Haven lige nu

Trods at frosten allerede har gjort sit indtog i min lille have, så er alt skønhed endnu ikke borte.
Så her får i lidt billeder uden ord.

Vinget Benved - det eneste bær i år

Verbena

Kløver i krukke

Sankt Hans Urt

Det gror i drivhuset

I mit lille drivhus er mine små staudefrø allerede begyndt at spire.

Purpur solhat

Først blev jeg rigtig bange, da det jo er alt for tidligt for de små frø - men samtidig var jeg rigtig stolt. Det er nemlig frø jeg selv har høstet, som er kommet frem, og det er jo første gang jeg begiver mig ud i et sådan projekt.

Rød staude valmue

Heldigvis er jeg medlem af gruppen "Stauder" på facebook. Og her kunne selve Anne Gine Christiansen, forfatter til bogen "Staudefrøbog fra frø til staude", forsikre mig om, at det ikke gør noget at frøene allerede spirer. "De visner ned når frosten kommer og spirer igen til foråret, så der sker ikke noget" var hvad hun skrev. Så nu kan jeg igen sove roligt om natten.

På med gummistøvlerne, når solen skinner

Sikke et dejligt vejr vi har haft i dag. Det var jo næsten umulig at blive indenfor, så på med røjserne og ud i haven. Herude var der rigeligt at se til, men havde dog et specielt formål i dag.

Min mands farfar ringede til os i sidste uge. En af træerne i hans have var væltet i stormen, og vi måtte få det til brændeovnen, hvis vi ville.
Selvfølgelig ville vi gerne det, og da vi kom om for at hente det, var det allerede skåret ned til mindre stykker. Godt gået af en 86-årig ældre herre, sådan at gå til den med saven i hånden.

Farfar bor stadigvæk i eget hus med en dejlig have. I sommers lovede han at jeg måtte hente stauder hos ham i efteråret. Ja, og nu er det jo efterår, så vi gik på jagt i haven.
Det blev til en del frø og en enkel staude. Grunden til dette, er at haven er groet godt til af stauder, og det betyder minimum af ukrudt, som farfar skal luge. Jeg ønsker ikke at lave huller i haven, og dermed mere arbejde for ham.

Så en staude blev gravet op, med lovning om at han får en ny næste år. En af dem jeg selv fremspire i drivhuset.

Så dagens gøremål bestod i at få stauden i jorden. Den er hvid, og kom derfor i det hvide bed på terrassen. Hvad den hedder ved jeg ikke, men næste år når den blomstre, skal jeg nok finde ud af det.

- Ja, og så fik jeg fjernet alle blade fra plænen. I år bliver de kørt væk. Men næste år skal de i bedene....hvis jeg da når at luge i bund inden efteråret kommer.

En dejlig duft af hvidløg

For første gang nogensinde, har jeg forsøgt mig med at sætte hvidløg.
Og da der ikke var flere sætteløg at købe nogen steder, måtte jeg tage til takke med almindelig hvidløg fra grønthandleren. Jeg fandt både økologiske fra Spanien og almindelige fra Kina.
For at se hvad der virker og smager bedst, er de sat i hver deres rosenbed.

Og sikke en succes. I halvdelen af mine 4 rosenbed er de små spinkle spire allerede kommet op over jorden. Det drejer sig om hvidløgene fra Kina, som hver og en er vokset frem.

Om dem fra Spanien kommer senere vides ikke. Men indtil videre er jeg meget begejstret. Håber det går godt hen over vinteren, og at jeg får en flot høst næste år.

Grunden til at de står i rosenbedet, er at jeg har læst mig til at de virker afskræmmende på bladlus. Og dem vil jeg gerne være foruden.

Hvorfor er der græsplæne i vores have?

SVAR: Fordi vi har hund.
Hailey elsker at lege med sin, nu meget maltrakteret, fodbold. Luft er der ikke meget af, så vi må kaste den ned i den anden ende af haven, så hun i fuld firspring kan storme ned og hente den.
Det er ikke en leg vi praktisere meget eller længe ad gangen, og derfor elsker hun den blot endnu mere. Og klar, det er hun altid.

Marmelukærme...

....har taget mig med storm. (Og nu har stormen taget dem!)

Plantede lidt frø i græsset langs kastanje hegnet i foråret. Havde ikke de store forventninger, men syntes hegnet så bart ud.

                    

Må sige at jeg blev positiv overrasket. De frø som har kæmpet sig op igennem græsset, er vokset rigtig godt. De har givet hegnet et flot modspil, og det er sikkert at de igen næste år skal folde sig ud i haven.

Sikke en overraskelse

I weekendens jagt på forfald, gjorde jeg mig noget af en overraskelse.

I det hvide bed på terrassen er denne skønhed igen sprunget ud. Kan ikke huske hvad den hedder, men den blomstre først på sæsonen. Herefter blev den klippet ned, og kom selvfølgelig igen.
Til min store overraskelse byder en af de tre stauder, som jeg plantede, nu på en tredje blomstring i år.
Det må jeg sige er uventet, og aldrig prøvet før i min have.