Kolde dage med solskin

Selvom det er koldt er dagene med solskin yderst dejlige. I dag var en af disse dage, og jeg var derfor kort i haven med kameraet.

Den sidste solsikke

Ude i drivhuset ligger den sidste solsikke og pynter smukt.
Blev så betaget af den, at den blev dagen model. Elsker detaljerne.

Når hunden skal straffes...

Hjemme hos os er vi meget large med mange ting.
At kaste op ude i haven er feks helt i orden  - MEN at rulle sig i det bagefter, er bare ikke okay.
Derfor blev der i dag gjort klar i torturkammeret til den helt store afstraffelse.

Hunde torturkammer

Lille Hailey, i dag kaldet stinkbomben, måtte i bad for første gang i eget hjem.

Lige pludselig var tøsen ikke længere så stolt af hendes rulletur, men hun tog nu sin straf med udpræget ro.

Toppen af tortur

Men heldigvis var det ikke værre end at et lille hjorteben kunne glæde det lille offer, imens hun tørrede helt.

Og vupti var afstraffelsen glemt for evigt.

Når frosten sætter ind.

Så er frosten for alvor kommet til Hedensted. I nat var det i hvert fald koldt, og der var masser af rim i haven da vi stod op.

Smukt ser det ud med frosten på bladene.

Og drivhuset var ikke længere til at se igennem. Men til gengæld kan man nu se mit flotte monogram.

Tilsidst et billede af klokkeranken. Den er takket af for i år.

Hvis man kigger godt efter

Og jeg mener virkelig godt efter. Så kan man stadigvæk finde flotte blomster i haven. Det er ganske få, men ikke destro mindre smukke blomster, som holder stand mod efteråret.

Lilla høstfloks

Små skud på kejserbusken

Man bliver nød til at zoome helt ind, og derefter beskære alt det visne væk. Men så er der også kun uspoleret skønhed tilbage.

Har i dag hygge lidt ude i haven. Ordnet et par småting og ellers bare nydt det gode vejr.

Chrysanthemumen blev klippet ned, så de visne blomster forsvandt. Håber på at de mange små skud når at folde sig ud inden vinteren banker på døren.

Vi samler ind til projekt 2014

Og ved nærmere gennemgang af haven, kan man kun konstatere, at alt gror, hvad gror kan. Også det som måske ikke er så ønsket.

Havens eneste mælkebøtte i blomst

Lidt for hurtig ude..

Det er hvad jeg har været, da jeg skrev indlægget " De sidste roser" i slutningen af oktober.

Mine roser står helt nøgne og med bare ben, men de skyder og sætter stadigvæk knopper. Det må være det lune vejr vi har i dette års november. Jeg kan ikke mindes at det er sket før, og det gør blot glæden endnu større.

Ville sådan ønske at jeg kunne skrive navnet på roserne under billedet, men jeg kan ikke huske hvad de hedder, og det gør det jo unægtelig meget svært. De fleste har jeg fået fra andre haver, så der er heller ingen forhåbninger om at jeg finder frem til navnet.
Men pyt, de er lige så smukke uden navn, som med.

Lige en sidste fra det røde bed.

Flotte bær i glas

Tilbage i oktober læste jeg et fantastisk indlæg på "Fru Pedersens Have" - indlægget handlede om noget så simpelt som Rønnebær i gamle henkogningsglas.
Anette, som har bloggen, er super kreativ og jeg beundre tit hendes mange ideer.

Ang. bær i glas, så var det noget jeg bare måtte prøve, for dekorativt ser det jo ud. Og det er så simpelt, at selv jeg kan finde ud af det.
Først måtte jeg dog finde nogen bær, da det ikke er noget jeg har i min have...endnu. Igen må jeg bringe min mands farfar ind i billedet, da han gav mig lov til at plukke løs i hans gamle have.

Men åbenbart fik jeg ikke plukket nok. Glasset kunne ikke fyldes mere end halvt op. Men pyt, lidt blade røg med ned og pyntede lidt ekstra. Men ak og ve, da jeg fyldte glasset med eddike, fløj alle bærene til tops og mine skønne blade blev kamufleret.

Sjovt ser det ud, men det fungere stadigvæk.
Det virkelige sjove ved historien er dog, at 14 dage efter var alle bærene faldet til bunds igen. Missionen er nu fuldført.