Forårsbebudere

Overalt i blogland vises der billeder af de skønneste forårsløg på vej op af jorden, klar til at blive til de smukkeste blomster. Nogen er allerede i blomst og nogen er lige ved og næsten.

Her i Haven med hunden er vi endnu ikke nået så langt.
I den store have er det begrænset med, hvad der er af små skud. Måske det kommer senere, måske ikke.

Til gengæld vælter det op af jorden i bedet langs indgangen.
Bedet ryddede jeg sidste år, og som det eneste er det blevet tilplantet igen og erklæret færdig.

Jeg fandt ingen løg under oprydningen, så selvfølgelig har jeg lagt tulipan og påskeliljeløg. Lidt forårsglæde kan man ikke undvære.
Men nu vælter det op overalt i bedet! Er meget spændt på hvad det er og om der også kommer blomster i alt det grønne.

Kun tiden kan svare på de spørgsmål og jeg venter gerne på svar.

Nye hortensia

I de smukke minidrivhuse fra Xala pryder 4 nye hortensia vindueskarmen i baggangen.

Da jeg såede chili i onsdags, faldt mit blik på de små stiklinger, som langsom er på vej til at blive til smukke buske engang. De trængte til en ompotning med nyt og næringfyldt jord og jeg var jo i gang med at lege med jord.

Rodnette på de små nybegynder var allerede på vej ud af drivhusene, så jeg tænkte, at tiden bestemt var inde og så gik jeg ellers i gang.

Indrømmer blankt, at jeg elsker at lege med jord, så 4 små poder var hurtigt pottet om. Alt for hurtigt, desværre. Heldigvis forgår glæden ikke så hurtigt igen.

To af stiklingerne har jeg hentet i vores alle sammens Karina Kaas' have. Kender du ikke Karina, så skal du vide, at hun er et livsstykke uden lige. Altid glad og sprudlenede.
Hendes firma KAAS Ourdoor Living har agentur på de mest fantastiske produkter til haven, så hun er som havemenneske meget svært at komme udenom.
Heldigvis ønsker jeg bestemt ikke at komme udenom. Og uden at tænke over det, fik jeg lov at klippe i hendes fantastisk smukke hortensia, en dag jeg var på besøg i skoven, hvor hun bor.

De sidste to stiklinger har jeg fået af min mands gode kammerat. Måske du husker, at jeg sidste år byttede et rhododendron bed til en masse hortensia.  Hvis ikke, har du mulighed for at læse om det HER.
Da jeg hentede de mange hortensia hos kammeraten, kom vi forbi den smukkeste busk i hans have. Mine hundeøjne må have virket, for da jeg kørte hjem igen, var der to lange stiklinger i min vandflaske.

Tilbage var nu kun at rydde op i baggangen. Og lige i det sekund opdagede jeg, at jord i baggangen er en meget dårlig ide.

Havde jeg nøjes med kun at så chili, var det nok gået. Men at potte hortensia om var ikke den bedste ide, selvom jeg prøvede at passe på. Så der blev både ryddet op og gjort rent.

Fridag med indhold

I onsdags havde jeg fri fra kursus og ingen lektier.
Sådan en dag skulle nydes og jeg kunne ikke forestille mig noget bedre, end selvfølgelig at få jord under neglene. Der skulle såes chilier.

Det med chilierne er noget sjovt noget for mig! Jeg bliver virkelig draget af de smukke frugter og kan aldrig få nok. Lidt fråds vil nogen mene, da vi ikke har en jordisk chance for at spise, alle de chilier jeg fremavler.
I år faldt jeg over hjemmesiden Chilibiksen.dk og gik helt amok. Seks forskellige arter blev bestilt hjem i alle regnbuens farver.

Specielt denne hvid Bhut Jolokia måtte jeg blot eje. Den går under kategorien "utrolig stærk", så vi kommer helt sikkert ikke til at spise den. Men den kommer til at pynte med sine hvide frugter hele sensommeren.

Tilbage til selve såningen.
Jeg indrømmer blankt, at jeg i onsdags ikke gad stå oppe i den kolde stald og lege med jord. Så jeg tænkte, at hvis jeg passede godt på, så gik det nok ikke så galt inde i baggangen. - mere om det senere!

Jeg har glædet mig utrolig meget til at komme i gang med at så i år. Mest fordi jeg sidste år investerede i et Garland minidrivhus med varme hos hokuskrokus.dk og endnu ikke har haft mulighed for at afprøve herlighederne.

Normalt bruger jeg gulvvarmen i badeværelset til at få gang i de små spire, men disse skønne drivhuse og tilhørende varmeplade, er blot så meget lettere at have med at gøre.

Jeg har allernådigst fået lov at indrage vindueskarmene i min mands hjemmebiograf til forspiring i år. Her er masser af lys og knapt så varmt. Så her kan de små kommende planter hygge sig, indtil det er varmt nok til at flytte ud i udestuen.

Dette indlæg er IKKE sponsoreret. Jeg er blot inspireret og ønsker at give andre muligheden for at blive det samme.

Når man ikke kan vente

I dag har jeg fridag fra mit kursus og ingen lektier.

Derfor er der også frigivet tid til at blogge lidt, og jeg har noget, jeg frygtelig gerne vil fortælle.

Sidste onsdag havde jeg fødselsdag - 38 år er jo ingen alder. Men det er nu ikke det, jeg ønsker at dele med jer.
Gaver skal der til uanset hvor gammel man bliver, og jeg er ualmindelig taknemmelig for en af mine.

Det skarpe øje har allerede opdaget, hvad det er, som bringer det helt store smil frem hos mig.
Et gavekort til en havekonsultation ved Kjeld Slot. Mit højeste ønske blev opfyldt i år og jeg er så glad, at jeg næsten ikke kan være i min egen krop.

Det er ikke alle, som deler min begejstring. Men lille Peanut har heller ingen anelse om, hvad det kommer til at betyde for haven, at vi starter ud med inspiration fra selveste Kjeld Slot.
Må ærlig indrømme, at jeg er helt på bar bund for, hvordan jeg kommer i gang ude i den store have. Drømmene og ideerne er mange, men det hele er et stort virvar. Et virvar som jeg håber Kjeld kan systematisere en smule.

Hverdags stille

For tiden er der hverdags stille på bloggen. Det er ikke med min gode vilje, men er på det mest fantastiske jobsøgningskursus i tre uger og er derfor helt udkørt når jeg kommer hjem.

Udkørt på den gode måde. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg, efter at have måtte opgive drømmen om at arbejde som konventionel sygeplejersker, er i vildrede over, hvad jeg så skal arbejde med fremadrettet.
Jeg har så svært ved, at hører hvad min mavefornemmelse fortæller mig, er godt for mig. Svært ved at se mine muligheder.
På kurset har en underviser set, at jeg er farret vild og at jeg er forvirret. Hun hjælper mig med at finde min vej og jeg er så småt ved igen at kunne se lys for ende af tunnellen.

Det betyder dog at jeg, sideløbende med jobsøgningkurset, får ekstra lektier med hjem. Lektier hvor jeg skal ransage mine tanker og mit hjerte. Det er bestemt det hele værd og jeg er dybt taknemmelig.
Men det betyder, at jeg ingen energi har i overskud, hverken til bloggen eller til at tænke store havetanker. Heldigvis er det kun en kort periode og jeg lover at vende stærkt tilbage.

Man ved man bor på landet når.....

..... luften er tyk af diesel os og maskinerne overdøver radioen.
Ja, så ved man, at den årlige pløje event for veteraner er i gang på nabo marken.

Allerede da vi ved indflytning blev budt velkommen af vores nye naboer, hørte vi om fænomenet. De har lejet deres lille lod af en mark ud til en landmand, som har brugsretten over den. Marken ligger helt op af vores ejendom, og det er den vi kigger ud over fra udestuen.

I lørdags var udsigten ud over marken virkelig underholdende. 9 skønne gamle modeller af traktorer prøvede kræfter med vores fede muldjord. Og kræfter skulle der til, for jorden var ikke blot fed, den var også våd og ekstra tung.

Tænker at landmændene i den grad fik kamp til stregen, men at de virkelig hyggede sig. Det så i hvert fald ud til, at der var rigeligt med mandehørm at spore.

En efter en, pløjede de efter hinanden. Nogen uden problemer og nogen med store udfordringer. Nogen måtte der skrues i og stilles på, mens andre var klar til en ny tur med det samme.

Landmændene i deres traktorer var i alle aldre og jeg tænker, at de kom fra flere af de omkringliggende gårde. Når de pløjede forgik det på en lige række, men på vej op af marken til næste tur, blev der kørt ræs, så jorden sprøjtede til alle sider.

Halvejs igennem marken var der kaffepause. Tænker at de lagde strategi for den videre pløjning, for efterfølgende var det kun de "stærke" traktorer, som fik lov at forsætte.

Men marken blev pløjet færdig og mon ikke turen efterfølgende gik til en slags pløje-fejrings-fest.
Vi fejre i hvert fald, at vi bor op af denne mark-"for sjov", hvor landmændende finder deres gamle maskiner frem og prøver kræfter med naturen.

Grønne druer

På vores nye terrasse står en stor flot vindrue. Den gror helt vanvittig og får mange skønne, grønne klaser, selv i en trist sommer, som den vi har haft. Jeg har aldrig haft en plante som denne, og er derfor helt grøn hvad angår pasning og pleje.
Min mands kammerat fortalte, at den skal beskæres mellem jul og nytår. Så da vi slappede af i juledagene, måtte jeg ud med saksen.

Men som jeg stod der med saksen fremme, blev jeg i tvivl. - I tvivl om hvor meget og hvordan.
Søde Vivi fra Mit Grønne Univers viste mig billeder fra dengang, hun skulle beskære første gang, og jeg skal lige love for, at hun gik til den. Med det i baghovedet, var det jo næsten ikke muligt, at gøre noget forkert, så jeg gik igang.

Imens jeg stod og klippede løs, opstod et nyt spørgsmål. Hvor skulle denne grovillige kæmpe gro hen? Sagen er, at hegnet den står op af, ikke er særligt stort og der er ikke meget plads, til at brede sig ud.

Faktisk er der kun en mulighed, hvis vi skal have et stort udbytte. Planten må sno sig i rionet hen langs husets tag, så klaserne kan hænge ned fra loftet. Om det er en god ide, er jeg ikke sikker på, for jeg frygter lidt, at den gror op under taget og ind i træværket.

Er der mon nogen, der har erfaringer med dette? eller som har et godt forslag til, hvor den ellers kan gro hen?

Nytårsforsæt nr. 3

Nytårsforsæt nr. 3 handler jo selvfølgelig om min nye have.
I år skal være året, hvor vi får styr på grund elementerne i haven. Får målt op, lagt en plan og ført lidt ud i livet.

I år kommer det ikke til at handle om blomsterflor og skønne grønne vækster. Det kommer til at handle om bedenes udformning, stierne vej og skillevæggene mellem haverummene.

Dog skal jeg have anlagt en skærehave. Den er en vigtig del af den kommende have, men har høj prioritet allerede første år. For blomster kan jeg ikke undvære i et helt år til.

Til dig, som følger med på bloggen, kan jeg kun sige, at det bliver et fremragende have år. Håber at der bliver masser af ting, at skrive om og følge med i.
Du sidder nu på første række til, at følge med i hvordan vores drømmehave bliver til.

Velkommen til 2018

Nytårsforsæt nr. 2

Fotograf Elisabeth Schifter

Mit andet nytårsforsæt for 2018 handler om vores lille Welsh Corgi Cardigan Peanut. Den arme lille pige aner ikke, hvad der kommer til at ramme hende!

Det hele startede lidt før jul, hvor vi var en tur i skoven. Peanut løber ofte fri, for at få krudtet af og som så mange gange før, lavede jeg et indkald. Hun kiggede op, snusede lidt ekstra og kom derefter hen til mig. Hmm, tænkte jeg. Den var ikke lige efter bogen.
Desværre gentog denne sløsethed sig flere gange og på flere ture efterfølgende.

Sandheden er, at det er helt min egen skyld. De mange måneder med konstante smerter har drænet mig for energi og jeg har i den grad forsømt vores træning. At træne hjemme har været en by i Rusland og selv vores ugentlige tur til hundecenteret, har jeg også tit sprunget over.

Men alt det ligger i fortiden og mit nytårsforsæt nr. 2 er en plan for Peanut's træning. Vi forsætter på hundecenteret en gang om ugen, hvor vi træner Rally - ikke noget med at springe over.
Derudover kommer der en weekend træning herhjemme og mindste en gang om ugen, går pigerne tur hver for sig, så det er muligt at lave øvelser på vejen.

Fotograf Sanne Ammitzbøl

Lille Peanut kommer til at elske dette nytårsforsæt, for hun har i den grad kedet sig de sidste mange måneder. Hun er en skøn og lærenem hund, så er sikker på, at hun hurtig kommer efter det forsømte.
Gamle Hailey derimod er gået på pension. Hendes dag består mest af at sove, og det har hun det rigtig godt med. En gang imellem hygger vi med et par øvelser, men så skal der også slappes ekstra meget af bagefter.

Tilbage har jeg kun et nytårsforsæt, som jeg endnu ikke har fortalt om. Mere om det senere.
Fik du ikke læst om forsæt nr. 1, kan du gøre det HER

Nytårsforsæt nr. 1

Har du lavet nytårsforsæt for 2018? - Det har jeg.
Men ulig så mange andre år, står der hverken slankekur, sundhed eller flere løbeture på listen. Nej, i år har jeg lavet forsæt om de ting, der står mig aller mest nær. De ting som kommer til at gøre en forskel, så 2018 bliver helt uovertruffen.

Mit første nytårsforsæt får I her:
Ikke så overraskende, så ønsker jeg mig brændende at finde et nyt arbejde. Jeg trænger i den grad til at komme ud og yde noget. Møde nye mennesker og bidrage. Åh, hvor jeg savner at komme hjem fra arbejde og have noget at fortælle om ved middagsbordet.

Selvfølgelig er jagten allerede gået ind. Min computer er stillet op på spisebordet i stuen. Herfra har jeg den skønneste udsigt. En tur i billigblomst i Århus tidligere på ugen piftede nemlig stuen op til forår.

Skønne amarylis i vase og Infinity roser i massevis. Godt nok er de med nytårsglimmer, men det gør mig ikke noget.

Midt i herlighederne sidder jeg og skriver ansøgninger. Skal heldigvis snart på kursus i det, da jeg er alt for beskeden til at sælge mig selv. Jobsamtaler er jeg super god til, men at få ned på skrift, at jeg er lige det firmaet mangler, syntes jeg er virkelig svært.

Vil du hører hvad jeg mere har af nytårsforsæt, så følg endelig med på bloggen.

Fik du sagt rigtig farvel til 2017?

I dag vågnede vi op til år 2018. 

Et helt nyt og blankt år venter på os og nu er det op til os, at bruge det lige som vi ønsker og drømmer om.

På den sidste dag i året, som er gået, brugte jeg tiden på at forberede mig på det nye. Jeg fik sået lidt blomster i udestuen, som jeg allerede nu ved, jeg bliver glad for at følge, indtil de spæde blomsterknopper springer ud i det vildeste flor.

Jeg fik sagt godt farvel til et turbulent år. Et år, som for mig bød på mange smerter, både fysiske og psykiske. En prolaps i brystryggen hev i slutningen af marts tæppet væk under mig og efterlod mig såret og med bristede drømme.
9 lange måneder tog det, før jeg midt i december kunne melde mig smertefri og klar til arbejdsmarked. Men drømmen om igen at arbejde som konventionel sygeplejerske er væk for evig.

Selvom 2017 var et turbulent år, så var det også fyldt med masser af glæde og kærlighed.
Det var året, hvor en fjern bekendt trådte frem og blev til en uvurderlig støtte og til en veninde, som står mit hjerte meget nær.
Det var året, hvor drømme blev til virkelighed. Drømmen om at flytte på landet. Bo hvor der er højt til himmelen og med naturen, som nærmeste nabo. Der hvor stjerne lyser, som solen om natten og hvor haven er som et blankt lærrede, klar til blive kreeret.

Jeg er utrolig taknemmelig for alle de ting jeg har lært i året, som er gået . For alt den kærlighed jeg har mærket og for alle de oplevelser livet har budt på. Og selvfølgelig for at have den bedste og dejligste mand ved min side igennem tykt og tyndt.

Tak til alle læsere, som troligt har fulgt med på bloggen og tak for alle de skønne kommentar.
Her på årets første dag, vil jeg ønske jer det bedste år 2018. Må alle jeres drømme blive til virkelighed og året fyldt med kærlighed og glæde.