mandag den 14. august 2017

Små overraskelser på landet

"Det er da jeres kat" var sælgers svar, da vi spurgte ham om hvordan han ville flytte den lille stribede hunkat, som løb rundt på vores kommende ejendom. Og vores kat blev det.


De skønne puder på stolene under den overdækkede terrasse var et hit. Det var som om hun tænkte, at det største problem i verden var hvilken stol, hun skulle vælge at ligge på. Ormekur og flåtbehandling gjorde underværker og den lille kat kom hurtigt i bedre stand.
Kattemisser (sælger var ikke helt sikker på, hvad dagplejebørnene kaldte hende) blev dog ikke videre begejstret, da hundene flyttede ind på gården. Lækker vådfoder, klap og kæl kunne ikke helt måle sig med frygten for hundene og deres gøen. Umiddelbart så det ud til at hun var flyttet fra os, men så efter 14 dage uden liv, kom hun pludselig tilbage i mandags.


Hun var tilbage på puden udenfor køkkenvinduet.
Midt på formiddagen lå hun der stadigvæk - hvilket var yderst usædvanligt. Men da jeg kiggede efter en ekstra gang var jeg ikke i tvivl hvorfor.


Tre små killinger var blevet født i nattens løb på puden. Tre små elsklinger lå nu lige der og ville være en del af gårdens besætning.
Killinger har vi aldrig haft før, så en tur til dyrlægen måtte jeg for at søge hjælp. Hun kunne fortælle at hankatten den første uge kan finde på at dræbe afkommet, og at valget af fødested er et håb om at vi og hundene vil hjælpe hende med at holde liv i killingerne.
Og selvfølgelig vil vi hjælpe.

Mor og killinger er nu "låst" inde i stalden. Her er trygt og sikkert for den lille familie. Lækkert mad bliver serveret hver dag og der er stadigvæk tid til masser af klap og kæl. Det skal siges, at min søde mand ikke kan tåle kattehår, så de kan ikke komme indenfor. Det ændre dog ikke på, at han lige så ofte som jeg, lige skal op og nusse dem lidt.
Den lille familie er blevet forøget med to sorte killinger. En med hvid skæg og en med hvid blis. Den sidste er helt hvid med sort hanekam.


Planen er nu, at kattemisser skal være officielt vores. Hun bliver steriliseret og chippet. En kattelem med chipscanner bliver indkøbt, så vi kun fodre vores egne katte og ikke som nu, hvor alle har fri adgang. Min søde mand har besluttet, at vi beholder den hvide killing. Hvis den blot bliver halv så god en mussefanger, som sin mor er vi meget tilfredse. Så velkommen i familien.


Tænk sig en lykke det er, at kunne følge de små pus i deres første levetid. Vi føler os virkelig heldige, at hun har valgt os til at beskytte dem. Et job vi tager meget seriøst.
Skulle du kende nogen som mangler en lille sort kat med gode gener, så lad endelig hører fra dig.

8 kommentarer:

  1. Tillykke med familieforøgelsen. Jeg kom lige tilbage til barndommen, hvor specielt en af vores katte ofte kom slæbende med sine killinger, når hun havde født dem i dølgsmål. Du har anderledes tjek på de små og moderen, så de skal nok klare sig.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Føler mig rigtig som en bondekone nu hvor udekatten kommer slæbende med sit afkom.
      Knus fra Heike

      Slet
  2. Åh, de er så søde, Heike! Til lykke med dem! Du viser nogle billeder af dem engang imellem, ikke?
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare rolig, Nana. De skal nok blive gennem fotograferet og fremvist. Om ikke her, så på bloggens instagram profil.
      Knus fra Heike

      Slet
  3. Tillykke med familie forøgelsen. Små killinger er bare noget af det sødeste og sjoveste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er godt nok svært ikke at forelske sig i de små fede putter.
      Knus fra Heike

      Slet
  4. nøjjjj hvor er de søde :) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er endnu værre i virkeligheden.
      Knus fra Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have