mandag den 28. marts 2016

Påsketid er havetid

Hvor har jeg set frem til påsken i år, kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig sådan til denne højtid.
Glæden handler nok i og for sig mere om dage med frihed, til at gøre lige som man har lyst til, og ikke selve højtiden i sig selv. For hvad er det jeg har mest lyst til? Det er selvfølgelig en tur i haven.


De fleste har nok opdaget, at vi i det sidste lange stykke tid, har haft rigtig travlt med at gøre vores hus klar til salg. Nu er målet nået, og vi skal nu blot (!!!) væbne os med tålmodighed indtil den rigtige køber træder ind af døren.


Hussalg efterlader mig havemæssigt i en mærkelig situation. Jeg skal ikke planlægge, flytte og finde nye projekter. Faktisk skal jeg blot vedligeholde, og det kan være en svær opgave, når nu man så gerne også vil udvikle.
Derfor tænker jeg fremad. I påsken har jeg, som jeg plejer, gjort klar og sået frø. Forskelen ligger i hvad der er sået. I år er der fokus på 2-årig blomster - alle de skønne vækster, som jeg først kan få glæde af næste år, når jeg forhåbentlig er i min nye have.


Digitalis i alle afskygninger er blevet sået, og dem har jeg haft succes med før, så det glæder jeg mig til.
Noget nyt er, at jeg har kastet mig over stokroser. Har ikke haft dem i haven før, men syntes de er så fortryllende. Så nu skal der laves et kæmpe lager, som skal med ud på vores drømmegård. Stokroser hører jo til et liv på landet, så dem kan man ikke få nok af.

Hvis i har forslag til andre gode 2-årig, så tager jeg imod med kyshånd.

Rigtig god sidste påskedag.

fredag den 18. marts 2016

Potteskurets forvandling


Vinteren har sat sit præg på potteskuret. Lige pludselig var det fyldt til randen med alt muligt og umuligt. Som i kan se på billedet syner det ikke af meget, men på dette tidspunkt er begge grill allerede fjernet, sammen med lidt have møbler.


Et par timers arbejde og mit elskede hygge sted ligner igen sig selv.
Her nyder jeg at potte blomster i krukker eller frø i potter. Nogengange sidder jeg også blot og smiler for mig selv, med en stor følelses af glæde og tilfredshed indeni - det perfekte sted at nyde livet.



tirsdag den 15. marts 2016

Forunderlige weekend


Sidste weekend i kapløb med tiden.
Alle store projekter var selvfølgelige færdige, så nu manglede vi kun at rydde op, pynte og smukkesere. Rydde op og gøre rent er en nødvendighed, men ikke det jeg syntes er det sjoveste i verden. Pynte og smukkesere er til gengæld lige noget for mig, så det har jeg rigtig gået og glædet mig til.



Både lørdag og søndag har været meget overraskede at vågne op til. Hver gang jeg har trukket gardinet op, er et flot hvidt landskab dukket op. Tågen og nattefrosten havde sammen smukkeseret haven ud over alle grænser.
Formiddagene blev derfor brugt indenfor på rengøring og på at give boligen lidt ekstra lækkert for øjet.


Eftermiddagene blev brugt i haven i den bagende sol. Utrolig som vejret kan skifte på ganske få timer.
Selvom det har været en lidt spøjs opgave at pynte haven med krukker, som endnu ikke er begyndt at blomstre, så har det også været ganske givende. Havearbejde uanset hvad, er utrolig energifuldt og som balsam for sjælen. Man kan ikke andet end at blive glad helt ind i hjertet.


Der var ikke tid til mange pauser og hygge i drivhuset, men det betød ikke noget. Så længe man har fingerne i jorden, kan man forsætte i uendelighed.
Krukkerne er fyldte med stauder, som endnu ikke rører på sig, og derfor måtte jeg en tur i havecenteret for at indkøbe forstærkning. Påskeliljer, hornviol, stedmorblomst og mange flere energispredere kom med hjem og fordelt i haven.



Søndag aften kunne vi gå i seng med et bredt smil på læben. Alt stod klar og lækker.


I dag tirsdag smilede solen igen til os, flaget blev hejst og fotografen kom på besøg.
Haven fik prikken over i'et med puder, tæpper og alle de dejlige ting, som hører sommeren til.
Mit smukke vaskekar i jern blev pyntet med roser. Godt nok var de ikke fra haven, men sommerstemningen var tilbage for en stund.



Nu glæder vi os til at se den endelige salgsopstilling i næste uge - frugten af vores arbejde.
Og indtil den rigtige køber træder ind af døren, vil vi nyde vores sidste tid i dette smukke hus, som har været vores fælles hjem de sidste 5 år.

onsdag den 9. marts 2016

Startskuddet er gået

I weekenden blev sidste punkt på "Sæt huset til salg" listen streget.


Vores havelåge var ved at være gammel og slidt, meget slidt endda.
At det første kommende køber ville se, når de kom til en fremvisning af vores hus, vil være denne trætte havelåge, gav mig lidt ondt i maven. Tænk hvis det første du så ved et nyt hus, var arbejde - ville det ikke give et trist indtryk?


Nyt træ blev indkøbt og skåret til af min søde mand. Derefter startede et langvarigt maler arbejde. To gange på alle sider + tørretid. Det blev til 14 dages konstant malen, da vi kun har to bukke at ligge brædder op på.


En time før den første egndommægler kørte ind i indkørselen, blev den nye låge sat op - og sikke flot den er blevet. Nu kan vi rigtig byde kommende købere velkommen med det rette indtryk af vores lækre bolig. Dog mangler vi varme, så haven også viser sig fra sin flotteste side.



Hus salget er nu sat i gang, og vi har ikke andet tilbage end at vente på, at den rigtige køber kigger forbi.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forspirring Forår Fransk anemone Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Harridslevgaard slot Havefestival Hedera Helix Hestemynte Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ