Viser opslag med etiketten Potteskur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Potteskur. Vis alle opslag

søndag den 27. november 2016

Første søndag i advent


Ja, nogen tænker jo nok - Gud, lever hun endnu? Og ja, det gør jeg bestemt.
Det er med røde kinder, at jeg må konstatere at det er næsten en måned siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Men sådan er livet blot en gang i mellem.

 
Mit lille tøse kontor, er hvor jeg gemmer mig. Jeg er i fuld gang med min bachelor og det går forrygende med at få skrevet. Selvfølgelig går jeg i stå en gang i mellem eller bare helt i sort, men så er der jo altid lige en overspringshandling, som kan få en tilbage på sporet.

Haven kan jeg se igennem mit vindue og den river i mig. Men jeg forsøger at være stærk og undlade at gå derud. Overspringhandlinger er gode, men går jeg først i haven, så ved jeg at jeg ikke kommer ind igen før aften. Og det går jo ikke.


Men i dag er det første søndag i advent. Det er skrivefri dag og solen skinner fra i skyfri himmel. Så da jeg kom hjem fra hundenes morgen gåtur, var der slet ingen grund til at tage frakken af. Næ nej, det var bare direkte ud i haven og så igang.
Åh, hvor har jeg savnet det.


Havde to ting på programmet.
Først skulle alle krukker i sikkerhed under taget i drivhuset. Normalt har jeg jo kun sommerblomster i krukker, men nu hvor huset er til salg, har jeg fyldt krukkerne med alt det, som jeg skal have med videre, når vi en dag får solgt.
Så ganske langsomt blev drivhuset mere og mere fyldt.



Der er stadigvæk plads til to stole derinde og også flere krukker, hvis det skulle være. Men det gør ikke noget, at huset ikke er helt fyldt op, for jeg ved at jeg i foråret skal have plads til at så i små potter og det fylder hurtigt op alle steder.


Næste ting på programmet var potteskuret & Grillgaragen.
Der skulle ryddes op og det blev der. Den hvide bænk, jeg selv har lavet (se den HER) er kommet under tag, bare for en sikkerheds skyld.
Mine tre whiskytønder med rosen Beverly er blevet klippet ned - Ja, du læste rigtigt. De er allerede blevet klippet ned, for ellers kunne de simpelthen ikke være der! Til gengæld har alle tre fået den fineste frakke af gran på. De har stået i den silende regn et par dage, og nu hvor depoterne er fyldt op, kommer de under tag til overvintring.


De store krukker er også kommet i læ i skuret og for min skyld kunne vi godt stoppe her. Men nej, det er jo også en grillgarage, så mandens store gasgrill er blevet trillet indenfor. Så nu er der heller ikke mere plads tilbage.


Ja, det var dagens opgaver og sikke en fest jeg havde med at udfører dem. Haven er sådan et energi depot for mig og jeg kan aldrig helt få nok.
Derfor kunne jeg heller ikke stoppe igen. Og wupti var to af fire flagstangsbede klippet ned og traileren fyldt på ny. 



Jeg kunne godt have forsat i en uendelighed, men af skade bliver man klog og jeg ved, at hvis jeg forsætter, så siger ryggen fra og jeg bliver sat helt ud af spillet i længere tid. Så jeg besindede mig.
Det vil sige, at jeg blot fandt noget andet at lave, som ikke kræver en foroverbøjet arbejdsstilling.

Vores indgangsparti trængte til en opmuntring. En jule opdatering, om man må sige.
Holder det meget meget enkelt i år. Men alligevel blev jeg utrolig glad for resultatet. Bænken kan man se fra køkkenvinduet, så den skaber glæde en stor del af dagen. Ikke kun når man kommer og går.
Og glæde kan vi jo aldrig få nok af.


Hos os har jule forventningens glæde så småt gjort sit indtog og jeg kan mærke, at det kriller lidt i maven. Jeg elsker denne tid så uendelig meget. Julepynten er kommet op indenfor og lyskæderne funkler når mørket falder på. Hvad er der ikke at elske ved denne dejlige højtid?


søndag den 29. maj 2016

Perfekt dag til at gå i haven

Varme, en sagte brise og masser af have opgaver - hvad mere kan man ønske sig?
I dag har vi rigtig dovnet den her på matrikelen. Vi har slappet af  og lave lige nøjagtig det vi havde aller mest lyst til. 
For min dejlige mand betød det at se Formel 1. Normalt sker det på langs på sofaen, men i dag har det været så spændende et løb, at det var lidt svært blot at ligge afslappet og se på.
For mit vedkommende bød dagen på have arbejde. I min verden findes der ikke noget mere afslappende end at tuller rundt ude i min have, og i dag var jeg endda så heldig, at jeg faktisk havde en opgave som ventede.


I potteskuret stod masser af stiklinger og ventede på at få mere plads at strække rødderne på.
Da jeg jo forhåbentlig flytter i sensommeren har jeg ikke sået noget specielt til denne have. Til gengæld er jeg godt med, når det kommer til stokroser og digitalis, som først har tænkt sig at blomstre næste år. 
Alle disse skønheder er gjort klar til at flytte med os, når tiden kommer.


Før jeg kunne gå i gang, måtte min kartoffel jungle finde et nyt stå sted. Jeg har 4 potato pots og de gror, som de blev betalt for det. Klipper dem jævnligt ned, men lige lidt hjælper det. I dag har de så givet den første omgang nye frisk kartofler - mums.
Med et nyt og solrigt sted til kartoflerne, kunne jeg flytte mit grønne havebord ud af potteskuret og op af væggen. Her vil mine små planter få: en del sol, en del skygge og meget lidt vind. Perfekt til at vokse sig stor og stærk.

 
Syntes selv, at det blev til en del planter da jeg først var blevet færdig. Der er fire slags stokroser og to slags digitalis. Digitalis var der så mange af, at en del måtte smides ud. Det er så svært at tyndså de bitte små frø, så spire kassen var helt spækket med kimplanter.
Men nu er alle slags repræsenteret og der er nok, hvis en eller to skulle opgive kampen undervejs.
Tilbage var nu, kun oprydningen af potteskuret. Og sikke en oprydning.

 
For mig føles det, som om potteskuret er gabende tomt. 
Jeg er vant til at det flyder med borde, stole, potter, krukker, jord og meget mere. Nu er det hele brugt og resten sat på lager. Der er vildt meget plads og det skal jeg lige vænne mig til. For første gang siden det blev bygget, er det plads til ren afslapning og det skal det i den grad også bruges til.


Rigtig god søndag aften til jer alle.

fredag den 18. marts 2016

Potteskurets forvandling


Vinteren har sat sit præg på potteskuret. Lige pludselig var det fyldt til randen med alt muligt og umuligt. Som i kan se på billedet syner det ikke af meget, men på dette tidspunkt er begge grill allerede fjernet, sammen med lidt have møbler.


Et par timers arbejde og mit elskede hygge sted ligner igen sig selv.
Her nyder jeg at potte blomster i krukker eller frø i potter. Nogengange sidder jeg også blot og smiler for mig selv, med en stor følelses af glæde og tilfredshed indeni - det perfekte sted at nyde livet.



tirsdag den 6. januar 2015

En hemmelighed i 2014

Da vi nåede efteråret 2014 var manden, som sagt færdig med alle mine projekter.
Jeg havde højt og helligt lovet, at nu var det slut og at der ikke ville komme flere.....meeeeen.....!

Syntes jo at jeg, på en eller anden måde, lidt manglede et potteskur! Altså et dejligt sted, hvor jeg kunne indrette mig og hygge i foråret, selvom regnen skulle komme dryppende. Et overdækket sted, hvor jeg kunne udfolde min kreativitet - et sted lige så smukt som Tante Grøns.


Men hvordan får man lige sin udkørte projektarbejder med på denne ide? Jo jo, man sælger ideen, som værende en "grill garage".
For hvilken mand, med respekt for sig selv, har ikke en grill garage? Og med det antal grill vi er ved at opbygge, så kan de ikke bare stå ude i regn og slud vinteren over.

Så sent på efteråret startede manden op på "Projekt Grillgarage"


Garagen skulle bygges i forlængelse af brændeskuret. Altså omme på bagsiden, hvor der tidligere var blevet lagt fliser, og hvor jeg opbevarer/gemmer alle mine haveting.
Alt mit rod blev fjernet, og så gik han ellers igang.


Elsker at min mand ikke er bange for at prøve noget nyt. Og selvom han aldrig selv før har bygget noget lignede, så gik han til opgaven med et kæmpe gå-på-mod.


Der blev hentet brædder hjem i lange baner, og der blev skruet til den helt stor guldmedalje. Inden jeg fik set mig om, stod skuret færdigt og vi var klar til at flytte ind.
Selv er jeg meget imponeret. Sådan bare lige at klaske et skur sammen, uden at vide hvordan. Har sagt det før, og siger det igen. Er virklig velsignet med en pragtfuld mand.



I skuret er der kommet to vinduer. Begge har jeg købt på loppemarked i sommers. Og selvom der kommer masser af lys igennem taget, så syntes jeg nu alligevel at det har sin charme med de to gamle vinduer.



Som det sidste finish, mangler vi dog lige en tagrende på tilbygningen. Alt vand skal selvfølgelig opsamles, intet går til spilde.

Så var det ellers bare at komme i gang med at flytte ind, som sagt. Alle tømte krukker blev rengjort og sat til opbevaring. Whisky tønden fik hjul på, og blev fyldt med jordsække. Så er de altid lette at flytte rundt på.



Nu er det kun tiden, som kan vise om det bliver lige så hyggeligt, som hos Tante Grøn. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste, sommeren over, for at realisere min drøm.

Og til dem som spørger sig selv: Hvad blev der af grill garagen? - ja, så er de selvfølgelig også kørt i sikkerhed.



Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have