. Selv kom jeg med på et wild card i sidste øjeblik, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Jeg har en gang før besøgt dette paradis nordpå. Haven er noget helt specielt og fyldt med sjæl og krummelure. Man kan ikke andet end at elske at gå på opdagelse på de små stier og blot nyde alle indtrykkene. Men det som gør haven til noget helt specielt er den hjertevarme som Jytte og John invitere indenfor med. Det er simpelthen umuligt ikke at føle sig velkommen og godt tilpas.
Og godt tilpas det er hvad jeg føler mig på dette smukke sted.

Sidste gang så jeg haven igennem en kameralinse, så denne gang måtte kameraet blive hjemme i skuffen. Jeg ville nyde i fulde drag. Kun mobiltelefonen kom med for at tage billeder af det allermest nødvendige (læs: ideerne jeg ville tyvstjæle) Så indlægget er kort og med ganske få billeder.

Jeg vil blot takke Jytte og John for endnu engang at åbne havelågen og inviteret indenfor til en fantastisk dag. Og til alle de skønne havekvinder - tak for at gøre dagen til noget helt specielt med masser at havesnak og hygge.

Prinsesserne nyder det gode vejr

Solen skinner og Hailey laver det hun er aller bedst til, nemlig at sove i den direkte sol.
Det gode ved at være gammel og have fået en lillesøster, må være at man nu kan sove dybt og tungt. Den lille har overtaget tjansen med at holde øje med alt hvad der sker, og hendes skingre gøen skal nok vække det gamle dyr.

Peanut er altid klar på opgaven og tager den meget seriøst. Intet går hendes store ører forbi og medmindre man tit går forbi vores have og hun kender din gang, ja så får man et orkester af gøen med på vejen. Et orkester vi godt kunne være foruden, men pyt.

Uanset varme grader, så er Peanut altid med på leg i haven og intet kan stoppe hende. De lyse timer skal udnyttes og intet må gå til spilde. Hun har endelig knækket koden for, at hvis man aflevere bolden, så bliver den kastet igen og legen kan forsætte.

Hailey derimod bruger ikke længere energi på sådan noget pjat i varmen. Hun kan kun lokkes med sent eller tidligt på dagen, hvor temperaturen er til at have med at gøre.
I stedet kan man jo altid ligge og blive klappet, alt imens den lille stormer omkring.

Men hvad er nu det? Det flabbede udtryk kender jeg alt for godt! Nogen har været ude og lave spilopper imens jeg har kælet med Hailey. Nogen gange bliver jeg bare så træt og nervøs på samme tid.
Det vare ikke længe inden jeg finder ud af, hvad sjoveren har været ude på......igen.

Endnu et indhug i mine hostaer! Suk, hvad skal jeg dog stille op? Inden jeg får set mig om, har jeg ikke flere hosta tilbage i dette bed.
Og hvis du spørger den lille hund. Ja, så er hun bestemt ikke tynget af dårlig samvittighed.

Liv i drivhuset

Først vil jeg gerne sige tak for alle ønskerne om god bedring med ryggen.
Var i går ved lægen og årsagen til min overanstrengte ryg er fundet:

Fire sirlig klippede bedhække kostede mig nogle dage på langs. Selvom jeg troede jeg var smart og kun tog et bed pr. aften, så har jeg alligevel stået i en dum stilling for længe og nu betaler jeg prisen.
Men godt ser det ud med de skarpe kanter, når blomsterne i bedene er vilde og utæmmet.
Et andet sted som er vildt og utæmmet er drivhuset.

Som altid skulle liiiige have en tomatplante eller to - bare sådan for hyggens skyld. Men traditionen tro kan jeg ikke styre dem og de kvittere med at forvandle sig til en tomatbusk i stedet!

Der er masser af tomater på, så afgrødemæssigt er det stadigvæk en succes. Selv den lille basilikum, som jeg plantede i midten, ser ud til at overleve.

Den smukke klematis jeg plantede sidste forår er også gået helt amok i år. Det tog ikke lang tid inden jeg måtte sande, at heller ikke den kunne jeg styre. Skønheden voksede som en vild ud til alle sider og de tre små wire jeg har sat op, som den kunne vokse op af, var slet ikke nok.

Den søde metal vandekande på hylden er næsten ikke til at se længere.

Det er heldigt at jeg elsker de vilde og utæmmet, ellers ville min have være et sandt mareridt for mig.
Men nej, jeg syntes det er yderst smukt og jeg elsker at tilbringe tiden i min jungle.
Det er dog ikke alt, som er vildt i drivhuset. Den smukke Black Pearl chili plante har jeg godt styr på, samt en skøn pelargonie i krukke. Lidt af det hele skaber stemningen jeg elsker.

 

Ude af drift!

Solen skinner fra en skyfri himmel og den lette brise sørger for, at det er til at holde ud, at opholde sig udendøres. I dag er en fantastisk dag og oveni det hele, så har jeg fri fra studiet. I min kalender står der "Havedag" med stort.

Men universet havde en anden plan for mig i dag - en opgave som jeg har virkelig svært ved at løse.
Jeg skal nemlig sidde stille og holde mig i ro!
Ryggen er overbelastet og gør rigtig rigtig ondt, så jeg har intet valg. Men hvor er det bare svært at sidde her i skyggen, alt imens min søde mand klipper hæk. Føler mig helt til overs og ussel. Men det kan ikke hjælpe noget.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så her sidder jeg på terrassen under parasollen og nyder muligheden for at læse en masse haveblogs. Åhh, hvor er det skønt at blive opdateret på hvad i render og laver i jeres skønne haver. Savner virkelig at have tiden til at kunne følge med.

Heldigvis kan jeg stadigvæk trykke på udløser knappen på kameraet. Hvilket der bliver gjort flittigt.
Haven er rigtig ved at komme igang efter de mange varme dage vi har haft. Tingene går stærkt, og det gælder om at komme hele vejen rundt, flere gange om dagen, hvis man skal have en chance for at følge med.

Vi havde besøg af ejendomsmægleren i dag for at gøre status. Planen er at få taget nye billeder af haven hurtigst muligt, så de triste påskebilleder kan erstattes med det sprudlened blomsterflor der er lige nu. Håber det kan give nogen flere fremvisninger, så vi snart kan komme videre til næste have.

Mine roser er endnu ikke så langt fremme, som jeg kan se mange af jeres er. Knopperne er dog kæmpe store og klar til at briste. Det bliver så fantastisk. Får helt kriller i maven bare ved tanken.

Claus Dalby rosen står hos mig i en krukke. Jeg syntes den er så vidunderlig smuk med sin sart rosa midte. Den står i drivhuset hele foråret, så jeg er sikker på at den springer ud før alle andre. Det hjælper lidt på min utålmodighed, at kunne nyde synet af de smukke roser, imens jeg venter på at de andre springer ud.
I år har den dog ikke stået længe i drivhuset. Det har simpelthen været for varmt, så den er hurtigt kommet op på terrassen at stå, hvor den spreder stor glæde.

Her til sidst vil jeg ønske jer alle en helt fantastik tirsdag. Håber i har mulighed for at nyde haven og vejret i fulde drag.

Blogtræf i Geografisk have

Hele ugen har jeg gået og overvejet?
Skal, skal ikke?
Skal jeg tage til plantemarked i Geografisk Have i Kolding på Grundlovsdag, eller skal jeg blive hjemme?
Sagen er jo den, at jeg ikke mangler noget til min nuværende have, for den er jo til salg. Så måske det er en lille smule risikabelt, at begive sig ud blandt alverdens have lækkerier, når nu man gerne skulle formå at holde inde med flere køb.
Der er blev tænkt og overvejet - for og imod. Men på vægtskålen med "for" ligger der et meget tungt lod. På loddet står der "Blogtræf"

Så selvfølgelig endte jeg i Kolding i søndags. For hvem kan få sig selv til at gå glip af mødet med en masse dejlige havemennesker, som man jo føler man kender så godt, igennem deres skønne blogge.
Mange fantastiske havebloggere havde samme tanke. Nogle kender jeg fra tidligere år, nogle har jeg mødt til åbne haver rundt omkring i landet, og nogle var ganske nye. En ting er sikkert, snakken gik som havde vi kendt hinanden i årtier.
Tak til hver og en af jer, som endnu engang har været med til at gøre Grundlovsdag til noget helt specielt.

Nu er spørgsmålet så, om jeg kunne dy mig og kom tomhændet hjem?
Nej, selvfølgelig gjorde jeg ikke det.

Lige som sidste år gik jeg meget målrettet, efter at være sluppet igennem betalingskøen og ud i haven. Der var en plante jeg vidste jeg måtte have flere, og jeg vidste præcis hvor jeg skulle gå hen.
Til venstre ad først sti efter entreen, og derefter til højre og rundt om hjørnet.

Her står Jannie Lomholt med hendes vidunderlige stand. Hurtig gennemgik jeg alle planter til jeg fandt hvad jeg søgte - den skønneste storblomstrende rose: Beverly.

Den ser ikke ud af meget lige nu, og hun havde kun en enkelt med, da de allerede var afblomstret. Men med min erfaring fra sidst år, så ved jeg at den vil blomstre igen, så haps og den blev min.
Sikke en glæde og varme den kunne give mig i maven. Ved nemlig nøjagtig hvor den skal stå - ja, uanset hvor vi kommer til at bo, så skal min næste terrasse omkranses af denne skønne buskrose.
Og det bliver ingen sag, for se hvor stor den fra sidste år allerede er:

Lykken var gjort og efterfølgende blev det blot til lidt slentrende rundt mellem standene. Tre små planter blev indkøbt: Duft pelargonie "Prince of Orange", en orange dahlia og en lille chiliplante med lilla blomster "Black Pearl".

Alt igennem en helt fantastisk dag i godt selskab.