onsdag den 30. april 2014

Perlehyacinter

Jeg glemmer alt for hurtigt, hvor hårdt det er for mig at sidde på skolebænken. Mine 10 ugers praktik på sygehuset er forbi, sammen med de 14 dages ferie som fulgte. Nu sidder jeg igen bænket foran tavlen, og hjemme venter for det meste flere timers lektier.

Selvfølgelig og desværre går det udover min have tid. Vejret er så skønt og indbyder til at nusse rundt i det grønne, ordne små projekter og bare slappe af i solen.
Men sådan skal det ikke være. Nu er tiden skåret ned til ganske få havetimer om dagen. Det gør mig helt forvirret og det er endt med at jeg har startet  10.000 projekter og ting op, som jeg ikke får gjort færdig. Haven ligner en slagmark og i dag har jeg besluttet, at tage en ting af gangen og gøre den færdig, før jeg går videre til den næste.


I dag blev det perlehyacinternes tur til at komme på plads. Havde en stor balje fyldt med de dejligste blå perler, som bare ventede på at finde sig til rette på et blivende sted. Bedet blev jeg færdig med i dag, og alle løgene blev derfor flyttet. Ikke overraskende syntes blomsterne ikke at de efter flytningen ville vejre stolt i vinden, og derfor lagde de sig alle fladt ned på jorden. 


Alle blomsterstængler blev klippet af og samlet til to store buketter, som nu pryder stue og køkken. Ovenfor er det stuebuketten som folder alt sin pragt ud. Fadet er et loppefund, som jeg for nyelig har har indkøbt og som jeg er yderst glad for.


Det bedste ved sådan en skøn buket må helt klart være duften. Så selvom jeg nu sidder og læser lektier det meste af tiden, så kan jeg blive mindet om haveglæderne, ved ganske enkelt at trække vejret igennem næsen. Sikke en luksus.


mandag den 28. april 2014

Blommetræet kommer stærkt igen

Selvom vi først beskar blommetræet i det tidlige forår (læs mere om det HER), har den ikke lidt overlast. Syntes nu ellers at vi var rigtig hårde ved den, men ikke desto mindre lader den sig ikke sådan slå ud.
I stedet er den kommet flot igen, og står nu med de smukkeste hvide blomster.


Utrolig at der kan komme så mange blomster på så få grene - det tegner igen i år, til at blive et udbytterig blomme år. Forskellen bliver, at vi i år kan nå op til blommerne, ulig tidligere hvor mange gik til spilde. Herligt bliver det.


Elsker simpelhen de små hvide perler, som de myldre frem på grenene. Som var der en kamp om pladsen.
Træet er allerede begyndt at drysse lidt, men det gør mig ikke noget. Syntes det føles som snefnug der daler ned over en, blot uden den bidende kulde. Sikke en luksus.


søndag den 27. april 2014

Solen skinner

Det gule bed er altid det første i haven, som for alvor sætter gang i blomstringen. Måske fordi der her står gode gamle tulipan arter, som gerne kommer igen år efter år.


Har aldrig lagt skjul på at gul ikke er min ynglings farve, men elsker simpelhen de stor smukke tulipan hoveder som strækker sig mod solen.


Ud af mine tre kejserkrone, er kun en kommet frem igen i år. Så til efteråret må jeg nok heller opgradere bestanden igen.


Har besluttet min for at købe det makro objektiv jeg har haft på prøve. Godt nok kræver det en del mere øvelse fra min side, men jeg er vild med de motiver man har mulighed for at fange.


Rigtig god solskins søndag.

torsdag den 24. april 2014

1-2-3 det er en prøve!

Imens regnen langsom vandede haven hele dagen i går, fik jeg mig et nyt stykke legetøj.

Et makro objektiv blev afleveret på adressen, til låns i nogle dage. Nu skal jeg blot lege lidt med objektivet og beslutte mig for om det skal være mit.

I dag var regnen forsvundet og haven kunne igen blive mit favorit portræt. Blæsten gav lidt udfordringer, men syntes nu at resultaterne blev, sådan okay - hvad syntes I?

Fransk anemone

Akeleje
Blommetræ
Ranunkel
Tulipan " Black Night"
Tror nu god jeg kan forelske mig i det nye objektiv, men lad os nu se en dag hvor blæsten er mig nådig.

tirsdag den 22. april 2014

Mit arkiv - mit skatkammer

I februar læste jeg på Eva's blog "I haven hos Evigglade" et indlæg omkring bogen "Elsk dit soveværelse".
Jeg var med det samme klar over at det ville være en bog jeg måtte eje, og helst hurtigst muligt. Som sagt, så gjort, og efter få dage var bogen læst og jeg var klar til at gå i gang med at ændre vores kedelige soveværelse til et paradis for søvn og velvære.

Selvfølgelig er jeg ikke færdig endnu, da det er en proces som tager tid.......og penge. I går kom jeg dog til en vigtig og svær beslutning - hvad skulle der hænge på væggene? Hvilke malerier eller fotografier ville jeg elske at se på som det næste (manden er det første jeg ser) når jeg vågner?

Løsningen lå lige til sidebenet - ville da elske at se de dejligste billeder fra haven, jeg selv har taget. Så der var ikke andet for, end at gå på opdagelse i mit helt eget private skatkammer - mit arkiv.
Mit valg faldt på disse tre billeder:




Alle tre er blevet fremkaldt i en størrelse 50x50, men jeg ved endnu ikke hvilke, som når væggen i soveværelset. Men pyt, når de ikke den væg, så er der helt sikker et andet sted hvor de kan pynte og sprede glæde.

Det var godt nok svært kun at vælge tre billeder ud, da arkivet jo er fyldt med smukke blomster og dejlige stemninger. Nu må vi se, kan jo altid fremkalde flere, hvis jeg går helt over gevind.

Ville du kunne nøjes med at vælge kun et billede fra dit skatkammer?

søndag den 20. april 2014

Påsketraditioner

Siden jeg var en lille pige, har jeg påskesøndag været i Skanderborg oppe hos min Faster og Onkel.
Vi har på den tyske side i min familie, den tradition at man leder efter påskeæg i haven og for mit vedkommende er det altid i min fasters skønne haven.


Alle er med til søgningen af påskeæggene og der er et æg til alle med navn på. Og når jeg siger alle, så mener jeg alle. Fra de små purke, der knap kan gå, til min onkels mor, som blev 103 år.
Det er en dag jeg altid ser frem til med stor forventning, og det til trods for at jeg aldrig kan finde mit æg!


I år var haven meget længere fremme end den plejer, også meget længere fremme end min egen. Min faster har også meget grønne fingre, som man siger. Og det er bestemt fra den side af familien, jeg har mine "have-lyster".


Billederne er taget med min telefon, så må undskylde kvaliteten. Men jeg kunne ikke dy mig for at vise jer denne skønne plet.



 

I haven fandt jeg den finurligste lille ting - et træ med bumser! Har i nogensinde set det før, små runde kugler som vokser ud på stammen. Jeg har i hvert fald ikke.


Håber i alle har haft en forrygende påske, og nydt den lige så meget som jeg har.
Vil slutte dagens indlæg af med et billede af den buttede dame, som ligger ved min fasters dam. Hun er så super skøn og lækker.



lørdag den 19. april 2014

De små ting i hverdagen

Kender i det, at nogen gange, så fylder de store projekter alt i haven? Man glemmer simpelhen de små ting og gøremål, som sætter prikken over i'et. Sådan har det været hos os et stykke tid. Alting drejer sig om at få lavet "Projekt 2014"

Kobjælde
I går var vejret ikke alt for godt hos os. Efter torsdag med dags regn var jorden stadigvæk meget våd, og samtidig blæste der en vældig vind. Ikke just en dag som indbød til at sidde på knæ og ligge fliser.

Fransk anemone
I stedet for besluttede manden og jeg, at lave de små ting i haven. Små hængepartier, som altid bliver sat i sidste række - for det tager jo kun et par minutter, så det laver vi lige senere!

Løjtnantshjerte
Først hentede vi de sidste fliser ude hos mine forældre, og på turen hjem kørte vi i byggemarked og købte hvad vi manglede. Og så gik vi i gang.

Det blev til følgende små projekter:
- Støbe alle stolper fra mine rumdeler hegn, fast med beton - Bodil skal ikke forsøge at vælte dem igen.
- Hænge ny pakke-post-kasse op.
- Flytte vindue i drivhus.
- Luge ukrudt under hækken.
- Hænge holdere til haveredskaber op.
- Reparere tagrende nedløb til 1000L opsamler tank.
- Få dørstopper til brændeskur dør sat op.
- Plante de største hjemmesået stauder ud.

Og selvfølgelig lege med hundene (vi har ekstra feriehund), drikke kaffe med gæster som dumpede ind forbi, og generelt bare nyde livet, haven og hinanden.

Fuji kirsebær
Sikke en fantastisk dag, trods vind og vejr.

torsdag den 17. april 2014

Om lidt springer de ud

Det kan ikke vare længe inden træerne i haven springer ud. Blot nogle enkle dage med masser af varme vil gøre underværker, og vi kan glædes over de første blomstervidundere.


Forventer at magnolia træet bliver det første som folder sine blomsterblade ud mod solen.




Derefter kommer blommetræet med alt sin skønhed, og det til trods for at det er blevet beskåret meget kraftigt i år.




Til sidst bliver det havens stolthed - syrentræet. Noget jeg ser frem til hvert år. Den søde duft som spredes i haven, sammen med synet af de store lilla blomsterklaser gør mig helt saglig og blød i knæene.
En fantastisk tid, som jeg elsker.


Vil du med en tur i skoven?


Elsker at gå tur i skoven om foråret. Med en skovbund fyldt med flotte anemoner, som spejler sig i solen, kan man ikke blive andet end glad i låget.
Så har du lyst til at gå med ned af skovstien med mig?






God påskeferie til alle.

onsdag den 16. april 2014

Duften af nyslået græs

Hvor jeg dog elsker duften af den første nyslået græs. Når plænen bliver slået for første gang, og duften sætter sig i mine næsebor, så ved jeg at foråret er kommet.


I år afslørede plæneklipningen at mine kæmpe stenbræk var gået i blomst. Har altid været vild med både blomster og blade på denne vækst, og derfor fik jeg også købt et par stykker ind få år tilbage, som ikke havde en plads i haven, som ventede dem. Derfor blev der lavet et lille bed under den røde ahorn, som står bag "rummet", hvor vi aldrig rigtig opholder os. Efter fældningen af det høje græs kom vidunderet til syne.


Det er første gang den blomstre og jeg er meget stolt. Syntes den er så elegant med sine lange stilke og smukke rosa blomster - tror i snart har fundet ud af, at jeg er helt vild med rosa og pink.


Tilbage til klipning af plænen. Udover det store græs areal, var jeg også nede på alle fire og klippe med saksen. Jeg gør det kun en gang om året - altså klipper helt ned ved kastanje hegnet. Og jeg gør det kun for at kunne smide frø hensynsløs ned i græsset, så de i løbet af sommeren kan vokse op af de smukke kastanje pinde.


Sidste år var det...ikke overraskende...en rosa blomster blanding jeg fik købt og sået. Men i år overvejer jeg at være mere modig.

Nogle ideer til en smuk vækst jeg kan så direkte op af hegnet i år?

tirsdag den 15. april 2014

Smukke ranunkel


Denne smukke ranunkel pryder trappen op til hoveddøren. Den byder med sin ynde alle gæster velkommen i vores hjem, og vinkel stille farvel og på gensyn, når de tager hjem.


Den er købt fordi jeg længe har beundret alle de smukke udgaver af denne vækst, som bliver vist på et utal af haveblogs lige for tiden. Endnu en gang er jeg blevet betaget og har forelsket mig.


Bliver helt sikker nød til at anskaffe mig nogle ranunkel løg, så jeg kan få glæde af dem år efter år i haven.
Er der nogen som har erfaringer med disse løg?


Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have