Flagstangs bedet er i fuld flor

Man kan ikke sige andet, end at flagstangs bedet er en kæmpe succes i år og jeg er ovenud lykkelig.
Det er mit første store staude projekt nogensinde, og udover et par huller, så er det lykkes mig at skabe et blomsterflor uden lige.

Stauderne er vokset godt til og jeg lære nu hvilken magt de forskellige besidder. Hvem skal flyttes? Bindes op? og hvem spreder sig hurtigt? Hvem kan man med god succes klippe ned, så de kommer igen? Og hvem skal være nabo til dem, der efterlader et hul midt på sæsonen? Jo, der er meget at lære. Og endnu mere at nyde.
Derfor kommer nu nydelses billeder i stor stil - rigtig god fornøjelse.

De må aldrig mangle

En have uden pæoner, det er slet ikke til at forstille sig.

Jeg vil i hvert fald ikke undvære dem, selvom jeg ikke har plads til så mange.
Tre store er det blevet til, og dem er jeg rigtig glad for.

Dog synger de på allersidste vers lige nu, men det gør ikke noget. Så har man blot noget at glæde sig til, når de kommer igen næste år.

Nu kan det ikke vare længe

Stille og roligt er skærmliljen på vej til at springe ud. Det sker ikke over natten, så man må vente med tålmodighed.
Tålmodighed og sol er hundens stærke sider, så den lader sig ikke mærke af, at det ikke går så stærkt.

Det nye rosenbed

Det nye rosenbed langs husvæggen, ser ud til at blive en stor succes.
Roserne er genbrug fra flagstangsbedet, men her kunne jeg ikke give dem kærlighed nok. I det nye bed er der masser af plads til kærlighed, vand og gødning. Og roserne de kvittere med at være sunde og frodige.

Nu er jeg ikke så god til at huske navne, heller ikke på roser. Men den ovenfor er helt klart en Eden rose og jeg elsker den. Er overbevidst om, at den må jeg have flere af, men ikke lige nu i denne have.
Rosen bedet har som sagt fået masser af kærlighed efter Ernst's opskrift. Det har været et forsøg, da jeg gerne vil have et hav af roser i haven. Men hvad nytter de, hvis jeg ikke kan passe dem? Det er jeg nu sikker på jeg kan.

Kaprifolie under halvtaget

Endelig har kaprifolien spredt sine arme og omfavnet halvtaget.
Jeg plantede den sidste år, og har rigtig gået og glædet mig hele vinteren. Halvtaget bliver blot brugt til at tørre tøj under, men hvorfor skal jeg ikke nyde skønhed og duft, når jeg laver dagligdagens sysler?
Kan ikke sige andet, end at det nu er en fryd at ordne vasketøj.

Skønhed i driverhuset

Pelargonierne i drivhuset står i fuld flor lige nu - sikke en skønhed man kan omgive sig med imens man nyder livet.

Kun Prince of Orange halter lidt bagud, men det er også den eneste som har overvintret. Knopper har den nok af, så den skal nok komme efter det.

Clematis'en blomstre stadigvæk. Det er helt utroligt, da den har blomstret i over en måned nu, og der kommer stadigvæk nye knopper. Har aldrig fortrudt, at den kom derind selvom jeg var skeptisk i starten. Ville den nu kunne holde til varmen? Svaret er ja, den elsker det.

En dag i Claus Dalbys have

Det var med sommerfugle i maven, at gemalen og jeg søndag den 28.juni kørte mod Risskov. Jeg havde vundet et besøg i Claus Dalbys have for to personer. Vundet havde jeg, men det var Susan Durup fantastiske måde, at udtrykke sig på, som i det hele taget gjorde, at jeg blev taget i betragtning for sådan en flot invitation. Endnu en stor tak til Susan.

Kl. 11 blev havelågen åbent og en masse lykkelige havetosser strømmede ind i haven. Claus gav en kort intro og derefter blev vi sluppet løs. Nu skulle der nydes i fulde drag og kom der spørgsmål, var det bare at finde Claus og spørge løs.

Claus Dalby er jo den ultimative have-guru over dem alle og jeg havde glædet mig så meget til at komme indenfor havelågen. Hans have var bestemt ingen skuffelse.

Faktisk var haven alt det jeg forventede. 

Alt var enestående, fantastisk og frodigt uden lige. De mange haverum kender vi jo fra hans blog, og når man så lige pludselig står der, er det meget overvældende. Jeg blev i hvert fald meget overvældet, og fik slet ikke gået ned i detaljerne, som jeg plejer. 

Mit ultimative ynglings sted i haven

Det mest fantastiske ved haven, syntes jeg, er dog det faktum, at den kun er til for Claus' egen skyld. 

Det er hans fristed, hans oase, som ikke er til for at imponere fremmed. Den gør ham glad og det er det vigtigste.

Det jeg havde glædet mig aller mest til ved vores besøg, var at se de mange små stier i haven. Selv elsker jeg engelsk cottage stilen og jeg var fast beslutte på, at i haven skulle jeg lære hvordan man gør. Hvordan man laver denne overflod af blomster, blandet ind i hinanden, som vælter ud over bedkanterne.

Men så skete det mest uventede! Imens gemalen og jeg slentrede rundt på de små hyggelige stier og beundre frodigheden, blev vi mere og mere klar over, at dette ikke var den havestil, vi skal have alligevel - i hver fald ikke i samme omfang.

Specielt min mand havde svært ved at blomsterne var "rodet" ind i hinanden. Selv syntes jeg, at små stier med fuld blomsterflor er fantastiske, men jeg opdagede, at jeg - overraskende nok - ikke ønsker den i min egen have!

Det var virkelig underligt og det har taget mig en del tid, at komme overens med, at sådan er det bare. Mit hjerte vil åbenbart noget andet.

Så jeg (vi) kan uden tvivl sige, at vores besøg i Claus' have har gjort stort indtryk på os.

Vi har fået en masse fantastiske tips & trick og ideer med hjem i tasken. Vi ved nu hvilken vej vi vil gå med vores egen have, og samtidig er vi blevet overvældet af den skønhed, charme og varme, som Claus har i hans. 

Vigtigst af alt, så har Claus lært mig, at haven kun er til for at gøre ejeren glad, uanset størrelse - og alt andet er ligegyldigt.