torsdag den 31. august 2017

Sommerferie med haveglæder

Sommerferien i år blev ganske kort.
En enkel overnatning i hovedstaden med familiebesøg, dejlig mad og efterfølgende hygge i tivoli. Sådan må man nøjes, når der også står nyt køkken på programmet. Men vi nøjes gerne, for os handler det om at komme ud, mere end hvor længe og hvor langt.


En tur til Sjælland gav også en mulighed, som specielt jeg har længes efter. Endelig havde jeg muligheden for at se Linda's kolonihave Casa Rosen. Et ønske jeg har længtes efter at få opfyldt.


Linda og Alma hentede os på parkeringspladsen og sikke en glæde. Havde helt sommerfugle i maven, da vi gik op af havestien til lågen.
Haven er vidunderlig smuk og selvom der altid er gang i en masse projekter, så kan man sagtens følge den røde tråd i haven.


I godt selskab går snakken og må indrømme, at det kun blev til ganske få billeder af haven. Linda er jo fantastisk gæstfri og det var en stor fornøjelse, at hører hende fortælle om ideerne bag det nuværende og drømmene som skal blive til virkelighed.


Tror min søde mand var rigtig glad for at Alma er en mandehund! Hun ville i hvert fald helst snakke med Flemming, så han fik konstant opmærksomhed og vi tøser kunne havenørde i fred.


Havevandringen endte med kaffe og kage på terrassen. Vi var jo utrolig heldige med vejret i tirsdags, så der var brug for parasollen, for skygge skulle der til i varmen.


I godt selskab går tiden og lige pludselig var det tid til at sende Linda på arbejde. Selvom haven ikke er særlig stor, kunne jeg helt sikkert have brugt flere timer på at gå på opdagelse, men det må blive en anden gang. Jeg er blot rigtig glad for at have været på besøg i denne smukke have.


Tusind tak til Linda og Alma for at åbne havelågen, det var en skøn oplevelse.

12 kommentarer:

  1. Ja men det var da herligt med et besøg hos Linda, og så kom vi lige med en tur.
    Jeg var der først i marts i silende regn, så denne tur var noget anderledes.
    Tak for turen i Lindas skønne have.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, vi var utrolig heldig med vejret.
      Hilsen Heike

      Slet
  2. Ferie er jo at lave noget andet end det man gør til dagligt og er det et dejligt havebesøg er det jo perfekt. Tak for turen rundt i Linda have, den ser virkelig dejlig ud.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ferie er fantastisk og vi har i den grad nydt vores, selvom den mest har stået på arbejde i det nye hus.
      Hilsen Heike

      Slet
  3. Kære Heike, sikke I kommer omkring i de skønne haver, hvad kan man ønske sig mere end godt selskab og passionerede mennesker. Casa rosen er uden tvivl en eksemplarisk skøn kolonihave, sådan som vi forestiller og drømmer om. NB Køkken er jo et dejligt projekt, det holder i mange år og man bruger det dagligt, god arbejdslyst.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik.
      Du har faktisk ret. Vi får besøgt en del haver, til trods for at jeg i årets begyndelse troede, at det var der ikke mulighed for. Det er virkelig skønt.
      Og køkkenet, det glæder vi os så utrolig meget til at få.
      Hilsen Heike

      Slet
  4. Dejligt at I nåede forbi Casa Rosen, der er nemlig skønt, og Linda utrolig gæstfri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var meget heldige, Ulla. Vi var nemlig på Sjælland i hverdagene og alligevel lykkes det os, at finde en dag hvor Linda ikke var på arbejde fra morgenen.
      Hilsen Heike

      Slet
  5. Det er et herligt sted, jeg sidder også lige og skal til at vise mine fotos derfra. Det er så skønt at komme ud og se sig omkring og opleve andres haver og ikke mindst få en hyggesnak om fælles interesse. I det hele taget lyder det som et par herlige dage på øen. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at se haven med dine øjne. Linda fortalte godt, at i havde været forbi i haven.
      Hilsen Heike

      Slet
  6. Kære Heike og Flemming, 1000 tak for i jeres besøg. Selv om det var et af de hurtige så har du da alligevel nået at få taget nogle billeder Heike :0) og fra nogle vinkler jeg ikke før har set. Alma jo jeg nød jeres besøg og vi glæder os meget til at komme over og se jeres nye sted.
    Masser af knus og tak for den skønne duft geranie som jeg ikke fik skrevet navnet ned på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda.
      Tak for nogen dejlige timer i din smukke have. Vi var begge meget begejstret og glæde os til at komme igen en anden gang.
      Duft pelargonien hedder Prince of Orange, og er min totale yngling.
      Knus Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have