mandag den 30. september 2013

Dejlig mandag

 
Kan man få andet end en god dag, når man vågner op til så smuk en himmel?
 
 

søndag den 29. september 2013

Afhængig af haveblogs

"Hej.
Jeg hedder Heike 
og jeg er afhængig af at læse haveblogs."

Nogle gange tager det næsten overhånd og man kunne godt bruge en anonym gruppe for "afhængige haveblogger"
Men jeg elsker mine haveblogs, som jeg følger på nettet næsten hver dag. Udover at gå i haven, så er det her på nettet jeg slapper af og henter ny inspiration.

Som da jeg først i september faldt over et indlæg hos Frøken Solhat: Fra havebord til plantebord på 10 min.
Genialt tænkte jeg, da jeg jo stadigvæk mangler et arbejdsbord til mit kreative hjørne i haven.

Et gammelt havebord blev indkøbt for ingen penge

Gemalen var så sød at spule det ned med højtryksrenseren

Og efter at det var tørt, og siderne savet til. Ja, så gik det store maler arbejde igang.

Og ud kom et flot nyt arbejdsbord

Kære Frøken Solhat - tak for din store inspiration.
Jeg vil tænke på dig, hver gang jeg står og arbejder ved bordet.

Rigtig god søndag til jer alle.



fredag den 27. september 2013

Paradisæbler


Kan ikke prale med at æblerne på mit paradistræ er blevet store i år.
Men pyt, træet er jo først plantet i sommeren, så energien er nok gået til rødderne i stedet for æblerne.
Mon ikke den tager revanche næste år?

Malus Toringo 'Freja' 

onsdag den 25. september 2013

Drivhuset lukkes ned for i år

Ved godt at det er tidligt, men vi blev aldrig helt færdige med drivhuset inden det blev taget i brug i foråret. Så nu lukkes det tidligt ned, for at blive fuldendt.

Inden start

Drivhuset har i år været så stor en succes, at jeg må sande at alt for meget lækkert går til for mig.
Jeg giver til alle jeg kender, og alligevel ryger rigtig meget på komposten - Sikke en skam.

Den sidste høst

Derfor må jeg beherske mig næste år. Så jeg sværger hermed, på min elskede have, at jeg næste år kun dyrker 2-3 slags chili og en Brown Berry tomat. For det er kun dem vi har spist af selv i år.

Snackpeber i hobetal til venstre - Roma og Brown berry tomat til højre

Så går oprydningen i gang


Alt er klippet ned. Kun to chili planter i krukke er reddet ud i live.

Rodnettet fra to tomatplanter, der har delt kasse


Som altid er hunden en kæmpe hjælp, når det står på hårdt arbejde.

Endelig, det færdige resultat

mandag den 23. september 2013

Hosta er en skønhed

Ikke blot er det en fremragende bladvækst i mange forskellige udgaver og varianter, men når den springer ud er det med smukke sarte blomster.


En efter en åbner knopperne sig, og jeg glæder mig i den grad til at alle folder sig ud.


Denne variant, som jeg ikke ved hvad hedder, købte jeg på tilbud i Bilka. Lidt halvvissen og trist. Men nu er den kommet i en krukke og pryder overgangen fra belægning til græs langs festhuset.


søndag den 22. september 2013

Lykken er.......

...på en gråvejrs dag, at åbne postkassen og få brev fra Solbakken


Susanne har været så sød at sende mig blomster frø, som hun havde i overskud. Så nu kan jeg glæde mig over at skulle plante Appelsin Tagetes, Tidselkugle, Claus Dalby valmuer og tagetes Vanilla White til foråret.

Tusind tak, Susanne.

torsdag den 19. september 2013

Et sjælden syn

Det sker ikke så tit, at jeg viser "overbliks" billeder fra min have.
Grunden hertil er, at haven stadigvæk er forholdsvis ny (påbegyndt i 2012) og at der derfor endnu er mange bare og tomme pletter.
Men i dag fik jeg før fri fra skole - solen skinnede efter et regnskylle, og haven indbød til at tage billeder i stor perspektiv.
Så velkommen i min have
Indgangen til haven fra forsiden af huset - Opstammet laurbærbuske.
Overblik over værkstedet
Kig ud over flagstangs bedene, med brændeskuet i baggrunden
Større udkig over flagstangs bedene
Med ryggen mod hækken. Ud over flagstangs bedene og ned mod græs arealet
Fra toppen af græs arealet kan man se op på terrassen

Og synet tilbage igen fra terrassen mod toppen af græs arealet
Det sidste kig fra syrentræet op mod flagstangen
Min have er selvfølgelig større end dette, da jeg jo også gemmer på et lille drivhus. Men den nederste del af haven må i have til gode til næste år, da det er her alle projekt 2014 ligger.

Håber i har nydt den lille sjældne tur.

P.S: Regner med at jeg i løbet af vinteren får opdateret bloggen med bla. en plantegning, så det er lidt lettere at følge med.

onsdag den 18. september 2013

Lise's Asters

Sidste efterår var jeg så heldig, at få foræret en halv Asters af min veninde. Vidste ikke hvilken slags det var, vidste blot at den blev høj og lys lilla.
I dette øjeblik blomstre den med et hav af flotte små blomster, og jeg glædes sådan over at have fået den foræret.


Som i kan se, er sommerfuglene helt vilde med den. På billedet ovenfor er der ikke mindre en 5 styk igang med at suge til sig fra blomsterne. En fryd for øjet.


Er der måske nogen som kan hjælpe mig med navnet på denne Asters?

tirsdag den 17. september 2013

Kasserne kom op

Den anden lille ting vi fik lavet i weekenden, var at hænge diverse kasser op i haven.

Min Bed & Breakfast kasse kom op at hænge mellem køkkenvinduerne. Den er jo mest til pynt, og godt ser det endelig ud forsiden af huset. Nu ser det ikke så kedeligt ud længere, når man kommer og ringer på.


En anden redekasse, som jeg for flere år siden, købte på Vorbasse Marked, er også endelig kommet op. Den hænger nu over det gule bed og fungere - som den skal - som redekasse.


Som det sidste fik vi hængt insekthotellet op. Det er åbenbart en større videnskab, at hænge den det helt rigtige sted, så der kommer dyr i. Men lige meget om de bor der eller ikke, så syntes jeg den pynter.


Den faste læser vil nu måske tænke: Hvor er flaskegræskar planterne?
Planterne er fjerne for i år (de kan jo ikke overvintre) og i stedet er der plantet Parthenocissus q. Engelmannii - vildvin. Glæder mig nu til at de bliver store nok til at dække hele hegnet, og omhylde det nye insekthotel.

søndag den 15. september 2013

Høns i haven

I weekenden har vi nået rigtig mange små ting i haven - I ved, alle de ting som ikke tager lang tid, og derfor får man det ikke lige gjort med det samme.

Som det første fik vi høns i haven.


De to dejlige høns er købt hos Grethe Keramik, her i Hedensted. Da jeg så dem første gang hos en veninde var det kærlighed ved første blik. De er simpelhen for skønne, og jeg vidste at jeg ikke kunne leve uden. Desværre har jeg ikke meget stakit at sætte dem på, og de var også alt for store til mit lille hegn.
Alligevel tog jeg med op til Grethe for at kigge lidt, og hvad sad der på hendes hylde og ventede på mig? To små høns i perfekt størrelse til det hvide stakit på terrassen.
Med hjem kom de, og nu er de under dramatiskvis også kommet op på hegnet.


fredag den 13. september 2013

At nå det hele, kan være svært.


Det kan være svært at nå det hele, når man lige er startet på en uddannelse efter 13 år i erhvervslivet.
Det er realiteterne hjemme hos os lige nu, og derfor går det meste af tiden også med lektier, lektier og atter lektier. Heldigvis er det kun en overgang, indtil jeg kommer ind i en fast rytme.

Så bloggen er blevet forsømt de sidste to uger - og jeg underskylder mange gange for dette. Selv hunden er gået helt ned i tempo, fordi tiden er knap og dens ejer kedelig.

Men fortvivl ikke, jeg er igen på banen og i weekenden gir vi den en ordentlig skalle i haven. Det bliver fantastisk, at kunne bruge så meget tid derude uden at skulle have en bog under armen.
Og bagefter skal der læses haveblogs - for hvor jeg savner alle jeres vidunderlige billeder og ideer.

torsdag den 12. september 2013

Angels Trumpet


I år tog jeg modet til mig og købet, det jeg mente var en udgave af en trompetblomst. Om den virkelig er det, aner jeg ikke, men smuk det er den.
Den har nu blomstret uafbrudt hele sommeren på terrassen. Selve planten er ikke så stor endnu, så det overrasker mig virkelig, at den kan komme med så stort et udbytte.


Har kun turde købe den, fordi jeg nu har et stort festhus, hvor jeg kan opbevare frostfølsomme planter. Det er virkelig en luksus med det hus til mine krukke vækster. Er spændt på hvor mange krukker den vil blive fyldt med i løbet af årene.

mandag den 9. september 2013

Den skønneste gave

Da Mr. Handyman og jeg i sidste måned tog til Cuba, var det ikke kun for at holde ferie og opleve landet. Vi havde en hemmelig agenda, som bestod i, at blive gift på en trope strand. Som sagt, så gjort.
Det kom selvfølgelig som en stor overraskelse for venner og familie herhjemme, da vi efterfølgende var rundt og fortælle dem nyheden. At holde vielsen hvor kun vi deltog, var vores bevidste valg.

Alt imens vi rendte rundt med sand mellem tærene på Cuba, var der jo også noget varmt hjemme i DK. Og Mr Handymans æbletræ i haven led under den hårde tørke. Den led faktisk så meget, at der kun var 7 raske blade på træet ved vores hjemkomst.
I weekenden kom svigerfamilien så pludselig forbi med en bryllupsgave - et fint nyt dicovery æbletræ.
Træet blev plantet i en fart, da de jo havde lovet regn i mandag (og det regner stadigvæk). Så nu står det fint og stærkt i plænen, klar til at give masser af æbler næste år.
Tak til svigerfamilien for denne fine gave.

lørdag den 7. september 2013

Et halvt projekt er færdigt

En af projekt 2013, var at få lagt rødt belægning under køkkenvinduerne og ud mod vejen.
Som før nævnt, løb vi tør for fliser tæt på mål, men nu er første halvdel af projektet færdigt.

Før
Under køkkenvinduerne var der tidligere et lille højbed fyldt med skærver. Pga udhænget på huset kom der ingen vand i bedet. Det ville derfor være umuligt at plante det til, og få noget til at gro. Derfor blev det bestemt at bedet skulle sløjfes og belægningen føres helt ind til væggen.

Her er så det færdige resultat.
Med belægningen helt ind til væggen, åbner der sig en verden af muligheder. Jeg kan nu laver store krukke arrangementer, og mit ny indkøbte Claus Dalby bord passer perfekt mellem vinduerne.
Nogle gange kan små ændringer betyde en verden til forskel i kedelige indkørelser, som vores.

Nu & før

torsdag den 5. september 2013

Flaskegræskar

 
På denne solbeskinnet dag nyder mine tre flaskegræskar planter livet. De har det fornemme job, at inddele vores belægning rundt om huset i flere rum.
Og en stor succes må man sige at de er.


Frøene blev købt helt impulsivt, da jeg så at de kunne blive meget høje på kort tid. Nu kæmper jeg med, at de ikke angriber udhænget på huset - en kamp jeg heldigvis vinder.


De første ti flotte græskar er allerede høstet i alle størrelser, og der kommer hele tiden flere.
Så jeg kommer til at glæde mig over dette impulsive køb langt ind i vinteren.

mandag den 2. september 2013

Sankthansurt


Denne skønne vækst syner ikke af meget på afstand. Men jeg syntes nu at man bliver overvældet af dens detaljer når man blot går lidt tættere på.


For mig betyder sankthansurt, det samme som bedstemor. Dette kommer af, at det var den første staude hun forærede mig, da jeg i sin tid startede med at udvikle mine havegener.
Lige siden dengang har jeg altid sørget for mindst et eksemplar i alle de have, jeg har haft.

søndag den 1. september 2013

Det evige skønne røde rosen bed


Må sige at jeg er imponeret over hvor længe mit røde rosen bed bliver ved med at blomstre. Det vil simpelhen ingen ende tage med dens skønhed. I disse dage med gråvejr, sætter jeg specielt stor pris på bedet, da det kan ses fra mine stuevinduer.


Fugle-foder-huset har min far bygget. Det er nu over 12 år siden han gik bort, men huset holder stadigvæk stand og hver gang jeg ser på det mindes jeg ham med stor glæde.
Konstruktionen er lavet, så man hælder fuglefrø ned i skorstenen. De små fugle kan så tage for sig af buffeten, som er hele husets bredde. Spisetid forgår selvfølgelig altid i tørvejr, da taget er lavet af rigtig tagpap. Altså en 5-stjernet luksus restaurant.


Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forspirring Forår Fransk anemone Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Harridslevgaard slot Havefestival Hedera Helix Hestemynte Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ