onsdag den 28. januar 2015

Iskager - kan man undvære dem?


Under frosten sidste vinter lærte jeg et nyt fænomen at kende -Iskager.
Havde aldrig før tænkt over, at man kunne lave smukke kreationer i is. Kager, lygter og frosne blomster, kun fantasien sætter grænser.

Sidste vinter var jeg helt uforberedt og måtte nøjes med at beundre alle andres smukke kreationer. Men i år var jeg klar. Allerede i det tidlige efterår plukkede jeg bær, som jeg frøs ned i vand i kageforme. Nogle blev gode, andre ikke. Tilsidst var der ikke andet tilbage end at vente på vinter og Hr. Frost. Nu er han endelig kommet, og ud kom mine første kreationer af fryseren.
En smule stolt er jeg - syntes specielt denne med gule bær er ekstra smuk.



mandag den 26. januar 2015

Rimfrost er noget helt specielt

Sne varmer mit hjerte, men rimfrost kæler for øjet.
Fredag var det rigtig koldt i Hedensted. Det var dagen før sneen faldt, men alligevel så koldt at rimfrosten klamrede sig til træ og buske hele dagen lang.


Syntes det er helt specielt smukt med frostkrystallerne, som gør altid hvid. Ulige sne, som ligger ovenpå, så binder rimfrosten sig fast på alle leder og kanter - ovenpå, nedenunder, på siden og også indeni. Alt er hvidt, smukt og betagende.




Det lykkes ikke solen at trænge igennem skyerne på denne fredag, så vi kunne nyde den hvidklædte natur hele dagen, og nydt det blev den.


Krystaller var der nok af over hele haven, og jeg kunne slet ikke få hold på at tage billeder. Overalt var der en kongelig ro og orden, man sjælden ser. Selv hønsene blev tavse og gik i stå.





Syntes det er sjælden vi oplever hele dage som denne. Godt nok bed frosten i kinderne, men øjet blev forkælet i fulde drag. Skidt pyt med at solen ikke nåede at titte frem, den smule lys vi fik blev genspejlet mange gange, så dagen blev aldrig trist.


lørdag den 24. januar 2015

Et tæppe af sne

Sikke en overraskelse, det var at rulle gardinet op her til morgen. Haven var klædt helt i hvidt, og fra himmelen faldt stadigvæk smukke hvide fnug. Det er noget som vækker glæde i mig, og jeg kunne næsten ikke vente til jeg skulle ud med hunden på morgentur.


Endnu bedre, så var det rigtigt sne. Dermed mener jeg sne som knitre under støvlerne, sne man kan bygge med og rulle rundt i, sne af den bedste slags. Snemænd blev det dog ikke til i dag, men kunne ikke dy mig, så jeg måtte ned på ryggen og lave sneengle på græsplænen - et fænomen hunden ikke rigtig kendte til!


Tror vi fik et sted mellem 5 og 10 cm i løbet af formiddagen. For mig en tilpas mængde, for manden lidt for meget arbejde med sneskovlen. Hunden, tja den fik et par mm eller tre.


Flagstangsbedet står rigtig smuk i det snedækkende landskab. Jeg har endnu ikke fået klippet alle staudetoppen ned, og det giver det skønneste spil i sneen. Sammen med stativer og buske danner de ramme om et fantastisk landskab i forandring.



Normalt kommer der hverken regn eller sne på forsiden af vores hus, da det vender mod nord. Men i dag var alt ramt af sne, selv indgangen havde taget sin hvide kjole på.


Sne er skønt, og meget sne er endnu skønnere. Det er min holdning, men hunden...ja, den ville bare gerne ind igen. Den kan ikke altid tåle for meget af det gode, så ind gik vi alt for tidligt.


torsdag den 22. januar 2015

Ingen tid til "Armchair gardening"!

Vintermånederne indbyder i den grad til "Armchair gardening" skriver mange på deres blogge - og hvor har de dog ret. Haven er gået i dvale, og så kan tiden bruges indendøre til at forberede næste sæson, til at lade sig inspirere og til at læse mange havebøger.
Alt dette ville jeg elske, at have tid til, men......

Jeg har endnu en hobby udover haven. En hobby som sagtens kan udfoldes om vinteren, når det er koldt og vådt udenfor.
Jeg maler møbler, og jeg elsker det.

Til venstre: Før - Til højre: efter
Selvom dette er en haveblog, vil jeg alligevel denne ene gang, vise hvad jeg går og laver.
Ovenfor er årets vinterprojekt lige blevet færdigt.
Billigt indkøbt og dårlig malet i hvid. Nu er den forvandlet til det smukkeste grå møblet, med blåt inventar. Elsker disse to farver sammen.


Desværre har der været en del forhindringer på vejen til det færdige resultat, og derfor har det også taget mere tid end beregnet. Tid, som skulle være brugt på at planlægge haven.
Konsekvensen heraf må være, at jeg i år prøver noget nyt og skræmmende! Jeg har besluttet IKKE at købe nye frø til haven i år. Ikke et eneste frøkatalog vil jeg åbne, så det kan friste mig. Har selv masser af frø på lager, og de kan sagtens fylde haven op.

Det er en skæmmende og slem udfordrende beslutning - mon det lykkes mig at overholde den?

tirsdag den 20. januar 2015

Fantastisk er vejret

Snevejr er helt fantastisk i mine øjne, og jeg elsker det overalt på jorden.  Det lyder voldsomt, men sne er for mig noget helt specielt.
I dag har det igen sneet i min lille have, og selvom det er i form af det triste tø-sne, så kan jeg ikke blive andet end glad og varm indeni.



Jeg går hjemme for tiden, men ikke for hyggens skyld. Endnu en gang holder jeg læse ferie, og skal til eksamen i næste uge. Eksamen hver 10. uge er en del af at gå på sygeplejerske uddannelsen.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Holder mange små pauser under læsningen, og her kan jeg nyde haven i dagslys. I de mørke tider er jeg sjælden hjemme i dagslys, så jeg ser det som et privilegie.


Min læseferie falder også ret heldig med hensyn til lille hunden. Hun er gået hen og har fået en infektion, og er noget trist og "slatten". Hun skal fodres i små portioner og have medicin flere gange om dagen. Og så skal hun have masser af kærlighed og nusses til den helt store guldmedalje.


Håber hun snart kommer ovenpå igen, det lille fnug.

mandag den 19. januar 2015

Stolte konger med himmelsk duft

Hyacinter må man ikke mangle i foråret, det ville være en skam.
De er så utrolig flotte, ranke og helt majestætiske, som de langsomt folder sig ud. Nogle elsker duften, andre ikke. Her i huset tænker vi ikke nærmere over den. Den er blot en del af en blomsterrig hverdag.

I år har jeg også lært, at hyacinten er en smuk model med alle sine krummelure. Helt sin egen, og selvfølgelig i sart rosa. Billeder uden ord.








søndag den 18. januar 2015

Lørdag var min dag!

Og hvordan kunne man så se at lørdag var min fødselsdag?
Det sneede om morgen, og senere kom solen frem - lige en dag efter min smag.


Meget sne blev det nu ikke til, men lidt har også ret. De få minutter hvor jeg kunne danse rundt i haven, alt imens store snefnug fladt ned fra himmelen, var guld værd i min verden.

Dagen bød på spisende familiegæster om aftenen - og blomster. Masser af blomster i alle afskygninger. Buketter, potteplanter og gavekort til havecentre. Og ikke at forglemme "Et liv med roser" min nye rosenbibel. Hvad mere kan man næsten ønske sig?

Buketten fra min elskede mand.

torsdag den 15. januar 2015

Når haven ligger øde hen.

Så er det dejligt at man kan fylde huset med smukke købe blomster.
Ude, som inde, har jeg en stor forkærlighed for sart rosa, hvilket også afspejler mit valg af blomster.


Og selvom det er vinter, så skal makrolinsen holdes ved lige. Findes der bedre motiver end blomster?






Er total forelsket i min nyindkøbte rosa ranunkel. Desværre forstår jeg ikke at holde dem i live indenfor. Nogen som kan hjælpe med gode råd?

tirsdag den 13. januar 2015

Hvis man leder..

Det er ikke meget jeg kommer i haven for tiden. Ofte er det mørkt når jeg tager i skole, og igen når jeg kommer hjem. Engang imellem lykkes det dog at komme hjem inden lyset forsvinder, og dette var hvad jeg fandt.


En skøn, dog lidt medtaget, julerose. Jeg har kun en enkel en af slagsen i haven, så jeg ved altid hvor jeg skal lede. Vil dog rigtig gerne have flere, så kommer tid kommer råd.
Indtil den tid kommer, kan jeg glædes over den ene jeg har.



Lige nu er kun en enkel blomst sprunget ud, men flere knopper forputter sig under de grønne blade. Små runde knopper, som blot venter på at sprede deres kronblade ud. Og jeg venter også med længsel.


Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have