onsdag den 27. juni 2018

Casa Rosen i fuld flor


Hvis der er noget jeg helt specielt elsker ved at være have blogger, så må det være, at tage til blogtræf.
Selvom jeg det sidste år, ikke har været meget at finde, hverken her på bloggen eller i det virkelige liv, så gør det ingen forskel i denne skønne have verden, når man tager til blogtræf.


Så for halvanden uge siden drog jeg afsted til blogtræf på Sjælland og det føltes som om, jeg slet ikke havde været sat på pause, det sidste år.
Da turen til Slagelse er alt for lang til min udfordrende ryg, slog jeg tidligt et opslag op på instagram, om nogen havde et ledigt sæde i bilen på vej til træf. En halv time senere havde jeg en aftale med Vivi og Hans Jørgen fra Mit Grønne Univers. Tusind tak for jer.


På Sjælland åbnede Linda havelågen til kolonihaven "Casa Rosen". Flere bloggere havde fundet vej til Slagelse og haven summede af godt humør og livlig havesnak. Jeg mødte ansigter, jeg ikke kendte, men som hurtig blev velkendte, når først en haveblog blev tilføjet. 


Lindas have er et skøn paradis af roser og romantik. Selvom mit sidste besøg ikke ligger langt tilbage i tiden, så er der sket utrolig meget i haven. For Linda er ikke typen, som sidder på hænderne. Nej, hun er viljefast og hårdt arbejdende, hvilket udviklingen i hendes have virkelig understreger.



Derfor blev det også til mange havevandringer i den den lille dobbelte kolonihave og til rigtig mange billeder.
Så jeg vil begrænse mig en smule og vise dem, som jeg syntes virkelig viser havens karakter og skønhed.





Kære Linda.
Tusind tak for en vidunderlig dag i din smukke have. Selskabet var fantastisk og udsigten storslået. Du har virkelig skabt et sandt paradis og jeg elsker, at følge med i dine projekter. Det bliver spændende, at se hvad det næste bliver.
Knus og kram Heike


Og som det aller sidste, skal I da ikke snydes for lille Alma. Det var en stor dag for en lille hund, så der måtte en del middagslure til, for at holde pelsdyret gående.


søndag den 17. juni 2018

Havefestival

I sidste weekend var der havefestival i hele landet. Mange skønne mennesker åbnede havelågen og lukkede nysgerrige besøgende indenfor til hygge og en god have snak.
I år havde vi kun en have, vi bare måtte besøge. En have vi virkelige var nysgerrige efter, at se udviklingen i. En have vi ikke havde besøgt de sidste to år.


Måske du allerede har gættet det? Vi var selvfølge på besøg i Henrik og Janne's Franske Have.

Må simpelthen indrømme, at det bedste ved at være haveblogger, er alle de skønne havefolk man lærer at kende. Ja, det er korrekt, at vi de fleste gange mødes i cyberspace, men når vi så endelig ser hinanden i det virkelige liv, er det som om, vi har kendt hinanden altid.


Derfor havde vi også glædet os rigtig meget til at besøge "Den Fransk Have" igen.
Snakken gik lystig og det var tæt på, at vi helt glemte at nyde den skønne have. Men heldigvis gik det ikke så galt.
Der var sket utrolig meget siden vi var her for to år siden. Nogle ting var groet godt til og så småt begyndt, at skabe den form som ønsket. Andre ting var lavet helt om og så igen startet helt forfra.
Men ikke desto mindre, så det helt fantastisk ud.


Da mændene forsvandt ind til masseoven, og Janne ind til frokosten, fik jeg haven helt for mig selv.
Normalt ville jeg have styrte rundt efter det perfekte billede, men ikke denne gang. Næ nej, denne gang måtte jeg bare nyde. Nyde de skønne kig, de flotte strukturer og den franske inspiration.


Kære Henrik og Janne.
Tusind tak for et par skønne timer i jeres fantastiske have og den hjertevarme velkomst. Vi elsker at følge jer og endnu mere at besøge jer. Haven er noget ganske særligt, og vi ser med stor spænding frem til, at se nogle af jeres kæmpe projekter blive til virkelighed engang i fremtiden.

Tak for en dejlig dag.


søndag den 10. juni 2018

Når sorgen melder sin ankomst

I fredags var en sorgens dag.
Fredag blev dagen, hvor vi alt for tideligt måtte sige farvel til vores gamle hund Hailey.

Fotograf Elisabeth Schifter
Vi har hele tiden vidst, at dette måtte blive hendes sidste sommer. Kroppen var noget sjusk og gigten havde i den grad godt fat i hende, i de kolde vintermåneder. Om 14 dage kunne hun være blevet 11 år, så hun var bestemt heller ikke en ung hund længere.


Den sidste uge havde hun haltet rigtig meget, trods behandling og medicin. Når en hund som Hailey ikke længere kan komme med på tur, løbe efter katten eller blot bevæge sig frit rundt, så skærer det en dybt ind i hjertet på en. En hård beslutning blevet taget og i fredags fik hun lov, at løbe ubesværet over regnbuen.


I haven med hunden er der nu helt stille. Vi sørger alle tre og selvom Peanut bliver overøst med kærlighed, kan vi godt mærke, at hun mangler sin storesøster.
Hailey blev lagt til at sove under det store kirsbærtræ på hendes lilla tæppe. Sammen med rodeobøllefanten er hun begravet på hendes ynglings plads med udsigt til kattelemmen. Og når tiden er til projekt Pergola, vil begge potesten fra By Helle Nørby blive lagt over hendes hvilested.


Det er første gang jeg siger farvel til en hund. Første gang jeg sender en sjæleven i forvejen over på den anden side. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ses igen, for hun og jeg havde noget helt specielt sammen. Et bånd som end ikke døden kan bryde. Vi er forbundet uanset hvor vi er.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have