Kan slet ikke få nok

Den dejlige Asters jeg har fået af en veninde blomstre endnu. Jeg er fuldstændig betaget af dens skønhed, og er sikker på at jeg næste år, vil pryde haven med flere af slagsen.

Skoven ved Vejle Fjord Hotel

Nu er det rigtig blevet efterår. Og hvordan fejre man det bedre, end med en tur i skoven.
Elsker denne årstid, mest pga farverne og så fordi, at jeg elsker at lege rundt i de løse blade i skovbunden.

Hunden er mere utålmodig på det område, og vil hellere fremad end at vente på at jeg bliver færdig med at tosse rundt.

Skoven vi denne gang tog ned i var ved Vejle Fjord Hotel. Et rigtig lækkert område.

Perfekt vejr, perfekte omgivelser - hvad mere kan man ønske sig på sådan en gårtur?

Giv agt....

...nattefrosten kommer måske.

Min dejlige svigermor var så sød, at gøre mig opmærksom på, at nattefrosten muligvis gør sit indtog i min have i nat. Derfor har jeg taget mine forholdsregler, og været ude og klippe i mine dahlia.
De står så flot med masser af blomster, og det ville jo være en skam hvis frosten tog dem alle.

Flere vaser blev fyldt og arrangeret sammen med min nye lysestage. Har just hentet den på Holtumgård, som sælger mange dejlige loppefund.

Har i år kun to forskellige slags dahlia, men hvis det lykkes mig at overvintre dem, så skal haven bugne af flere skønne sorter næste år.

Lidt ferie i haven

Det er nu mange år siden, at jeg har holdt efterårsferie sidst. Men som studerende er jeg nu så heldig at have en hel uge. En hel uge i haven, godt og vel.
Så vidt vejret tillader det, befinder jeg mig udendøre. Det er nu dejlig med den skønne efterårs luft, og jeg værdsætter at se haven i dagslys. Jeg har fået ordnet en masse småting. Bla. har jeg fået lavet stenkant på det hvide bed, så gemalen kan slå græsset uden problemer.

Og som det vildeste af det hele, så har jeg fået sået stauder i drivhuset. Det er første gang nogensinde jeg prøver det, og jeg kan næsten ikke vente til foråret. Mon det bære frugt? Kan jeg næste år plante mine egne vækster ud i haven? Uha det bliver så spændende.

Der er sået solhat i to farver, tidselkugle, to slags akeleje og ridderspore.

Det er jo ikke meget der er sået i forhold til nogen af billederne, fra jer garvede havetosser. Men alt begyndelse med måde. Skal lige gøre mig mine erfaringer. Og så har jeg jo også en masse sommerblomster, som skal sås til foråret og valmuer, som er sået direkte på voksestedet.

En lille høstanemone

Nogen gange er jeg bare for langsom til at tage den rigtige beslutning.
I haven betyder det, at jeg fik plantet mine høstanemoner ud i bedene, alt for sent. Kun fordi jeg ikke kunne bestemme mig for, hvor de skulle stå.
Konsekvensen er at blomsterfloraen ikke er særlig prangende i år - men lidt er også godt. Og jeg glæder mig også over selv den mindste lille blomstring.

En hyldest til min mand

I fredags kunne alle haveelskere læse om, hvordan øjnene på Lenes mand - 'Bag Havelågen' - bliver trætte og matte, når hun igen kommer med et nyt og muskelkrævende haveprojekt.  Artiklen 'Fra græs til stenmel' på bloggen 'Havefolket' har fået rigtig mange kommentar. Her fortæller den ene havequinde efter den anden, om deres arme mænd med matte og trætte øjne.

Min mand får også hurtig disse øjne. Specielt når jeg helt fascineret fortæller om nye idéer og projekter, som jeg syntes vil passe perfekt ind i vores lille villa have. Selvom han på ingen måde kan begejstres af havearbejde, så har han hele året puklet, som en gal. For han elsker at gøre mig glad, og elsker min barnlige glæde, når hvert projekt afsluttes og derefter pryder vores have.

Så dette er en hyldest til min mand

- uden dig ville mine havedrømme ikke være andet end drømme.

Uden dig ville jeg være fortabt.

Etablering af flagstangsbed (Uendeligt meget græs blev fjernet)

Opførelse af drivhus i foråret

Udvidelse af terrassen

Fjernelse af bedet foran køkkenvinduerne

Tilblivelsen af mit kreative hjørne

Alle disse skønne projekter har min mand realiseret for mig i 2013, og meget mere til.

Jeg er verdens heldigste kvinde og takker ham af hele mit hjerte.

Arbejdet kalder

Mandag eftermiddag kom jeg hjem til en fyldt indkørsel - så fyldt at jeg ikke kunne komme ind til hoveddøren.
10 rummeter træ lå klar til at give os varme og hygge i brændeovnen vinteren over. Men først ventede en god eftermiddags arbejde med at kløve og derefter stakke det hele i brændeskuret.

Tirsdag gik vi så i gang med at befri indkørselen. Manden kløver og jeg stakker omme i brændeskuer bagerst i haven. Normalt tager det ikke særlig lang tid, og igen i år var træet let at gå til.
Men arbejdet fik en brat ende, da jeg hørte min mand forbande træet langt væk. Et stykke træ var sprunget tilbage op i ansigtet på ham, og havde næsten fraskilt næsetippen fra resten af næsen. Efter kort tid panik, fik vi stoppet blødningen og var på vej mod skadestuen. Heldigvis var det ikke så slemt, som først formodet. Intet 'vigtigt' havde taget skade og efter 2 timer og tre sting, var næsen igen på plads.

Hjemme igen var brændeskuret kun fyldt halvt op, og min mand, som nu ligner en slagsbror, havde fået det røde kort. Minimum tre dage skulle såret have til at hele, inden han måtte arbejde igen. Så brændestakken blev dækket til og måtte vente lidt endnu.

Fredag kunne tusind vilde heste ikke holde ham tilbage længere, og brændestakken i indkørselen er nu fortid.

Sidste stub

Skuret er nu fyldt op og klar til vinteren. Og manden min, må arbejde igen og er derfor glad som før.
Forhåbentlig er det første og sidste gang, at det vil tage os en uge at få brændet i hus - og vigtigst af alt, at manden aldrig kommer til skade igen.