lørdag den 30. januar 2016

Overstået og bestået

Slut med at læse til eksamen. Opoider, epithel, dyspnø og mange andre fagtermer gemmes nu væk den næste uges tid og byttes ud med frøkataloger og havebøger.
En hel uge i havens tegn inden jeg igen skal i praktik og udøve mit virke. Ih, hvor jeg glæder mig.

Midt i min læseferie fik jeg nok! Kunne simpelhen ikke klare at sidde med næsen i bøgerne dagen lang, så jeg lokkede manden med på en lille loppetur.
Elsker at gå på loppemarked og snuse rundt efter noget helt specielt og unikt, som jeg måske kan bruge i mit hjem eller i min have.
Denne gang var jeg mere end heldig - foran mig på en stand, lå denne skønne bog og tiggede om at komme med hjem. Og hvem kan sige nej til en havebog, som er udsolgt fra forlaget.


søndag den 24. januar 2016

Farvel til sne og vinter


Udenfor smelter sneen og vinteren er på tilbagetog.
Det har været nogle helt fantastiske uger. Vinter når den er aller bedst - masser af sne og frost, men med ryddette veje og røde kinder.

Hos os kom sneen fra den ene time til den anden - BANG og så var det blevet vinter.



Nu elsker jeg jo vinter mere end noget andet, og derfor var glæden stor, da himmelen åbenede sig og opfyldte alle mine drømme.
Endnu mere heldigt må det være, at jeg lige nu læser til eksamen og har gjort det den sidste uge også. For mig betød det lange gåture med sneens knitrende lyde under mine støvler, lige det der skal til for at tanke fornyet energi til timelange læsedage.

Det viser sig at huset har fået endnu en sne-elsker. Tror at det er, det rene tortur for lille Peanut, ikke at måtte være ude i sneen dagen lang. Hun elsker simpelthen at tumle rundt derude i timevis. Bedst er det dog, når andre er med på at lege.

Den vilde jagt i haven.
Sneen går til maven og legetøjet er meget langt - det kræver god koordinering.
"Kom nu - drys mere sne på mig"

Midt i det hele kom den bidende frost og bankede på. Graderne fald og fald, til de nåede -14 grader i vores have. Med sig bragte frosten  rim, som klamrede og snoede sig til alt den kunne komme i nærheden af. Sådan en smuk dag som i onsdags, kan jeg ikke huske hvornår vi sidst har haft. Jeg fik i hvert fald ikke læst meget den dag, og sad i stedet blot udenfor med et stort smil på læberne.




I går gjorde vinteren sine sidste krampetrækninger. Vi vågnede op til et nyt og frisk lag sne på ca. 10 cm. Selvom jeg vidste at lykken var kort, fik jeg nydt det i store drag. Vi fik leget og bolterede os i sneen for sidste gang i denne omgang.





I skrivende stund falder regnen ganske sagte udenfor mit vindue. Sneen er trist og grå, men temperaturene milde og venlige. Vinteren er på tilbagetog og det er på tide at se fremad - Hvad skal den nye havesæson bestå af? Hvilke frø skal indkøbes? og mest af alt - Bliver dette den sidste sæson for Haven med Hunden?

fredag den 15. januar 2016

De bedste gaver

Julen er længe overstået og alligevel er den stadigvæk i mit hjerte.
Mest fordi jeg har pyntet mit hjem med smukke gaver jeg har fået, og dem ser og nyder jeg hver dag.


Dette smukke hjerte har jeg fået af min søde mand.  Forkobberede buksbom grene formet og forædlet, lige efter mit hjerte. Nu pynter det i min stue og jeg kan nyde synet hver dag.
Faktisk hænger det i julegaven jeg fik fra min mand i 2014.

En anden skøn gave fik jeg ligeledes fra min kære mand - han ved hvad jeg elsker og hvordan han rigtig kan forkæle mig. Så i samme kasse lå denne smukke forkobberede hyacint.



Kan slet ikke finde ord for, hvor glad jeg blev da jeg pakkede min julegave ud. Hvor heldig har man lov at være?
Er også blevet opmærksom på, hvor meget mine gaveønsker har ændret sig de sidste mange år. Før kunne man købe mine ønsker i næsten alle isenkræmmer butikker, men nu må man ud at lede, hvis man skal finde dem. Jeg har fået en forkærlighed for det mere unikke, det gamle og det enestående.
Gad vide om min havestil også vil ændre sig med tiden?

Skulle du også have forelsket de i disse smukke gaver, så kan jeg oplyses at de er lavet af ARTbyKobber og kan købes i Haveshoppen, som ligger i Fru Pedersens Have.
Jeg har i hvert fald flere ønsker fra shoppen, og så er det jo heldigt at min fødselsdag står for døren.

søndag den 10. januar 2016

Barnlig glæde


Så kom sneen her i Hedensted, og med den, kom et væld af godt humør og barnlig glæde.
Heldigvis havde jeg fri fredag og kunne rigtig nyde det smukke vejr. Nyde gjaldt det i den grad om, da vejrguderne lovede, at det kun ville vare en kort stund.


Overalt i haven lå et drys af det skønneste puddersne og smilede glad til mig.
 I mine termer er der både glæde og sorg ved at have hunde i vintervejr. En af de store sorger og glæder, er at de løber rundt i haven og nyder det lækkere sne, men på en og samme tid  ødelægger deres leg og glæde, det smukke jomfruelige snedække. Det gør dog ingenting, i det mindste har jeg nogen at dele min barnlige sneglæde med.


Sne tid er også lygte tid. Desværre for os, kan vi ikke se så meget af haven fra vores stue, og derfor har vi sjældent pyntet op med levende lys i lanterne. Men sneen lokker og jeg må hele tiden ud og selv løbe lidt rundt i den og lige pludselig får man glæde af havens blafrende lanterner.



Nogen som også sætter tydelig spor i sneen er fuglene. Nogle gange vilde og forvirrede spor, andre gange mere målrettet og ligeud.


Det er for mig en vigtig reminder om, at der er nogen som har svært ved at finde føde i denne tid og det må jeg bestemt gøre noget ved.
Vi fodre i forvejen med nødder, men når først kulden sætter rigtig ind, så opgraderes der med flere mere lækkere sager.
I år har jeg lavet en kæmpe rand med fedt, bær og havregryn. Udover at være spiselig, så ser den også fantastisk ud. Håber fuglene er lige så glade for den, som jeg er.


onsdag den 6. januar 2016

Frost og kulde

Det nye år er startet godt ud med frost, vind og kulde.
Normal er kombinationen af blæsende vind og frost en af de få ting, som kan holde mig indendøre og væk fra haven. Dog er de tider ovre nu, og de forsvandt ikke overraskende ved indkøbet af en heldragt. Smuk er man jo ikke just, men varm er man altid.

2. januar var årets første havedag. Godt nok drejede det sig kun om ganske kort tid udenfor, men der var en vigtig opgave, som skulle udføres inden frosten bankede på døren.
Juletræet skulle pelses!


Selvom jeg ikke har mange frostsarte vækster i haven, så var der alligevel nogle få, som skulle have overtøj på. Specielt mine marmelukærmebuske bliver pakket godt inde, samt enkelte hortensia, roser og glasbær. Nu kunne frosten bare komme og gøre sit indtog i haven.


 
Frosten kom som lovet, og den tog i første omgang sin ven Vinden med. Heldigvis måtte vinden videre og vi kan nu nyde frostklare dage, som de er bedst.

I dag fik vi så besøg af en af mine bedste venner, Sneen. Ikke noget vildt og voldsom, faktisk ikke engang noget man kunne lave en snemand af, men alligevel nok til at vække mit indre barn og enorme barnlige glæde.


Peanut, vores lille robuste Welsh Corgi hvalp elsker udelivet uanset vejret. Men sneen er dog specielt spændende for sådan en lille hundesnude. Den skal helt sikkert undersøges igen og igen.
Sne hvilken glæde.

 


Vores gamle border collie syntes ikke sneen var så spændende i dag, for tænk hvis man fik våde poter! Hun plejer ellers at give den fuld gas, så man skulle tro hun var 2 år igen - men ikke i dag.


fredag den 1. januar 2016

Året der gik - del III

Velkommen 2016
Jeg håber at i alle er kommet godt ind i det nye år, med alle havefingrene i behold.
Hos os havde vi en stille aften i hundenes tegn. Bulder og brag hverken forstyrrer eller imponerer vores to hunde. Så længe gardinerne er rullet ned, så ingen lysglimt kan komme igennem, forløber alt uden frygt og stress. To måneders lyd træning har endnu engang givet pote.

På denne skønne første dag i året, får i tredje og sidste del af min årskavalkade. Det sidste kig er igen langt, fra drivhuset og op igennem hele haven til værkstedet med flagstangs bedet på venstre side. Selvom solen ofte driller kameraet, så kan man ikke undgå at se den store forandring månederne fører med sig.













Nu kan et nyt og skønt haveår begynde.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have