tirsdag den 15. marts 2016

Forunderlige weekend


Sidste weekend i kapløb med tiden.
Alle store projekter var selvfølgelige færdige, så nu manglede vi kun at rydde op, pynte og smukkesere. Rydde op og gøre rent er en nødvendighed, men ikke det jeg syntes er det sjoveste i verden. Pynte og smukkesere er til gengæld lige noget for mig, så det har jeg rigtig gået og glædet mig til.



Både lørdag og søndag har været meget overraskede at vågne op til. Hver gang jeg har trukket gardinet op, er et flot hvidt landskab dukket op. Tågen og nattefrosten havde sammen smukkeseret haven ud over alle grænser.
Formiddagene blev derfor brugt indenfor på rengøring og på at give boligen lidt ekstra lækkert for øjet.


Eftermiddagene blev brugt i haven i den bagende sol. Utrolig som vejret kan skifte på ganske få timer.
Selvom det har været en lidt spøjs opgave at pynte haven med krukker, som endnu ikke er begyndt at blomstre, så har det også været ganske givende. Havearbejde uanset hvad, er utrolig energifuldt og som balsam for sjælen. Man kan ikke andet end at blive glad helt ind i hjertet.


Der var ikke tid til mange pauser og hygge i drivhuset, men det betød ikke noget. Så længe man har fingerne i jorden, kan man forsætte i uendelighed.
Krukkerne er fyldte med stauder, som endnu ikke rører på sig, og derfor måtte jeg en tur i havecenteret for at indkøbe forstærkning. Påskeliljer, hornviol, stedmorblomst og mange flere energispredere kom med hjem og fordelt i haven.



Søndag aften kunne vi gå i seng med et bredt smil på læben. Alt stod klar og lækker.


I dag tirsdag smilede solen igen til os, flaget blev hejst og fotografen kom på besøg.
Haven fik prikken over i'et med puder, tæpper og alle de dejlige ting, som hører sommeren til.
Mit smukke vaskekar i jern blev pyntet med roser. Godt nok var de ikke fra haven, men sommerstemningen var tilbage for en stund.



Nu glæder vi os til at se den endelige salgsopstilling i næste uge - frugten af vores arbejde.
Og indtil den rigtige køber træder ind af døren, vil vi nyde vores sidste tid i dette smukke hus, som har været vores fælles hjem de sidste 5 år.

4 kommentarer:

  1. Hvor har i været flittige og hvor ser det skønt ud. Ja det bliver spændende, mon ikke det bliver solgt her i foråret :-)
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  2. hvor spændende det er Kære Heike. Og det bliver da spændende at se de billeder der er taget. Så jeg håber at andre kan se alle de herligheder huset og haven rummer
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
  3. Hej Heike, nu har jeg lige fået læst alle dine indlæg her i år - sikke en forvandling jeres hus og have undergår i disse uger, med 40 liter maling og reparation af havelåge og stakit og pynt og fine sager overalt i have og drivhus. Held og lykke med salget - der kan da kun komme dejlige billeder ud af det. Hvem skal sælge jeres hus? Det bliver spændende at følge med i jeres jagt på en bolig på landet - har I allerede kig på noget?
    kh Ulla

    SvarSlet
  4. Hej
    Sikke en hyggelig blog du har ... skønne billeder
    God weekend

    SvarSlet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have