tirsdag den 24. oktober 2017

Når haven lukkes ned

Der er ingen stress i vores have i år.
Årsagen er så simpel, at haven slet ikke har været pyntet op, så der er intet at pakken ned.


Hos os kan man såmænd gå så langt og sige, at det er den omvendte verden i haven. 
Efter deltagelsen i Kaas Outdoor's skønne event, som du kan læse om HER, er jeg begyndt at pynte lidt op til vinter. Karina lagde stor vægt på, at når efteråret kommer er det vigtigt at flytte skønheden op til vinduerne, så de kan ses indefra.


Som sagt, så gjort.
For et par uger siden havde jeg besøg af en par veninder, og der var i den grad dømt tøsehygge. For mig var det en kærkommen lejlighed for at gøre lidt ekstra ud af den udendørs hygge.
Den skønne hortensia ovenfor står i krukke og måtte fluks ned på den overdækket terrasse foran køkkenvinduet. Sammen med en endnu ikke plantet, høstanemone strålede den om kap for at få alt opmærksomheden fra de besøgende.


Det var rigtig dejligt, at forvandle terrassen fra et sted hvor vi opbevarede værktøj under køkkenrenoveringen, til et rigtig hyggehjørne. Krydderurter blev indkøbt og står nu klar til at blive brugt. På billedet mangler der kun lidt levende lys, for at opstillingen er fuldendt.


Havebordet blev rykket ud i regnen og pyntet med lidt små krukker. Det giver lidt ekstra at nyde i skumringen inden de forsvinder ind i mørket.


Forskellige heuchera har også fundet vej til haven. Elsker deres store forskellighed i bladudformingen og jeg syntes de er overdådige smukke på hver deres måde.
Hos os byder de velkommen i forhaven.



To træer med hængegrene måtte lade livet for at åbne op for lyset og luften. Stammerne er klippet til og nu en del af opstillingerne på havestien op til hoveddøren. Deres krummelure kan man ikke andet end at forelske sig i og sammen med de fine græskar vækker de smil hos dem, der går forbi.


Ved selve døren er der i sin tid lavet et lille plateau i granit, som i den grad indbyder til at blive pyntet. Granitten er i rødelige nuancer og derfor er opstillingen med krukker holdt i samme farve skala. Forrest selvfølgelig det skønne udelys fra Living by Heart, som man ikke kan andet end at få et afhængigheds forhold til.


Sidst men ikke mindst bydes gæsterne velkommen af den smukke Strups Ring, som er pyntet med parykbusk og hortensia. Ganske simpel, men med en tiltrækningskraft som de færreste kan modstå.

På nuværende tidspunkt et mange af planterne på vej i forfald, men det gør ikke noget. Deres skønhed kan stadigvæk ses indefra og de bliver nydt hver dag.

søndag den 22. oktober 2017

Velkommen hos os på landet


Jeg har altid ønsket mig at bo for enden af en lang allé. At kører ned igennem træerne hver dag, syntes jeg er noget af det smukkeste.
Lang er den ikke, men vores indkørelse ned til huset et plantet til med de smukkeste træer. En dag vil de være store og jeg vil skulle køre under dem for at komme ned til huset.


Der er ingen tvivl om, at tidligere ejer har lagt mange overvejelser og penge i forhaven og indgangspartiet. Desværre består det meget af stenskærver, hvilket jeg ikke er den største fan af. Når man går op mod hoveddøren er der masser af sten på venstre side og langs huset til højre, et vildt bed af bunddække, som er helt ude af kontrol.


Jeg besluttede mig for, at jeg ville have noget dejligt at se på hver gang jeg kommer hjem, så det vilde bed langs husmuren måtte lade livet. Et job, som umiddelbart var lige til at gå til.
Sammenlagt har det taget mig ca. to måneder at blive færdig med bedet, men pyt. Som altid startede jeg hårdt ud, og måtte betale prisen efter følgende.


Op kom alt bunddække imens solen bragede ned fra august himmelen. Det så ikke ud af meget, da det var plantet, men skal da lige love for, at det tog revanche da det kom op af jorden.


Min søde mand blev igen tilkaldt for at hjælpe med oprydningen. Ikke fordi jeg ikke selv kunne smide vildskaben op i traileren, men fordi bedene måtte afgive lidt jord for igen at komme i niveau med stenkanten.


Heldigvis hjælper min mand altid gerne, specielt når han kan bruge hans nye legetøj som hjælper.


Hundepigerne havde aller nådigst også fået lov til at hjælpe. Det er ikke så tit de er med ude i forhaven, når der arbejdes, da den ikke er indhegnet. Det kræver kun 10 sek uopmærksomhed og den gamle dame er på vej på opdagelse. Var det ikke fordi at hendes hørelse svigter, så kunne vi jo blot kalde hende til os. Men det er ikke længere en mulighed.
På denne sommerdag i august var de dog ikke svære at holde styr på og de var heller ikke til noget stor hjælp.


Jeg havde besluttet at plante en lavendelhæk i bedet, men som altid fik jeg ikke lige indkøbt nok planter til at begynde med.


På begge sider af bagdøren er der plantet buksbomkugler. Og for at skabe lidt højde og afveksling i bedet er der sat stokroser og digitalis i baggrunden mellem vinduerne.


Digitalis har jeg fået af Helle Nørby og jeg elsker når planterne i haven gemmer på en lille historie. Det gør for mig haven helt unik.


Nu mangler jeg kun at sætte tre poser allium løg og så er bedet klar til forår.


Det færdige resultat bliver helt fantastisk, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Så jeg glæder mig virkelig meget til næste år. Indtil videre er lavendelerne allerede godt på vej.

mandag den 16. oktober 2017

Starten er gået til projekt "Ny have"

Søndag havde vi dejligt vejr, rigtig have vejr.
Selv lå jeg på sofaen, efter en lørdag fyldt med godt humør og fejring af en god venindens runde fødselsdag. Da Flemming stod op, ændrede dagen sig pludselig fuldstændig - han ville i have!
Det er ikke tit jeg har oplevet, at min søde mand vil i haven uden at jeg først har bedt om det. Så sofa måtte være sofa, og op kom jeg i en vældig fart.


Det var denne store kaprifolie på terrassen, som trak i ham. Jeg har tidligere udtrykt et ønske om at få den fjernet, da den skygger rigtig meget på terrassen og stjæler alt lys i mit malerværelse.
Problemet er, at den er et stort virvar af grene og ikke bare sådan lige at nedlægge.
Det kræver sin mand og en motorsav.


Måske det var arbejdet med motorsaven der trak, måske det var noget andet. Men faktum er, at søndag måtte kaprifolien lade livet til fordel for lyset.


Min søde mand arbejde sig stille frem og lige pludselig var plænen fyldt med grene og den store runde busk forsvundet. At fjerne alle grenene var næsten det største arbejde.



For anden gang i år, har vi fået ny terrasse.
Pludselig kan lyset komme helt ind i den bagerste krog under halvtaget og fylde stedet med den dejligste stemning. Min mave summer af sommerfugle og jeg glæder mig allerede så inderligt til, når sommeren kommer og vi igen kan benytte terrassen dagligt.


Det føles som om haven er blevet meget større, efter kaprifoliens fald. Det er nu ikke fordi pladsen skal stå urørt hen til evig tid. Er sikker på at vinteren bringer store haveplaner med sig, men for nu skal vi blot nyde lyset og pladsen.


Tilbage står kun en modbydelig rod, som venter på at komme op. Det må blive en anden dag, da køen for rødder, som skal op af jorden, godt kan gå hen og blive lang dette efterår.

Tak til min søde mand for den store og uundværlige hjælp. Nu glæder jeg mig blot til tirsdag, for der har gemalen sat hele hans fridag af til at gå i haven med mig. Sikke en uventet gave, at få.

torsdag den 12. oktober 2017

Før havearbejde blev fy fy!

Før jeg accepterede, at min prolaps i ryggen kom med begrænsninger, holdt jeg mig ikke tilbage med at arbejde i haven. Nu er jeg ved at få styr på mine begrænsninger, men i starten af september var jeg ligeglad og ville bare i haven, koste hvad det ville. Denne dags arbejde, jeg nu vil fortælle om, kostede godt en uge på sofaen.


Siden vi flyttede på landet den 1. juli har jeg haft et ønske om, at give den en ordenlig skalle i haven. Haven er groet godt til og der er mere end rigeligt at gå i gang med. Det som forvirrede mig mest, var såmænd hvor jeg skulle starte og hvor jeg skulle slutte. Så en dag tog jeg en beslutning og gik i gang.
Valget faldt på den del, vi kalder skovbedet. Et kæmpe buskads som danner lidt skygge i haven.


Det startede med, at jeg ville befri de smukke hortensia for alverdens ukrudt og brændenælder, hvilket hurtigt var gjort.


Jeg fik også renset hullet i læhegnet, hvor jeg havde besluttet at randhortensiaen fra Bedstemor skulle stå. Men jeg kunne ikke stoppe mig i selv igen og så var det, at det gik galt.


Alle de vilde brombær blev ved med at drille mig, så havesaksen blev fundet frem og jeg begyndte at klippe lidt. Det skulle jeg aldrig have gjort.


Alle der har haft vilde brombær, ved at de vikler sig ind i alt og alle. Havesaks blev til håndsav og håndsav blev til hækklipper.


Et godt stykke af buskadset i skovbedet måtte lade livet og jeg var vældig tilfreds med mig selv. De mange hosta'er blev befriet og kom nu virkelig til deres ret.


En trillebør fuld ukrudt blev til bunker af træ og krat. Læg lige mærke til, at jeg rent faktisk havde en stol klar til at hvile i, og den blev hyppigt brugt.


Det hele endte med at min søde mand måtte træde til og hjælpe med oprydningen. Det blev simpelthen for meget for mig, som alt lå og flød overalt på græsplænen. Heldigvis fik Flemming hurtig alle bunkerne op i traileren og haven var igen smuk og overskuelig.


Hortensiaerne stod utrolig smuk på dagen og strålede om kap med solen. Som I ved fra sidste indlæg, så er endnu 10 hortensia plantet i skovbedet og jeg glæder mig ubeskrivelig meget til at se resultatet af vores anstrengelser.
Hvad angår skovbedet, så mangler vi stadigvæk at fjerne vildskabet i over halvdelen af bedet, men det må vente til bedre ryg-tider.

fredag den 6. oktober 2017

En solskinsdag i haven


Solen har skinnet fra en skyfri himmel lige fra morgenstunden og humøret har været helt i top. I dag er nemlig dagen, hvor Flemming har kunne afsætte tid til at hjælpe mig i haven. I dag tegnede til at blive ikke mindre end helt fantastisk dag.

Jeg startede dagen med hundene på Rosenvold Strand. En tur ud til tænketræet, som Linda har døbt det. Udsigten var ubeskrivelig smuk og måtte foreviges - videoen kan ses på min instagram profil. På vej hjem opdagede jeg det flotteste kastanje træ ved vejen. Som de fleste hundefolk havde jeg lige en pøllepose i lommen. Den blev fyldt til randen med de smukkeste kastanjer, som nu blot skal tørres inden de skal bruges i dekorationer rundt omkring i haven.



Hjemme igen gjaldt det om at få tiden til at gå. Flemming skal jo sove når han kommer hjem fra natarbejde og timerne sneglede sig blot afsted til han stod op.
Planen for i dag var at få så mange planter fra krukkerne i jorden. De fleste har stået i krukke i over et år og trænger i den grad til at kunne strække rødderne igen. Sådan er vilkårene for at sælge hus, når man har nogle planter, som man bare ikke kan efterlade.


Inden jeg begyndte at acceptere de begrænsninger som min prolaps kommer med, havde jeg ordnet en lille del af haven - mere om det en anden dag, det er jo fy fy. Men det betyder at der i det mindste var gjort plads til planter, et sted i haven.
Den første og vigtigste at få i jorden, var min randhortensia. Den er en gave fra min bedstemor og har virkelig lidt under den lange tid i krukke. Krydser fingre for, at den kommer stærkt igen næste år. Den blev plantet i lysningen ovenfor.


Imens Flemming gravede i den fede lerjord fyldt med rødder, havde jeg tid til at sætte hortensia op i skovhaven.
Rhododendron er er ikke min stærke side, så jeg forærede et helt bed væk til Flemmings kammerat. Han gravede selv op og kørte væk. Syntes det var rigtig skønt, at han ville lave hele arbejdet selv. Endnu bedre blev det, da han gerne ville forære mig 8 små hortensia. De er alle blevet klippet helt ned i foråret, men kommer uden problemer.



De små planter har stået løst i nogle plastikpotter jeg havde, men nu kan de endelig komme i jorden. De er alle røde, men eftersom rhododendronbedet var helt korrekt anlagt, så har vi stadigvæk en masse spagnum i overskud efter nedlæggelsen. Det er nu blevet brugt til at plante de små hortensia i, med håbet om et farveskift næste år.



Nu er der ikke andet for end at vente på at de gror godt til, for som i kan se er de ikke engang lige så store som hostaerne i kanten af bedet.

12 hortensia kom i jorden idag. Så min søde mand fik rigtig lov til at prøve krafter med vores skønne våde jordbund. Heldigvis gør han det gerne og det føles virkelig dejligt ikke længere, at skulle tænke på hvor de mange planter skal placeres.



Det pudsige ved min nye have er planlægningen. Jeg har allerede et klart billede af hvordan alle bede i yderkanten af haven skal se ud, men det store rosenbed i midten bliver ved med at drille mig. Heldigt for mig, skal det ikke anlægges i år og mon ikke vinteren bringer en åbenbaring med sig?

Som det sidste projekt for dagen blev der plantet høstanemone i alskens farver. De står i den solrige ende af skovhaven og jeg håber inderligt, at de vil sprede sig helt ustyrligt.


I første omgang håber jeg blot på at de vil etablere sig, da foråret jo er den bedste tid for at plante denne staude.

Dagens arbejde sluttede med en havevandring. En vandring hvor alle mine ideer fik frit løb og Flemming fik en ide om hvor meget jeg gerne vil have lavet. Heldigvis skal meget af det første laves med en motorsav og det er lidt som om, at det hjælper på motivationen hos mænd, når der er motoriseret redskaber med i spillet.


Til sidst et billede af naturens finurligheder. Mange af vores bede er afgrænset med stykker af gamle telefonpæle. Denne har stået i mange år og tiden har lavet en smuk skulptur. Elsker når man finder smukke aftegn af tidens gang i haven.

Rigtig god weekend til alle. Må den blive fyldt med solskin og haveglæde.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have